be quiet! SFX L Power 600 Watt

Man behøver ikke en stor ATX strømforsyning for at få nok strøm til sin gamer spand, mindre kan også sagtens gøre det. Dette sidder vi en stor streg under i denne test, hvor vi kigger nærmere på SFX L Power - 600 Watt fra tyske be quiet! som i den grad beviser at størrelsen ikke er alt. Klik ind på testen for at få alle detaljerne med.

Vi har for alvor fået skudt gang i vores test af strømforsyninger igen her på Tweak, hvilket jeg håber i har bemærket der ude bag skærmene. I denne PSU test, skal vi se nærmere på en af de nyeste skud på stammen fra tyske be quiet! Vi har modtaget deres SFX L Power strømforsyning, som er en kompakt lille sag. Dette betyder dog på ingen måde, at den går ned på features – tvært i mod!

 

I den kompakte SFX L formfaktor, finder vi en kapacitet på hele 600 watt, 80 Plus Gold certificering, og et 100% modulært kabel layout.

 

Læs med, når vi tager en tur rundt om SFX L Power PSU'en, og ser nærmere på byggekvaliteten, features og naturligvis også performance.

 

be_quiet!_SFX_Power_L_600_Watt_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer
Jeg har været en tur i min reviewers guide og fundet lidt tal til jer, da der i skrivende stund ikke findes nogle oplysninger om SFX L Power 600 watt på nettet nogle steder. De vigtigste specifikationer finder i listet op her:

  • Type: SFX 12V Version 3.3 / ATX 2.4
  • Adapter til ATX: Ja, medfølger
  • Dimensioner: 130 x 125 x 64 mm
  • Blæser størrelse: 120 mm
  • Støjniveau op til: 28.7 dBA
  • 80 Plus Gold certificering
  • Levetid: 100.000 timer ved 25 grader
  • Interface: 100% modulært med sorte kabler

Unboxing – hvad finder vi i kassen?
Vi starter som altid ud med at tage et kig på kassen strømbamsen kommer i. be quiet! har altid benyttet sorte/grå kasser, som er lækre at kigge på, det er ingen undtagelse her. På forsiden finder vi et billede af selve strømforsyningen, samt lidt features listet op, mens at bagsiden byder på flere oplysninger.

 

 

Med kassen åbnet op, finder vi øverst manualen, samt den medfølgende SFX til ATX adapter – lækker detalje be quiet! Selve strømforsyningen er pakket ind i en seriøs omgang bobleplast, mens at de modulære kabler er lagt løst i kassen. Lad os tage tingene ud, og danne os et overblik over hvad man får med.

 

Neden for på andet billede, ser vi alt hvad man finder i kassen. For god ordens skyld, skal jeg gøre opmærksom på at skruerne til det endelige produkt, vil have SORTE skruer, og ikke de sølvfarvede som vores eksemplar har. Lad os liste op hvad man alt får med:

  • be quiet! SFX L Power – 600 Watt
  • SFX til ATX adapter
  • Modulære kabler
  • Strømkabel
  • Manual
  • Skruer

 

Besøg MSI via banneret.

 

 

Et kig på SFX L Power 600 Watt ude og inde
Inden vi kaster blikket på selve strømforsyningen, skal vi lige en tur igennem de modulære kabler først. På første billede herunder, ser vi et overblik over alle kablerne man får med til strømforsyningen – selve strømkablet inkluderet, lad os gå dem igennem.

 

Først og fremmest er der naturligvis det store 24-pin kabel til bundkort strømmen, samt 4+4-pin til CPU’en. Disse har begge gode længder for en SFX strømforsyning, hverken for korte eller for lange. For at være mere specifik er 24-pin kablet 30 cm, mens at 4+4-pin er på 40 cm.

 

Til grafikkort, finder vi to kabler inkluderet som hver har to 6+2-pin PCI-Express stik monteret. Med sine 600 watt, er fire af disse stik måske lige i overkanten, men hellere for mange end for få I guess? Begge disse kabler er desuden 45-50 cm.

 

 

Hvad angår SATA strømmen, finder vi her også to kabler inkluderet som hver har tre SATA stik monteret. Det ene er 60 cm, mens det andet er på hele 80, mere end rigeligt til at nå rundt i et hvert ITX kabinet. Det sidste kabel i rækken er Molex. Dette finder vi et enkelt et af, som også er udstyret med tre stik og er 45 cm langt. be quiet! har droppet Floppy stikket og har ikke engang inkluderet et adapter stik heller, tommel op herfra, det interface døde for mange år siden.

