CORSAIR lancerer RMe Platinum med GPU-beskyttelse

RM850e_TP_WHITE_02_HEADER
CORSAIR har præsenteret en opgraderet udgave af deres populære strømforsyninger i RMe-serien: RM850e og RM1000e. Den nye generation leveres som et samlet bundt med det nye ThermalProtect PCIe 5.1 600W 12V-2x6-kabel, der beskytter moderne grafikkort mod overophedning og kabelskader.

Indbygget overophedningssikring

RMe-strømforsyningerne er ATX 3.1-certificerede og understøtter PCIe 5.1-standarden. Højdepunktet i pakken er det medfølgende 12V-2x6-kabel:

  • ThermalProtect-teknologi: En hardware-sensor sidder placeret 30 mm fra stikket til grafikkortet. Hvis kablets temperatur overstiger 65 °C, aktiveres beskyttelsen og slukker automatisk for grafikkortet for at forhindre skader på hardwaren.
  • Dual-tone connectors: Stikkene på kablet har en tofarvet overflade, så du visuelt kan bekræfte, at kablet er klikket helt i bund.

RM1000e_ThermalProtect_Black_Artboard04_AA.png

Platinum-effektivitet og kompakt design

Begge modeller i serien er opgraderet fra Cybenetics Gold til Cybenetics Platinum, hvilket sikrer op til 91 % samlet effektivitet.


  • Kompakt størrelse: Med en længde på blot 140 mm passer strømforsyningen i stort set alle ATX-kabinetter.
  • Støjsvag drift: Støttes af en tilpasset blæserkurve og ZERO RPM Mode, som slukker blæseren helt ved lave og moderate belastninger.
  • Fuldt modulær: Leveres med bløde, prægede kabler i enten sort eller hvid.

RM1000e_ThermalProtect_White_Artboard08_AA.png

Priser og tilgængelighed

RMe Series Platinum-strømforsyningerne kan købes fra i dag på CORSAIRs webshop og hos autoriserede forhandlere. Begge modeller leveres med 7 års garanti og har følgende vejledende priser i Danmark:

  • RM850e (inkl. ThermalProtect-kabel): 1.179 DKK
  • RM1000e (inkl. ThermalProtect-kabel): 1.469 DKK

Vores partnere