Arlo Outdoor 3 2K PTZ

essential-pan-tilt-outdoor-lifestyle-v2
Arlo har tilføjet et kamera i deres Essential serie, der med mulighederne for Pan, Tilt og Zoom tilføjer en høj grad af fleksibilitet til deres system af overvågningskameraer.

Centrale Features

  • 360° view to follow the action and never miss important moments
  • Hardwired for 24/7 protection
  • Dual band WiFi (2.4GHz & 5GHz) with easy bluetooth setup
  • Advanced pan, tilt and 12 x zoom technology
  • AI Early Warning System to detect and recognise people and vehicles

Den store fordel ved dette kamera sammenlignet med de andre enheder i Arlos Essential serie. 


En tur rundt om Arlo Outdoor 3 2K PTZ

Designstilen på Arlo Outdoor 3 2K PTZ følger helt den samme sort hvide stil, som på resten af Arlos udvalg. Selve kameradelen ligner til forveksling de “normale” Arlo enheder. 

Arlo Essential PTZ

Arlo Outdoor 3 2K PTZ adskiller sig naturligvis ved at være lidt større, da PTZ delen jo kræver lidt mere hardware når kameraet skal drejes. 


Enheden kræver en strømtilslutning, da kamera og motor ikke på en fornuftig måde kan drives på batteri. Så det skal man naturligvis have med i sine overvejelser, da man skal have adgang til strøm det sted, hvor man gerne vil have Arlo Outdoor 3 2K PTZ monteret. 

Strømmen klares via det medfølgende USB-C strømkabel på 4.6 meter. 

Kabel Arlo Essential PTZ

Monteringen af enheden kan klares på både lodrette og vandrette overflader, via de medfølgende monteringsbeslag. 


Opsætning og montering

Den digitale opsætning af Arlo Outdoor 3 2K PTZ er fortsat dejlig let og ligetil, via Arlo app’en på din telefon. 

Her er der en rigtigt god guide til opsætningen, som trin for trin tager dig igennem opsætningen og slutter af med kontrol af og evt opdatering af firmware på enhederne. 

Arlo PTZ setup

Arlo Outdoor 3 2K PTZ tilsluttes via dit WiFi netværk, så rækkevidden og styrken på det, kommer til at være afgørende for, hvor du kan placere dine enheder. 

Jeg har et ret bredt dækkende Mesh netværk, så her var der ikke det store problem med at komme ud i krogene af vores grund. Jeg vil dog anbefale, at man starter opsætningen af de enkelte enheder det sted, hvor du planlægger at montere dem, specielt hvis du har Mesh WiFi. 

På den måde er du sikker på, at du rent faktisk har dækning, der hvor du vil bruge det. 

Arlo PTZ Fysisk opsætning

Den fysiske montering er også super let. Der følger to monteringsbeslag med til Arlo Outdoor 3 2K PTZ, alt efter om du vil have det monteret på en lodret eller en vandret overflade. Begge beslag skal blot skrues fast. Herefter kan kameraet monteres med en klikmontering. Det betyder desværre også, at kameraet er ret let at fjerne hvis det er placeret, hvor en evt. indbrudstyv kan nå det. 


Software

Både opsætning og efterfølgende betjening sker gennem Arlo Secure app’en. Fra app’en har du mulighed for at få et overblik over dine tilsluttede Arlo enheder. Du kan selv vælge, hvilke enheder du ønsker på oversigten i starten af app’en. 

Herfra kan du hurtigt se en stream fra enhederne eller vælge, hvilken status de skal være indstillet til. Der er som udgangspunkt mulighed for tre indstillinger fordelt på Ude, Hjemme og Standby. 

Det er i Secure app’en mulighed for at tilpasse, hvilke enheder der skal være tilknyttet, hvordan de skal reagere og om der fx skal sendes notifikationer ved registrering af lyd eller bevægelse. 

Arloc Secure

I Arlo Secure app’en har tilføjet ret brede muligheder for tilpasning af de forskellige statusindstillinger og de enkelte enheder.

Ude er som udgangspunkt når der ikke er nogen hjemme, og alle enheder derfor aktiveres både inde og ude. 