 

 

Med styr på alle kablerne, kan vi nu vende blikket mod selve strømforsyningen og kigge nærmere på design og byggekvalitet. Det første man bemærker når man har den i hånden, er hvor tung den lille kasse faktisk er. Der er virkelig noget gods i denne lille strømforsyning, og byggekvaliteten føles umiddelbart rigtig solid og lækker. På den ene side finder vi den store 120 mm blæser monteret under et gitter, med be quiet! logoet i midten, mens at den modsatte side ikke byder på noget spændende.

 

 

På den ene side finder vi be quiet! navnet udstanset i metallet, hvilket giver et fedt men alligevel anonymt look. Den modsatte side har dog et klistermærke monteret som fortæller lidt omkring det output som SFX L Power er i stand til at levere. 50 ampere samt alle 600 watt kan leveres på 12 V, hvilket er nok til et hvert moderne gamer setup med et enkelt highend grafikkort monteret.

 

 

Bagenden byder på det klassiske layout med det velkendte mønster med sekskantede huller. Strømstik og tænd/sluk knap er placeret hvor det forventes, så alt OK her. Den modsatte ende er noget mere spændende, da det er her det modulære interface er placeret. be quiet! har her gjort det let for en hvor de forskellige stik skal tilsluttes. Ud over at være mærket op med en lille tegning, passer stikkene ganske enkelt kun i de huller hvor de hører hjemme.

 

 

Inden vi kigger nærmere på hvilken performance denne lille strømforsyning kan levere, tager vi først lige en tur indenfor. Efter at have løsnet fire skruer og brudt alt hvad der hedder garanti, kan skjoldet hvor blæseren er monteret, tages af. be quiet! har valgt at montere en Globe Fan med modelnavnet: S1201512MB som er af Fluid bearing typen – og er utrolig tynd, tjek lige det sidste billede herunder!

 

 

Ligesom stort set alle andre strømforsyninger på markedet, hvad end vi snakker Corsair, EVGA, Cooler Master eller andre. Er be quiet! SFX L Power – 600 watt også lavet af et andet firma, hvor efter der blot er sat be quiet! branding på den. Firmaet der står bag hedder: Sirfa, for dem der måtte være interesseret. De har blandt andet også lavet strømforsyninger for SilverStone og Xigmatek.

 

Tilbage til det indre design, finder vi i den ene det modulære interface som er på et separat PCB, ganske som vi kender det. Køleprofilerne er minimale, hvilket giver et hint om at vi har med en kvalitets strømforsyning at gøre, som ikke producerer særlig meget varme. Der af kommer 80 Plus Gold certificeringen naturligvis også.

 

 

Der er ikke nogen form for afskærmning omkring strømstikket, hvilket jeg dog heller ikke havde regnet med i så lille en strømforsyning. Overall virker SFX L Power godt bygget, og der er tænkt på alle detaljerne inde som ude. Dette burde jo bunde ud i nogle lækre tal når det kommer til perfomance også eller hvad? Det er blevet tid til at skyde gang i vores benchmark og belaste strømforsyningen!

 

 

Testopsætning og Benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk performer. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning.

 

Testen kommer til at foregå med den PSU-belaster vi har fået lavet, så vi præcist kan holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab jeg ville ønske vi også havde adgang til var et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden. Hvor jeg foretager mine målinger, da det er 12 V de fleste komponenter i vores computer bruger (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdier og watt ind kontra ud.

 

 

Effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder SFX L Power 600 watt de effektivitetsniveauer den skal:
150 watt belastning: 90% effektivitet
350 watt belastning: 93% effektivitet
600 watt belastning: 89% effektivitet

 

tweak_dk_strømforsynings_krav_80_plus_certificeringer

 

Ligesom alle andre strømforsyninger jeg har testet til dato, klarede SFX L Power også PG signal testen uden problemer. Kort opstart og med korrekte værdier på alle rails, lige som det skal være. Hvad angik belastningstesten så var der her heller ikke noget negativt at melde. Både 3.3, 5 og 12 V linjerne var klippe stabile, selv under 100% belastning. Jeg er faktisk overrasket over at 12 V linjen ikke engang dykkede ned under tolv, da dette ofte er noget vi ser – dog ikke sagt at der er noget galt i dette overhoved, så længe det er inde for visse grænser. Men det faktum at en så kompakt strømforsyning kan levere sådanne tal, fortæller at der er lækkerier gemt inde i den lille kasse.

