Specifikationer
Jeg har ikke kunne finde strømforbruget på lampen, men forventer den minder meget de andre lamper Philips Hue har.
En tur rundt om Philips Hue Go Portable Bordlampe
Go Portable Bordlampe kan hurtigt minde om en almindelig Bordlampe i selve formen. Men det er også nemt at kunne se at den er blevet udstyret med LED, fremfor en almindelig pærer. Den bruger en ekstern strømforsyning som er forbundet til en base, hvor lampen sættes oven på.
Med Go Portable Bordlampe, får du en bordlampe med LED, som er fleksibel i forhold til at have et integreret batteri. Det gør at du ikke er bundet til at skulle tage ledningen med dig, hvis du ønsker at tage den med rundt i huset, hvis du har behov for at bruge det andet sted.
Strømforsyningen er i den almindelige størrelse, men har indbygget stander, hvor lampen sættes oven på og får strøm.
Opsætning
Vi skal videre til opsætningen af lampen. Selvom den har indbygget forskellige scenarier, så kommer fleksibiliteten virkelig til sin rette, når vi kombinere den med Philips Hue egen APP til at styre lyset.
Bordlampen integreres nemt i APP, hvor du ligesom med andre af deres produkter, sæt lampen til strøm, tilføj lyskilder, også er vi ellers i gang med at få den integreret sammen med resten af hjemmet. Til sidst kan den blive fordelt til et rum også kan vi begynde at styre lampen via APP.
Selve opsætningen tager et par minutter, hvis du i forvejen har deres app og nogle produkter installeret. Når vi har fået bordlampen ind, er det også muligt at vælge scener til Go Portable Bordlampe, hvor den har fokus på stearinlys og pejs. Der er ingen tvivl om at Philips Hue, vil have det skal være muligt at skabe den hyggelige stemning med deres lamper, selvom det også skal være smart.
Test
Det var oplagt at bruge Go Portable Bordlampe i soveværelset, hvor den kunne stå på natbordet. Det bliver nok også en lampe som kommer til at komme med ud på terrassen, når vi rammer de lune sommer aftener, men lige nu får den lov til at holde sig indendørs.
Selve lampen er ret simpel. Den har ensfarvet lys, som det kan skiftes imellem enten ved at trykke på en knap på toppen af lampen eller ved at bruge Hue app’en. Ved siden af det har vi også scenerne, som kan være med til at skabe lidt stemning så hvis man ønsker at få lidt følelsen af stearinlys eller en pejs er tændt er de indstillet og klar.
Pris
Kigger vi på prisen, så har jeg kunne finde Hue Go Portable Bordlampe til 1016,- DKK. Det kan vist uden tvivl siges at være en af de dyre lamper, hvis den alene skal fungere som en natlampe, eller stå på et skrivebord.
Hvis du ønsker at læse om Go Portable Bordlampe på Philips Hues hjemmeside, kan du klikke på banneret ovenfor.
Konklusion
Vi er kommet til slutningen af testen. Jeg er glad for at Philips Hue, husker at komme med andre produkter end loftslamper og en masse light stripes. Personligt har jeg glædet mig til at teste denne lampe, da den bringer lidt det simple som en bordlampe, sammen med smart home konceptet, som flere hjem dyrker.
Selve opsætningen med Philips Hue er utrolig simpel, og jeg har til dato ikke haft problemer eller brugt lang tid på det, i forhold til andre mærker. Det kan også være svært at skifte retning når man først er kommet ind i deres verden. Heldigvis kan man dyrke deres verden på mange måder, om det er en købt lampe fra det lokale byggemarked med Philips Hue pærer, eller nogle af deres integreret lamper med LED.
Der hvor Go Portable bordlampe adskiller sig, er at den kommer med flere funktioner, og ikke kun behøver at være en stationær lampe, som står ét sted. Fleksibiliteten med at kunne tage den med sig, fungere rigtig godt, og du skal ikke til at kæmpe med en ledning efterfølgende for at få den sat til strøm igen, den sættes bare nemt på oplader standeren, når den mangler strøm.
Men det kommer med en pris, og Philips Hue er nok en af de dyreste på markedet, og det gælder også deres Go Portable bordlampe, hvor en pris på over 1000 kroner, nok skræmmer en del. Som jeg skrev tidligere, så er det en meget dyr bordlampe, hvis den kun skal bruges til at blive placeret natbordet eller skrivebordet. Fremfor at udvide dens egenskaber, og kunne bruge den til at tage sig med rundt i huset efter behov, eller uden for om aftenen. Det er også her, prisen begynder at blive mere acceptabel, og lampen adskiller sig mere fra andre.
En anden ting som jeg dog mangler, er muligheden for at justere lysstyrken på selve lampen. Den har kun én knap, som kan tænde og slukke, samt skifte lyset. Men det er ikke muligt at skifte til en farve også justere selve lysstyrken, her skal du igennem Hue app’en, eller have tilknyttet Philips Hue tilbehør til at kontrollere dette, hvilket i min verden begrænser lampen og ikke får udnyttet lampens muligheder.
Jeg ender med en karakter på 9 ud af 10. For selvom det en høj pris, og manglen på lysstyrke, så kommer lampen med et flot design, og mange muligheder for en lampe, som ikke kun begrænser sig til at stå i et hjørne eller på ét enkelt bord.
Godt:
Skidt:
Score: 9