Hjemme er til når du er hjemme, og derfor ikke har behov for evt indvendige enheder, men måske fortsat gerne vil have at de udendørs enheder er tændt. 

Standby er, hvor hele systemet er deaktiveret. 

Regler Arlo PTZ

Det er dog som sagt muligt selv at tilpasse, hvilke enheder der skal påvirkes af de enkelte tilstande, og hvordan de skal reagere.  

Samtidigt er der også kommet gode automatiserings muligheder til. Det gør det muligt for dig at automatisere systemet, så du ikke skal huske at slå systemet til eller fra. 

Det kan sættes op til enten at køre på en tidsplan, så status skifter baseret på dag og/eller tidspunkt, eller du kan slå Geofencing til. På den måde kan du fx sætte systemet til automatisk at tænde når du forlader hjemmet og slå fra når du kommer hjem. 

Det kan sættes op til at inkludere alle de smartphones, som tilføjes til app’en. På den måde kan alle i familien (med en telefon) være inkluderet.

Generelt er der rigtigt gode muligheder for tilpasning af både det samlede system og de enkelte enheder via Arlo Secure app’en.

Arlo Secure priser.jpg

Man skal dog huske på, at Arlo Secure App’en har flere ret centrale funktioner låst bag et Arlo Secure abonnement. Hvis du ikke har nogen betalt aftale med Arlo Secure, kan du ikke andet end modtage notifikationer, når tilsluttede enheder registrerer bevægelse, og så se et live feed fra dine enheder. 

Alle andre funktioner kræver, at man betaler fra omkring 55 kroner i måneden for et enkelt kamera, med mulighed for Videohistorik i 2K opløsning gemt op til 7 dage i skyen, samt en række andre funktioner og helt op til omkring 155 kroner i måneden, for de samme muligheder, med et ubegrænset antal kameraer, men nu med mulighed for videohistorik i 4K opløsning (hvis det kamera understøtter 4K) i op til 14 dage.

Det er en vigtig detalje at have med i sine overvejelser. Der er prøveabonnement med på en enkelt måned, når man køber Arlo Outdoor 3 2K PTZ, men herefter koster det, hvis man vil have den fulde funktionalitet. 

En cloud service er naturligvis ikke gratis at drive, så derfor må det forventes at man skal betale for fx optagelser gemt i en cloud tjeneste. Dette er heller ikke en ting som er begrænset til Arlo og det er en del af alle løsninger af denne type. Spørgsmålet er blot, hvor meget de forskellige producenter tager for den service. 

Arlo PTZ AI features

Der er med det helt store abonnement også en del “AI” funktioner med i Arlo Secure app'en, der giver dig mulighed for at bruge det som Arlo kalder deres Early Warning System. Her kan systemet fx genkende registrerede personer eller biler, så man let og hurtigt kan se på sine notifikationer, om det er familiemedlemmer eller fremmede, som systemet opfanger. 

Systemet kan også give dig notifikationer om ting som brand, så man kan reagere hurtigt eller det kan sættes til at registrere om garageporten står åben eller hunden er oppe i sofaen. En del af funktionerne står dog stadig som værende i Beta stadiet. 


Test

Jeg har haft Arlo Outdoor 3 2K PTZ monteret og kørende i ca tre uger i løbet af testen. Heldigvis har vi ikke haft indbrud eller brand, så systemet har kunnet teste en skarp situation. 

Jeg har dog haft systemet aktiveret og selv bevæget mig rundt for at teste tingene. 

Skiftet af de forskellige tilstande er dejligt let og ligetil via Arlo Secure app’en, og man får hurtigt notifikationer, når systemet opdager bevægelse. 

Det er også rigtigt god til at kategorisere ting som fx dyr, personer eller køretøjer. 

ARLO PTX app features

Hvis du vil benytte de mere avancerede features, som persongenkendelse, skal man sørge for at aktivere det i indstillingerne i app’en, ud over at have den største og dyreste abonnementspakke.  

Her kan man fodre systemet med billeder af familie og venner og lære systemet at genkende dem. Alternativt kan man vente til systemet selv optager billeder af personer, som herefter vil være at finde i “Ukendt” gruppen, hvor de kan navngives. Persongenkendelse kan dog pt kun være aktivt på et kamera af gangen, af en eller anden grund.

