TRENDnet 450Mbps Wireless N Gigabit Router TEW-691GR

TRENDnet er på banen en ny router - TEW-691GR. Det er verdens første 450Mbps router; altså verdens første 802.11N router, der officielt er certificeret af WiFi Alliancen. Routere der kører med 802.11N standarden var før begrænset til 300Mbps, men pga. WiFi-alliancen sidste år fik specifikationerne på plads, ser vi nu den første router der officelt er 802.11N certificeret - Dette betyder en øget hastighed, hvor vi teoretisk kan få en hastighed på 450Mbps. Om routeren slår alle andre konkurrenter med den nye standard kikker vi nærmere på i denne anmeldelse.

 

Indledning

TRENDnet blev grundlagt tilbage i 1990 og har hovedsæde i Torrance Californien. TRENDnet beskæftiger sig med de fleste grene indenfor netværk og nu er de på banen med verdens første 450Mbps router. Det er den første router i verden som er certificeret med N-standarden. Mange andre routere benytter også 802.11N - som standarden hedder - men de er kun Draft 2.0 certificeret. Vi rammer derfor kun en teoretisk båndbredde på 300Mbps. Vi har altså at gøre med verdens første WiFi 802.11N certificeret router - hvilket giver os en teoretisk båndbredde på 450Mbps.




Indpakning

Kassen størrelse er, som man kan forvente, hvad man normalt oplever i forbindelse med routere og den er hovedsageligt præget af sort - dette skyldes produktets farve; som er sort hele vejen igennem. Kassen er desuden pakket ind i plastikfolie for at beskytte overfladen. På billedet herunder er man ikke i tvivl om, at der er tale om et 450Mpbs produkt, da det er oplyst tre stedet - alene på forsiden.



På bagsiden bliver vi oplyst om, at dette er en helt ny standard inden for routerhastighed og de er desuden også gode til at informere køberen om, at der endnu ikke findes nogle netkort der kan køre med denne hastighed - bortset fra Intels dyreste Centrino netkort; som man kun finder i de nyeste bærbare computere.



Inde i kassen ligger det hele fint og forsvarligt pakket i en æske.





Vores partnere