Strømfrorsyninger kommer i alle størrelser og afskygninger. I denne test skal vi kigge på en billig en af slagsen fra Cooler Master. Vi har tidligere hilst på en strømforsyning fra deres MWE serie, og i dag står endnu en for tur. MWE Bronze 550 watt står for tur. Kan den hamle op med sin storebror, hvordan er performance og ikke mindst kvaliteten? Tune ind på testen og find svaret!
Det er ikke så længe siden vi så på en budgetstrømforsyning fra Cooler Master, i form af en 650 watt model fra deres MWE serie. I denne test giver vi MWE serien endnu et besøg da vi skal hilse på lillebroren på 550. Opskriften er stadig den samme – lækker performance, lavt støjniveau og stilrent design, alt sammen i en samlet pakke der er til at betale.
Hvordan er MWE Bronze 550 watt sammenlignet med sin storebror? Får man mere eller mindre for sine penge ved at købe denne? Disse spørgsmål er blot nogle af dem jeg vil prøve at besvare i denne test. Vi skal selvfølgelig også have smidt strømforsyningen en tur på belasteren, men først starter vi ud med specifikationerne nedenfor.
Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Cooler Masters hjemmeside og fundet en række specifikationer samt nogle billeder af nogle af de features som MWE Bronze 550 watt tilbyder. Du finder disse listet op herunder, efterfulgt at de to billeder:
Et nærmere kig på MWE Bronze 550 watt
Lad os hurtig få taget et kig på kassen som MWE Bronze 550 watt kommer i. Som vi kan se nedenfor er farverne sorte/grå og teksten grøn – som på mange andre kasser fra Cooler Master. På fronten af kassen finder vi et stort billede af selve strømforsyningen, mens at bagsiden byder på en masse beskrivende tekst.
Inde i kassen finder vi ud over selve MWE Bronze 550 watt strømforsyningen, et strømkabel, fire skruer og en manual det er det hele. Til mange andre strømforsyninger finder vi ofte også strips i kassen, men med det lave prisskilt kan vi ikke forvente det hele.
Lad os vende blikket mod selve strømforsyningen, som til forveksling ligner sin storebror på 650 watt. Farven er sort og designet er forholdsvis kompakt. Vi finder alle kablerne permanent fastgjort til strømforsyningen, hvilket er forventeligt på en budgetmodel. Byggekvaliteten er overraskende god, prisen taget i betragtning.
På den ene side af MWE Bronze 550 watt finder vi et stort klistermærke med modelnavnet og Cooler Master logo, mens at den anden byder på et diagram over det output som der kan leveres. Med 516 watt og 43 A på 12V linjen er MWE Bronze 550 watt ikke den stærkeste strømforsyning på markedet, men skulle være mere end nok til en mellemklasse gamer computer. Bagenden byder på standard layout med masser af ventilation, power knap og strømstik.
Lad os som det næste kigge på kablerne som der er fastgjort på MWE Bronze 550 watt strømforsyningen. Som nævnt kan disse ikke afmonteres, dog har Cooler Master valgt at sleeve dem for at gemme de ellers skrigene regnbue farver som kablerne har. Ingen sorte kabler her, som vi normalt finder på dyrere modeller.
Til lydkort, LED strips og hvad der ellers måtte bruge Molex stik, finder vi tre af slagsen samt ét Floppy stik monteret på samme kabel. To andre kabler byder på to SATA kabler hver, hvilket giver en total på fire. Dette er faktisk ikke særlig mange, da både blæsere controllere og andet grej, hurtigt spiser SATA stik. Jeg mener at MWE Bronze 550 watt havde været bedre stillet med seks stik her. Til sammenligning har den større 650 watt otte SATA-stik.
PCI-Express strømmen leveres via ét kabel som har to 6+2-pin PCI-Express kabler monteret. Dette er det antal jeg mener en 550 watt strømforsyning bør have, da det kan blive meget svært/umuligt at køre med to grafikkort når der ikke er mere strømkapacitet. Sidst men ikke mindst er der naturligvis også det store 24-pin ATX stik til bundkortet, samt et 4+4-pin stik til CPU-strømmen. Begge disse har gode længder.