Arlo Notifikation på ur

Det samme process for registrering gælder for køretøjer, hvor man slår genkendelse af dem til og derefter “lærer” systemet at genkende køretøjer. Med denne funktion er man dog ikke begrænset til kun at kunne bruge et kamera. 

Opsætningen af persongenkendelse gik fint og i modsætning til min test af de andre enheder i Arlo Essential serien så fik jeg med PTZ versionen faktisk notofikationer når jeg som registreret person blev genkendt. 

Optagelserne der kommer ud af Arlo Outdoor 3 2K PTZ er fine og brugbare både i dagslys og mørke og vil være gode at have i tilfælde af indbrud. 

Man kan indstille kameraerne til at tænde det indbyggede lys, når de registrerer bevægelse i mørke. Det kan have en afskrækkende effekt på evt indbrudstyve og giver samtidigt mulighed for at optage i farver, modsat det sort/hvide natbillede uden lyset. 

Man kan også enten manuelt eller automatisk via indstillingerne i app’en sætte en indbygget sirene i gang. De er tydelige og meget skarpe i lyden, men ikke super høje sammenlignet med en rigtig alarm. Det kan dog være et fint middel til at afskrække evt. indbrudstyve. 

Den store feature ved Arlo Outdoor 3 2K PTZ er naturligvis at der ikke længere er tale om et fastlåst kamera, men derimod et der følger de ting som den registrerer. Så nu får man altså muligheden for en mere effektiv dækning af sit overvågningssystem. 

Der er dog ikke tale om et kamera der hele tiden kører frem og tilbage. Du har en standardindstilling for kameraets placering. Hvis der kommer noget ind i synsfeltet her så vil kameraet dog følge det. 

Ud over kameraets Home position kan du gemme op til fire andre positioner. Med dem i systemet er det hurtigt at køre en scanning af omgivelserne når man springer til kameraets live feed i Arlo Secure app’en.

Tracking funktionerne i Arlo Outdoor 3 2K PTZ er rigtigt gode og mine forsøg med det under testen har givet gode resultater med et kamera der gør meget for at følge mine bevægelser. 

Man er naturligvis lidt begrænset af at bevægelsessensoren “kun” rækker 7,5 meter frem. Så hvis man overvåger et stort område som en have eller stor gårdsplads så kan man godt komme ud for at kameraet ikke aktiveres af ting der er længere væk, selv om det reelt set godt kan ses i et Live Feed. 


Pris

Jeg kan i skrivende stund finde Arlo Outdoor 3 2K PTZ, som det vi har haft på besøg, med en pris på lige under 1200 kroner. Hertil skal man jo så påregne et løbende Arlo Secure abonnement, hvis man ønsker at have adgang til andet end helt basale funktioner. Den pris ligger mellem 550 kroner om året og op til 1550 kroner om året.

Prisen for Arlo Secure er til den dyre side, hvis man sammenligner med andre på markedet.


Konklusion

Muligheden for Pan, Tilt og Zoom funktionalitet i et overvågningskamera giver et rigtigt fleksibelt system da man ikke længere er begrænset til en fastlåst vinkel. 

Løsningen her fra Arlo er god til at identificere og følge de ting som den opdager og det giver alt andet lige et noget mere komplet dækkende overvågningssystem. 

Arlo Essention PTZ overvågning

Hardware og funktionsmæssigt er der ikke meget at klage over med enheder, der giver fornuftige og anvendelige optagelser i både dagslys og mørke. Det står ikke knivskarpt, men størrelsen på enhederne taget i betragtning er det solide resultater. 

Den løbende pris for Arlo Secure ligger til den høje side, hvis man sammenligner med fx Tapo Care fra TP-Link, som pt kan fås fra under 1000 kroner om året.

Vi lander med en endelig karakter på 8, for en god og featurerig løsning, der dog er til den dyre side, hvis man indregner de løbende omkostninger. 


Fordele

  • Let opsætning
  • God PTZ funktionalitet
  • Solid hardware
  • Fornuftige billeder i både lys og mørke


Ulemper

  • Den løbende pris er ret høj  

Vores partnere