 

Hvad angik støjen, så vil jeg kalde denne for fin men med plads til forbedring. Da vi har med en 80 Plus Gold strømforsyning at gøre, havde jeg sådan set forventet et semi-passivt design hvor blæseren ikke havde kørt før efter 30% belastning for eksempel. Dette har vi set på andre strømforsyninger, også i SFX størrelsen. Med det sagt, så skal be quiet! have ros for den blæser der er monteret i strømforsyningen, da den er yderst støjsvag, selv under hård belastning. Dette skyldes til dels også at der er blevet plads til en 120 mm blæser, og ikke en lille 92 mm, som mange andre SFX modeller benytter. Alt i alt, lækker performance, lad os nu konkludere!

 

 

Pris
I skrivende stund d. 01/08 2017 er der ikke nogle danske forhandlere af SFX L Power strømforsyningen. Dette skyldes at den kun lige et blevet frigivet as we speak. Der er dog flere udenlandske sider der oplyser at prisen skulle hedde 129,- USD, hvilket direkte omregnet svarer til lidt over 800,- DKK. Dette er bestemt ikke nogen dum pris, for en strømforsyning af denne kaliber – og især ikke SFX L størrelsen taget i betragtning!

 

Klik på be quiet! banneret herunder for at komme direkte til deres hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om deres forskellige strømforsyninger. Der er noget for enhver smag og prisklasse.

 

be_quiet!_SFX_Power_L_600_Watt_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at sidde de sidste ord på be quiet! SFX L Power strømforsyningen. Selvom det godt kan være meget det samme af teste strømforsyninger, kommer der alligevel et par modeller ind i mellem som skiller sig ud fra mængden. For eksempel den ekstremdyre Cooler Master MasterWatt Maker 1200 watt, som du kan finde vores test af HER. Men også SFX L Power fra be quiet! gjorde sig bemærket. Utrolig lækker byggekvalitet og klippe stabil performance er helt klart to af de største plusser ved denne strømforsyning.

 

100% modulært design, høj effektivitet og støjsvag operation er blot med til at gøre det hele endnu federe. Det eneste jeg så ændret på denne strømforsyning ville være blæser kurven. Som nævnt under test delen, havde jeg gerne set at be quiet! havde gjort SFX L Power semi-passiv således at den havde været 100% lydløs når man surfede på nettet eller lignende. Derfor lander vi i dag på en score der hedder 9/10 samt vores Great Product award. be quiet! har igen skabt et lækkert produkt, og hvis du overvejer at bygge småt er SFX L Power serien fra de kære tyskere helt sikkert et kig værd!

 

Godt

  • Solid performance på minimal plads!
  • 80 Plus Gold certificering
  • Lækker byggekvalitet
  • Er 100% modulært designet
  • Adapter til ATX medfølger
  • Fås både som 500 og 600 watt model
  • Støjsvag på trods af størrelsen…

Knap så godt

  • … Dog kører blæseren konstant (ikke semi-passiv)

 

Conclusion
It's time to put the last words on our review of the be quiet! SFX L Power power supply. Although it may be very much the same testing power supplies, there are still a few models in between that stand out from the crowd. For example, the extremely expensive Cooler Master MasterWatt Maker 1200 watt, which you can find our review of HERE. But also the SFX L Power from be quiet! got my attention. Incredibly good build quality and rock solid performance are clearly two of the biggest pluses with this power supply.

 

100% modular design, high efficiency and quiet operation just help make it all that much cooler. The only thing I saw changed on this power supply would be the fan curve. As mentioned in the test section, I would have liked be quiet! to have made the SFX L Power semi-passive so that it had been 100% silent when browsing the web or stuff like that. That's why we end on a score of 9/10 and our Great Product award today. Be quiet! have again created a great product and if you are considering building small, the SFX L Power series from the dear Germans is definitely worth a look!

 

Pros

  • Solid performance and very compact!
  • 80 Plus Gold certification
  • Nice build quality
  • 100% modular design
  • Adaptor for ATX is included
  • 500 watt option also available
  • Quiet despite the size…

Cons

  • … but the fan runs all the time (not semi-passive)

Score: 9 + Great Product award

 

be_quiet!_SFX_Power_L_600_Watt_strømforsyning_tweak_dk_31

 

Vores partnere