Denne test vil være lidt anderledes, da vi tester flere produkter fra Lifx. Vi har fået følgende produkter fra dem:
Rundt om Lifx
I pakken fra Lifx, har jeg modtaget lidt forskelligt, hvor jeg får mulighed for at integrere Lifx i hjemmet, for at teste brugervenligheden og belysningen af. Pakken indeholder blandt andet forskellige pærer med e27 fatning, samt lightstrips, i forskellige længder og med mulighed for at forlænge.
Kigger vi på det første produkt er det Lifx Colour Mini e27, som har følgende specifikationer:
Det næste produkt er Lifx Colour LED e27, som har følgende specifikationer:
Det tredje produkt er Lifx Z strip 1 meter, som deler samme specifikationer som Lifx Strip 1 meter extension, med følgende specifikationer:
Til sidst har vi Lifx Z strip 2 meter, med følgende specifikationer:
Software
For at kunne bruge Lifx produkterne, skal jeg hente deres Lifx APP. Hvis du bruger Mesh i dit hjem, hvor den ikke adskiller de forskellige frekvensbånd, kan det godt give lidt problemer med opsætning af lyset. Da Lifx lamperne ikke bruger nogen form for bridge, og tilslutter sig direkte til routeren på 2.4GHz frekvens båndet. Det tog mig tre gange, før Lightstrippen forbandt, og jeg fik oprettet første enhed til netværket.
Med Lifx app har jeg et væld af muligheder. Først og fremmest, er det muligt at tilføje lamperne til hvert sit rum. Lifx har en flot brugervenlig overflade i deres app, og det er nemt at navigere i.
Når du kommer ind i et rum, kan du selvfølgelig tænde lamperne, på almindelig vis. Men du har også mulighed for at tilføje effekter til lyset. Det gør den automatisk vil give en farve til hver lampe, inden for den effekt du har valgt.
Har du behov for at vælge en farve en bestemt farve, eller bare ønsker at justere lysstyrken, kan det nemt klares under ”colours”.
Har du faste tidspunkter, du står op og går i seng på, eller skal du eventuelt ud og rejse. Kan du med Lifx App’en lave en plan for hvornår lyset skal tændes og slukkes. Du kan navngive selve ”schedule” og du kan indstille mange af mulighederne for hvordan lyset skal reagere, sammen med om den skal gøre det hver dag, eller kun udvalgte dage.
Demonstration af lys
Da det er lys vi har med at gøre, er det svært at lave en decideret test omkring produktet. Hvilket gør jeg har fået monteret lyset omkring i hjemmet, for at skabe en fornemmelse af hvordan lyset er.
Pris
Priserne på dette sæt er dags dato:
Lifx Colour Mini: 363,-
Lifx Colour LED: 459,-
Lifx Z Strip 2 meter: 573,-
Lifx Z Strip 1 meter: 409,-
Lifx Z Strip Extension: 229,-
Du kan læse mere på Lifx hjemmeside, ved at klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Lifx kan måske hurtigt virke som endnu en spiller på markedet. Det er heller ikke fordi de kommer med nogle produkter som er langt billigere end konkurrenterne. Men alligevel syntes jeg de skal have ros for at lave en App som virker meget brugervenlig og intuitiv at bruge. Hvis vi ser bort fra at tilslutningen i starten krævede et par forsøg, for at lightstrip og routeren kunne finde hinanden, så er det meget nemt at få gang i opsætningen.
Lifx byder på mange forskellige temaer til deres pærer, som pænt bliver illustreret, så du ved hvilke farver som vil komme frem. Selv ved lightstrippen bliver farverne fordelt, så det ikke kun er én farve. Hvilket også kan give en utrolig flot effekt med lyset.
Selvom det måske ikke er alle som kommer til at bruge effekterne, så kan det være med til at skabe lidt ekstra til en aften, som for eksempel nytår eller jul.
Jeg havde måske håbet på at priserne var lidt mere til den økonomiske side, specielt i form af der findes så mange mærker på markedet, så bliver det også en hård konkurrence at vinde forbrugeren over. Specielt, hvis de allerede er begyndt at integrere en af de andre konkurrenter i hjemmet, men måske kun har et par enkelte pærer, så vil prisen ikke gøre de vælger om.
Dette kan godt være en smule synd for Lifx, da jeg personligt syntes de kommer med nogle flotte farver og en brugervenlig App. Det jeg dog mangler at se fra dem er et større udvalg, på flere fatninge såsom GU10 eller integreret lamper, som nogle af deres konkurrenter.
Som en afslutning giver jeg Lifx Smartbelysning en score på 8 ud af 10. Selvom Lifx helt klart er en kandidat at overveje, så vil jeg mene det kun er hvis du først skal til at integrere intelligent lys i dit hjem. Hvis du allerede er gået i gang, så er prisen bare for høj, i forhold til at skifte over til noget andet nu. Lifx kommer dog med en meget brugervenlig og intuitiv App, som trækker meget op, og deres lys er utrolig flot i farverne. Men de mangler nogle produkter i deres produkt portfolio for at kunne gøre hjemmet komplet, da det ikke er alle som kun vil have e27 pærer og lightstrips.
Godt
Knap så godt
Score: 8