SilverStone er klar med deres nye SFX-strømforsyning kaldet ST45SF, der er specielt designet til små kabinetter og HTPC-brug. ST45SF kan levere en samlet effekt på 450 Watt, og er udstyret med en 12V rail specificeret til 36A. Energieffektiviteten oplyses til 82 % - 85 % ved lav såvel høj belastning, og på baggrund af de resultater er ST45SF blevet tilkendt 80 plus bronze certifikatet. SilverStone har inkluderet et SFX til ATX beslag i tilbehøret, således strømforsyningen kan monteres i et almindeligt kabinet.
Indledning
SilverStone blev grundlagt i 2003 og har hovedkvarter i USA og Taiwan. De meget designprægede og solide produkter bliver produceret i Østen af økonomiske årsager. Selve designet af produkterne bliver gennemtænkt på hovedkvarteret i USA, hvor nogen af verdens mest kreative og innovative designere indenfor hardwareindustrien er ansat. Gennem en årrække har SilverStone spredt filialer udover hele verden - Den nærmeste filial er lokaliseret i Hamburg, Tyskland. SilverStone er hovedsageligt kendt for deres luksuriøse og anderledes designede kabinetter, som skaber nye grænser og standarder indenfor markedet. Kernekompetencerne består i at producere kabinetter og strømforsyninger, men derudover har SilverStone også stort speciale i køleløsninger og tilbehør til PC\'en. For at understrege SilverStones kompetence og kvalitet, blev producenten i år 2008 belønnet med en ISO 9001 certificeringen.
SilverStone er klar med deres nye SFX-strømforsyning kaldet ST45SF, der er specielt designet til små kabinetter og HTPC-brug. ST45SF kan levere en samlet effekt på 450 Watt, og er udstyret med en 12V rail specificeret til 36A. Energieffektiviteten oplyses til 82 % - 85 % ved lav såvel høj belastning, og på baggrund af de resultater er ST45SF blevet tilkendt 80 plus bronze certifikatet. SilverStone har inkluderet et SFX til ATX beslag i tilbehøret, således strømforsyningen kan monteres i et almindeligt kabinet.
Indpakning
ST45SF kommer i en meget lille indpakning, der afspejler strømforsyningens fysiske størrelse. På fronten fremviser SilverStone et flot billede, 80 plus bronze certifikatet, samt teksten ”A new SFX form factor milestone”. ST45SF er en ganske særlig strømforsyning taget potentialet og størrelsen i betragtning – Det er første gang, at en SFX størrelse kan levere en effekt på 450 Watt, hvilket er nok til et moderat ydende system.
På bagsiden er støjniveauet og energieffektiviteten illustreret med to grafer – Features og specifikationer er oplistet i punkform sammen med diverse information omkring SilverStone.
SilverStone beskytter strømforsyningen med et lag bobleplast, der skal reducere risikoen for skader forårsaget af stød og fugt. Kabler og diverse tilbehør ligger tæt, og der er ikke meget plads tilovers.
Tilbehør
|