Philips Hue Festavia Lyskæde

Philips Hue Festavia Lyskæde
Julen er lige om hjørnet, og for at bringe os alle sammen i julestemning, har Philips Hue lanceret deres Hue Festavia Lyskæde. Den kan bringe Hue lys funktionalitet til dit juletræ eller et andet sted i dit hjem.

Specifikationer

  • Farveskift (LED): Ja
  • Dæmpbar: Ja
  • Vandtæt: Nej
  • Integreret LED: Ja
  • Universalstik: Nej
  • Farvetemperatur: 2200-6500 K
  • Kan forlænges: Nej
  • Indgangsspænding: 24V
  • Wattforbrug: 15 W
  • Strømforbrug ved standby: 0,5 W
  • Længde på strømkablet: 1,5 m
  • LED diameter: 5 mm
  • Kabellængde til første LED: 2,4 m
  • Længde af lyskæde: 20 m
  • Lyskildens udskiftelighed: LED lyskilde, der ikke kan udskiftes
  • Forkoblingens udskiftelighed: Betjeningselementer, der ikke kan udskiftes
  • LED belysningsafstand: 8 cm
  • Antal LED'er: 250

Værd at bemærke her er helt klart, at der er tale om en lyskæde udelukkende til indendørs brug. Selvom den kan ligne en kæde, som også kan bruges udendørs, så er det altså ikke tilfældet. 


En tur rundt om Philips Hue Festavia Lyskæde

Der er ikke meget der adskiller Festavia Lyskæden, fra det store udvalg af andre lyskæder på markedet, ved første øjekast. Den relativt store strømforsyning og separate kontrolboks, er dog måske et hint om, at der er lidt mere gemt under overfladen. 

Hue Festavia Lyskæde strømforsyning.JPG

Med Festavia får du 250 LED lys fordelt på 20 meter. Ved siden af det er der omkring fire meter kabel, inden lysene begynder. 

Længden betyder, at der burde være mere end rigeligt til selv de store juletræer. Hue holdet skriver selv på hjemmesiden, at Festavia kæden er perfekt til juletræer op til omkring to meters højde. 

Festavia pakke.JPG

Som en lækker lille bonus er der også tænkt over opbevaring af lyskæden, da det jo meget vel kan være en, der kun anvendes i julesæsonen. Kassen er nemlig lavet, så det er let at vikle lyskæden op på indsatsen i kassen, og efterfølgende opbevare den og strømforsyningerne i kassen. 


Opsætning

Den fysiske opsætning af Festavia Lyskæden vil naturligvis afhænge af, hvordan man vælger at bruge den. Juletræet er naturligvis lige til højrebenet, men den kan selvfølgelig også anvendes på alle muligt andre måder. 

Stik Hue Festavia.JPG

Sætter du lyskæden til, uden at gøre mere end blot sætte strøm til, lyser den med et hvidt lys, som minder om mange andre lyskæder. Det vil selvfølgeligt være spild at stoppe der, så man skal forbi Hue app’en, for at få mest ud af Festavia Lyskæden. 

Her er opsætningen lige så let og ligetil, som med alle andre Hue produkter. Det er blot at sætte strøm til lyskæden, og herefter søge den frem i app’en, som ny enhed. I den sammenhæng fungerer lyskæden, som alle andre Hue produkter og kan tilføjes rum og Zoner på helt samme måde. 

Hue Festavia tilføj lys via hue app.JPG

Det betyder også at du kan benytte dit eksisterende Hue tilbehør som kontakter eller andet til at kontrollere Festavia lyskæden. 

I mit tilfælde tog opsætningen kun et par minutter før den var klar i Hue app’en. 


Test

Selv om vi lige har ramt december så har jeg endnu ikke et juletræ i stuen som jeg kunne teste Festavia lyskæden af på. Derfor var det en lidt tillempet test hvor køkkengulvet måtte gøre det ud for juletræ. 

Hue App Festavia opsætningsguide.jpg

Efter at være tilføjet Hue app’en og være tildelt sin egen Zone var den klar til brug. Helt som vi har set på de Gradient versioner af Hue produkterne, som vi har set på den seneste tid, er det også med Festavia muligt at have flere farver fordelt over lyskæden. 

Hue Festavia blå-grøn.JPG

Det betyder at man kan benytte det store udvalg af forskellige scener i Hue app’en og få et væld af forskellige effekter. Det vil i den grad kunne give et ekstra skud til juletræet end blot det ensfarvede lys som mange er vant til. 

Hvor meget eller hvor lidt knald der skal være på farverne er naturligvis meget afhængigt af personlig smag. En lyskæde som Festavia giver dog helt klart mest mening hvis man gerne vil have lidt mere ud af julelyset end blot en enkelt farve. 

Hue App Festavia gradient lys.jpg

Gradient funktionerne giver rigtigt gode muligheder for effekter og et glidende lysskifte over lyskæden. 

Hue Festavia gul-rød.JPG

Festavia lyskæden kan også bruge alle de nye effekter og scener i Hue app’en som kan få lyset til flydende at skifte over tid så der kommer mere spil i lyssætningen. Alternativt er der også mulighed for at vælge noget mere klassisk som sparkle funktionen som får lyset til at glimte roligt. 

Hue Festavial effecter.jpg

Fordelen ved et setup som dette er at det er muligt at skifte lys og effekter alt efter humør eller tid på aftenen. Så der kan vælges afdæmpet og rolig beslysning til julemiddagen mens der kan komme mere knald på tingene til julefesten eller julefrokosten. 

I den forbindelse er det også muligt at synce lyset op med musik via Spotify integrationen. Ved siden af det kan Festavia lyskæden naturligvis som alle andre Hue produkter synkroniseres med hinanden så du kan få et sammenhængende lys i rummet og hele hjemmet. 


Pris

Her er det som med mange andre Hue produkter hvor det kan gøre lidt ondt. Philips Hue Festavia lyskæden koster lige under 1200 kroner. Det er naturligvis en stor bid af opsparingen sammenlignet med den gennemsnitlige lyskæde. 


Konklusion

Er man bidt af julen og ønsker at tage sin oppyntning til et nyt niveau så kan en tilføjelse som Hue Festavia lyskæden være med til at sprede en hyggelig og festlig stemning via lys. 

Opsætning og integration med andre Hue produkter er super god og lyskæden bliver problemfrit en del af et eksisterende Hue setup hvis man har sådan et. 

Hue Festavia Lyskæde.JPG

Det er dog svært at komme uden om at prisen på 1200 kroner kan være svært at sluge for mange. Specielt hvis det er et produkt der kun ender med at blive brugt 1-2 måneder om året. 

Der er dog ikke mange andre alternativer på markedet som har den samme gode integration og app som man finder med Hue produkterne. 

Det er uden tvivl lir og luksus men er man til det så er det svært at slå den funktionalitet man får med Festavia lyskæden. 

Prisen bider fra sig og jeg ville nok lige tænke mig om en gang eller tre før jeg selv sprang på vognen på trods af at være glad for Hue produkterne generelt. 

Vi lander med en endelig karakter på 8 for et smukt, velfungerende men desværre også ret dyrt produkt. 


Godt: 

  • Let opsætning
  • Solid app med gode integrationer
  • Masser af muligheder


Skidt: 

  • Prisen!


Vores partnere