Inden vi går videre skal vi have kigget på specifikationerne, som jeg har fundet på ASUS’ hjemmeside.
Specifikationer på ASUS ZenWiFi XT9
HARDWARE FEATURES
WIRELESS FEATURES
Rundt om ASUS ZenWiFi XT9
ZenWiFi XT9 er et mesh system, med AX7800 tri-band WiFi 6. Det giver dig også muligheden for at fordele dine enheder, så IoT enheder kan køre på sin egen frekvens, mens dine enheder som kræver stabil og hurtig forbindelse kan bruge sin egen frekvens. Det er også muligt at bruge den ekstra frekvens til at fungere som dedikeret backhaul, for at skabe en hurtig og stabil forbindelse for dine enheder. Med de to noder, skulle det være muligt at dække et hjem på 530m2.
Går vi videre til at få åbnet kassen og kigget på indholdet, finder vi de to noder, et RJ45 kabel, to strømkabler og en masse manualer.
ZenWiFi XT9 kan både fås i sort og hvid, hvor det er sidste nævnte vi har til test. Designet er meget stilrent, og noden har luftgennemstrøm i siderne og toppen. Den ene af noderne har et klistermærke, som fortæller at den er hovednoden.
På bagsiden af ZenWifi XT9 har vi tre gigabyte LAN RJ45 porte, én 2.5G WAN RJ45 Port, udover det har vi indgang til strømstikket, power knap og indgang til USB-A.
I bunden har vi en masse information, blandt andet navnet på det netværk som routeren vil lave under oprettelse, inden du selv har navngivet den. Vi har også en QR-kode til at kunne forbinde noden til APP’en under tilslutning. Vi har også WPS og reset knapperne.
Tager vi et kig i toppen, kan vi se toppen er løftet en lille smule, hvilket giver den varme luft mulighed for at komme væk.
Testen
For at indstille routeren, kan det enten gøres via en app på telefonen eller via browser.
video credit: ASUS
Du kan også hente app her:
Når vi nu har oprettelsen af konto på plads skal vi selvfølgelig videre i testen. Vi skal kigge på hvordan ASUS ZenWiFi XT9 fungerer med dækning.
For at teste ASUS ZenWiFi XT9 gør vi brug af følgende testmetode og programmer:
Forbindelsen bliver testet på en 1000/500 fiber forbindelse, med en fastmonteret router, hvor internettet bliver fordelt videre til vores test enhed.
Vi kan nu komme i gang, med alt det formelle på plads. Vi starter med at teste med telefonen, hvor vi starter på under 1 meter fra den primære node. Selve testen starter også godt, og ZenWiFi XT9 formår at stikke fra de andre modeller, og selv Pro ET12, som er en langt større model, må bukke sig i støvet. ZenWiFi XT9 ender med et resultat på 943 Mbps, som er tæt på den maksimale hastighed.
Jeg er nu kommet 5 meter fra den primære node. Selvom hastigheden er faldet en del, så ender vi stadig med højeste resultat på 710 Mbps.
I samme omgang tager vi også hastigheden på en upload, som en ender med et resultat på 310 mbps. Hvilket ligger sig i midten af testen, men stadig i den høje ende.
Vi skal selvfølgelig videre ned i huset, og er nu i den fjerneste ende, hvor vi rammer omkring 20 meter. Her har vi den sidste test på telefonen. Her formår ZenWiFi XT9 at presse et resultat ud på 366 Mbps. Hvilket må siges at være et flot resultat, når vi tænker på sættet kun indeholder to noder, frem for tre, som Deco XE75.
Tilbage til de fem meter, er det nu tid til at køre testen på computeren. Igen skaber ZenWiFi XT9 et flot resultat på 928 Mbps, som er det højeste vi har haft indtil videre.
Som det sidste har jeg noteret ping, i samme omgang den trådløse test blev kørt på computeren, og her ender vi med en ping på 3.
Den sidste hastighedstest, vil være med kabel til noden. Hvor vi ender med et resultat på 949 Mbps. Hvilket ligger sig meget tæt med alle de andre, og det er ikke her, som vi ser den store forskel.
Vi skal som det sidste se på watt forbruget. Her ender ZenWiFi XT9 på 7,96W. Det er selvfølgelig stadig en smule højt, men jeg vil dog mene det stadig er acceptabelt.
Pris
Jeg har kunne finde ZenWiFi XT9 fra ASUS til en pris på 3.887,- DKK. Hvilket selvfølgelig er en høj pris.
Hvis du ønsker at læse om ASUS ZenWiFi XT9 på ASUS’ hjemmeside, kan du klikke på banneret ovenfor.
Konklusion
Det er blevet tid til samle op på testen af ZenWiFi XT9 fra ASUS. Et mesh sæt, som virkelig har løftet resultatet. Starter vi med at kigge på ASUS universet, så har de lavet noget godt med deres netværk, blandt andet med sikkerhed som er en del af deres routere og mesh systemer, uden at du som bruger, skal ud og bruge flere penge på at være beskyttet. Ved siden af det, så har de AiMesh, som gør det muligt at integrere noder og routere til at skabe et mesh netværk. Hvilket giver dig muligheden for at skabe et stærkt netværk, med for eksempel en ASUS router som den primære node og mesh noder til at dække yder punkterne i dit hjem.
Kigger vi udelukkende på ZenWiFi XT9, så kommer sættet med to noder, som virkelig formår at kunne levere et stærkt netværk til dig. Med en stærkt placering af noderne, vil dit hjem være dækket godt ind, og du vil have en god dækning fordelt i hele hjemmet.
ZenWiFi XT9 formåede at ligge øverst i næsten alle tests, hvilket er rigtig flot. Jeg er også bundet til at placere noderne, samme sted hver gang for at give det bedste test billede, og med en bedre placering af den anden node, er jeg også sikker på at vi kunne opnå et endnu bedre resultat på blandt andet 20 meter. Så selv med to noder i dette sæt, kan vi komme langt og dække et stort område.
Selvom vi ikke har WiFi 6E, så er vi stadig endt med et flot resultat, og jeg er heller i tvivl om de nemt kan dække de flestes behov. Det har dog også en pris med sig, og ZenWiFi XT9 koster en del, og vi er oppe omkring en pris, hvor der er mange alternativer såsom Deco XE75, som kommer med en ekstra node og WiFi 6E.
Jeg slutter testen af med at give ZenWiFi XT9 en score på 9 ud af 10. Ønsker du et sæt, som du nemt kan udbygge og fra start sikre dig god ydelse hele vejen rundt, så er ZenWiFi XT9 et sikker valg, men det har desværre også en pris, og det er nok også her mange vil kigge på alternative løsninger. Men kan du leve med prisen, så er ZenWiFi XT9 et sikkert og godt valg til at skabe et godt netværk i hjemmet.
Pros
Cons
Score: 9