Normalt ville jeg nu skille strømforsyningen fra hinanden og tage et kig under motorhjelmen. Men da dette ville betyde at jeg nærmest skulle ødelægge MWE Bronze 550 watt, valgte jeg at springe dette trin over i denne test. I stedet går vi derfor direkte til benchmarkingen nu – enjoy!
Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk performer. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning.
Testen kommer til at foregå med den PSU-belaster vi har fået lavet, så vi præcist kan holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.
Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.
På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden. Hvor jeg foretager mine målinger, da det er 12 V de fleste komponenter i vores computer bruger (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).
Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdier og watt ind kontra ud.
Effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Cooler Master MWE Bronze 550 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Bronze certificeret strømforsyning:
150 watt belastning: 85% effektivitet
300 watt belastning: 88% effektivitet
550 watt belastning: 86% effektivitet
Efter allerede at have testet den større 650 watt model, havde jeg høje forventninger til den mindre 550 watt model af MWE strømforsyningen. Ligesom sin storebror leverede MWE Bronze 550 watt en ganske fin performance både når det kom til spændingsværdier, men også effektiviteten. Alle tre rails holder sig inden for de procent afvigelse der må være, og det samme gjorde effektiviteten, faktisk bedre end sin storebror. PG signalet målte jeg til at være lige efter bogen. Cooler Master skriver på deres hjemmeside at dette er mellem 100-500 ms, så alt godt her.
Ligesom på den større 650 watt model, var støjniveauet også overraskende lavt. Vi kan takke den 120 mm store Silencio FP blæser for dette, som sikrer lavt støjniveau under alle typer belastning. Det er imponerede at Cooler Master har formået at montere en blæser af så lækker kvalitet i så billig en strømforsyning – fedt! Alt i alt blev der leveret en rigtig fin performance over hele linjen, og især til prisen er der absolut intet at sidde en finger på her, MWE Bronze 550 watt gjorde det ligeså godt som sin storebror.
Pris
I skrivende stund d. 01/06 2018 kan MWE Bronze 550 watt strømforsyningen findes på nettet til en pris der hedder 436,- DKK inklusiv fragt. Dette er en ganske god pris for en 550 watt PSUi den kaliber som MWE Bronze 550 watt er. Dog kan du få 100 watt mere at leje med for under 100,- DKK ekstra, så det er måske værd at overveje?
Ønsker du alle detaljerne på MWE Bronze 550 watt fra Cooler Master selv, kan du klikke på banneret med deres navn herunder, og blive sendt direkte til deres hjemmeside i en ny fane.
Konklusion
Det er ikke længe siden vi så på MWE Bronze 650 watt strømforsyningen fra Cooler Master, og modellen vi har kigget på i dag er faktisk ”bare” en lillebror med 100 watt mindre power. Vores indtryk og resultat fra vores benchmarks er derfor også mere eller mindre identiske. Lige som sin storebror, leverer MWE Bronze 550 watt solid performance over hele linjen, både hvad angår spændingsværdier, effektivitet og ikke mindst støjniveau – jeg er yderst imponeret endnu en gang.
Lige som sidst er der dog også nogle punkter hvor man kan se at det er en budgetstrømforsyning vi har med at gøre. Kablerne er hverken modulære eller 100% sorte som vi er vandt til. Dog har Cooler Master sleevet dem, således at de regnbue farvede kabler ikke er så synlige som man kunne frygte på trods af at det kunne have været gjort pænere. Til prisen får man dog en lækker samlet pakke med fin byggekvalitet og god performance som jo er og bliver det vigtigste. Jeg har valgt at give MWE Bronze 550 watt en score på 8/10 samt vores Safe Buy award. Grunden til at vi ikke lander på et 9-tal som på den større 650 watt model, er ganske enkelt fordi at denne findes. For omkring 80 kroner ekstra, får du dobbelt så mange SATA og PCI-Express stik, samt 100 watt mere at lege med – jeg ved godt hvad jeg havde valgt.
Godt
Knap så godt
Score: 8 + Safe Buy award