Når man nævner producenten \"Fractal Design\", er det første, folk tænker som regel altid noget i stil med lækre stilrene kabinetter i skandinavisk design. Dette vil vi lave en smule om på i dag, da Fractal Design faktisk også laver andre lækkerier såsom strømforsyninger. Vi har modtaget en model fra deres Newton R3 serie på 600 watt. Vi har her at gøre med en semi-modulær strømforsyning, som blandt andet kommer med en 80 Plus Platinum certificering, 100% sorte modulære kabler med tilhørende taske og en fed feature kaldet Semi-passiv blæser, som går ud på, at blæseren kun er aktiv under load. Lyder dette spændende? Så klik ind på testen og læs mere om Newton R3 - 600 watt.
De sidste par gange, hvor vi har haft produkter fra Fractal Design forbi testbænken, har det bestået af kabinetter, som altid byder på stilrent design og høj byggekvalitet. I dag skal det dog være en smule anderledes, da Fractal Design har sendt os en række af deres strømforsyninger, som vi vil give et kig og se på ydelsen og ikke mindst også designet og kvaliteten, som de jo er kendt for. Modellen, vi skal se på i denne test, er deres Newton R3 på 600 watt, som er nok til en moderne gamer computer. Vi kan kort nævne lækkerier som 80 Plus Platinum certificering, semi-modulært interface og et yderst attraktivt design i sorte og hvide farver. Sæt i gang!

Find aktuelle priser via Edbpriser.dk

Få overblikket:
|
Hvad finder vi i kassen?
Newton R3 kommer i en ret stor og aflang kasse, hvor vi på fronten bliver budt velkommen af et billede af selve strømforsyningen samt navn og enkelte highlights såsom 80 Plus Platinum certificering og det faktum, at der er fem års garanti fra Fractal Design på denne model.
Bagsiden af kassen byder på kurver over effektiviteten og informationer om, hvornår blæseren tændes, da denne er semi-passiv og kun aktiveres under load. Der oplyses også, hvilke stik Newton R3 er udstyret med.
I kassen finder vi en anden kasse. Fractal Design har virkelig gjort noget ud af indpakningen og førstehåndsindtrykket ved Newton serien, men hvem gør ikke dette, når det er deres ”top-of-the-line” serie?
Åbner vi kassen, bliver vi budt velkommen, og Fractal Design oplyser, at der er vedlagt lidt strips og velcrobånd i kassen til cable management. Vi siger tak.
Både kabler og selve strømforsyningen er omgivet af tyk blødt skum, således at intet kan tage skade under fragt.
Med alt ude af kassen, kan vi nu danne os et overblik over, hvad man får med. Vi finder følgende:
|
Det er en fin lille detalje, at Fractal Design gør tydeligt opmærksom på, at blæseren på Newton R3 ikke skal dreje rundt når den ikke er under load. På den måde er de sikre på, at folk ikke sender strømforsyningen retur uden grund, fordi de mener, den ikke virker.