QPAD DX-20 gamer mus + CT måtte

Svenske QPAD har for første gang længe lavet en helt ny form af gamer mus, som vi skal kigge nærmere på i dette review. Vi har fået tilsendt deres seneste DX-20 mus, samt en lidt speciel udgave af deres CT L musemåtte - find ud af mere ved at klikke ind på reviewet!

QPAD er et svensk firma der blev grundlagt tilbage i 1992, som siden har lavet computer tilbehør henvendt til gamer folket. Hvad enten du mangler tastatur, headset, mus eller musemåtte, så er du dækket ind hos QPAD. Dette bringer os frem til hvad vi skal have op på testbænken i dag. Vi har nemlig modtaget ikke bare et, men hele to produkter i form af QPAD’s CT L musemåtte, samt deres nye DX-20 mus. Kig med nedenfor og de næste par sider, hvor vi går i dybden med disse produkter og finder ud af om QPAD stadig ved hvordan det skal gøres, efter alle disse år på markedet.

 

tweak_dk_Qpad_DX_20_1

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste hardware, for at få den skarpeste pris på netop det du mangler!

 

Pricerunner

 

tweak_dk_Qpad_DX_20_35

 

Hvad skal vi kigge på, samt det tekniske
Som nævnt i indledningen skal vi denne gang ikke kun kigge på et, men hele to produkter fra producenten QPAD. Inden vi kaster os ud i specifikationerne og selve produkterne her under, har vi lige skudt to hurtige billeder af indpakningen som musen og måtten kommer i. DX-20 kommer i en hvid kasse med masser af features og et billede vist på fronten, mens at CT musemåtten kommer i et rør.

 

 

GT musemåtte specifikationer:

  • Størrelse L: 40,5x28,5 cm
  • Overfalde: Stof med Hybratek coating
  • Bund: Anti-slip naturgummi
  • Tykkelse 4 mm
  • Motiv: Limited Edition med navn

DX-20 specifikationer:

  • Sensor type: Gaming optimeret optisk
  • Sensitivitet: 3500 CPI (counts/inch)
  • Max acceleration: 20 G
  • Max hastighed: 80 IPS (inch/sec)
  • USB opdatering: 125-1000 Hz
  • USB dataformat: 16 bits/axis
  • Antal knapper: 7
  • Kabel: 2 meter stof
  • Tilslutning: USB 2.0 med guldbelægning
  • MCU enhed: ARM Cortex M3 processor
  • Indbygget lys: RGB med 16.7 millioner farver og tre zoner
  • Tast producent: Omron
  • Lys: RGB med 16.7 millioner farver og tre zoner

Et nærmere kig på CT musemåtten
Med alt det tekniske af vejen, har vi fået pakket CT musemåtten ud og er klar til at tage det første kig. Udgaven af CT L som vi har modtaget er ikke helt standard, hvilket tydelig kan ses på motivet på måtten. Der er tale om en Limited Edition, hvor at QPAD har været så venlige at pryde udseendet med undertegnedes navn, hvilket da bestemt er en fed detalje! Hvorvidt du som normal bruger også kan få dit navn på din musemåtte, er det desværre ikke lykkedes os at finde ud af.

 

Ud over selve musemåtten finder vi fem klæbende teflon fødder. På den måde har du altid et ekstra sæt hvis din mus fødder skulle blive slidt op. Nederst i venstre hjørne finder vi QPAD logoet, samt teksten ”Limited Edition”.

 

 

Motivet på vores Limited Edition udgave forestiller nogle neon- eller plastikrør formet som et Q med noget væske der flyder igennem på en metalmur. Personligt syntes jeg at designet er ret fedt og en smule specielt. Vi har som nævnt fået L udgaven af CT måtten, men skulle denne være for stor for dig er der også en M og S udgave.

 

Tykkelsen på CT L er små 4 mm og bunden er fremstillet af naturgummi, som sikrer at musemåtten ikke flytter sig når den ligger på bordet. Vi kan her tilføje at første gang man åbner kassen som CT L kommer i, stinker det noget så grusomt af noget der minder om døde fisk; dette er naturgummiet der lige skal have en dag eller to, hvorefter lugten er helt væk, med mindre man stikker næsen helt ned selvfølgelig.

 

 

Vores partnere