Fractal Design ION+ 860P - Stilren og Lækker!

860p_ion+_front_fractal_Design
Fractal Design er ofte kendt for deres stilrene og meget anonyme kabinetter, såsom deres Define og Meshify modeller. Men de har også altid været at finde på strømforsyningsmarkedet, hvor de dog ikke er kommet med særlig meget nyt de sidste par år – men det laver de om på nu! I denne test skal vi nemlig se på en af deres nye strømforsyninger ved navn ION+ 860P. Bagved dette gemmer der sig en kraftig strømforsyning på 860 watt, med høj effektivitet og et 100% modulært kabelinterface. Så lad os med det samme få skudt denne test i gang!


Specifikationer og features

Jeg har været en tur forbi Fractal Designs hjemmeside, og fundet lidt oplysninger på ION+ 860P strømforsyningen til jer derude bag skærmen. Specifikationerne og de vigtigste features er listet op herunder, efterfulgt af et enkelt billede som fortæller yderligere om nogle af strømforsyningens features:

  • Type: Standard ATX
  • Input: 100-240 VAC
  • Dimensioner: 150 x 150 x 86 mm
  • Køling: 140 mm blæser med FDB leje (semi-passiv)
  • Effektivitet: 80 Plus Platinum
  • Kabelinterface: 100% modulært med sorte UltraFlex kabler
  • MTBF: Over 100.000 timer
  • Sikkerhedssystemer: OVP/OPP/SCP/UVP/SCP/OTP
  • Kapacitet: 560, 660, 760 og 860 watt
  • Ampere på 12V linjen: 71.6
  • Garanti: 10 år fra Fractal Design

Tilslutninger/stik:

  • 1x ATX/Bundkort 20+4-Pin
  • 2x CPU/EPS 4+4 Pin
  •  6x PCI-e 6+2 Pin
  • 10x SATA
  • 4x Molex

Fractal Design Ion+ 860W Platinum

 

En tur rundt om Fractal Design ION+ 860P strømforsyningen

Med styr på introduktionen og alt det tekniske, kan vi nu bevæge os videre og tage det første kig på selve strømforsyningen, eller rettere kassen den ankommer i. Ligesom deres produkter, har Fractal Design også her holdt det på et minimum med farver og unødvendigt bling. Derfor finder vi blot et billede af selve strømforsyningen, tasken man får med, samt modelnavnet, og det er sådan set det.

Fractal Design Ion+ 860W Platinum strømforsyning

På bagsiden af kassen finder vi et par billeder yderligere, samt en graf hvor vi kan se blæserkurven på den semi-passive køleløsning som er indbygget. Fractal Design gør her omme også opmærksom på at de yder hele 10 års garanti på ION+ 860P strømforsyningen, samt at den er 80 Plus Platinum certificeret.

Fractal Design Ion+ 860W Platinum PSU: TEST

Når kassen åbnes op, mødes vi af synet nedenfor. Øverst finder vi en plastikpose med diverse papirer inkluderet, samt et par velcrobånd. Nedenunder er selve strømforsyningen pakket ind i et tykt lag skum, for at sikre den mod stød under fragten, mens at vi i den modsatte side finder den før nævnte taske som indeholder alle de modulære kabler.

Gaming Ion+ 860W Platinum strømforsyning Fractal Design modulær

Nedenfor har jeg lagt alt indhold fra kassen ud på bordet, så vi kan danne os et hurtigt overblik. Lad mig liste det op for jer, for at gøre det lettest muligt – kassen som strømforsyningen kommer i, indeholder:

  • Fractal Design ION+ 860P strømforsyning
  • Taske med kabler
  • Velcrobånd
  • Diverse papirer
  • Monteringsskruer

strømforsyning effektivtet Ion+ 860W Fractal Design Platinum

Lad os først tage et kig på kablerne man får med til ION+ 860P strømforsyningen, og dernæst se nærmere på selve strømforsyningen. Fractal Design har inkluderet en lækker og solid taske som indeholder alle kablerne, og faktisk er i rigtig lækker kvalitet. Ofte ser vi blot en billig stofpose, eller sågar blot en plastikpose. Så det er lækkert at se at Fractal Design her har gjort lidt ekstra ud af sagerne.

Fractal Design Ion+ 860W Platinum modulære kabler modulært design

Herunder ser vi alle de modulære kabler lagt ud på bordet. Som vi tydeligt kan se, er alle kablerne naturligvis 100% sorte, og lækre at se på. Vi har at gøre med kabler af den tynde type, som mest af alt ligner lakrids. Lad os som det næste, kort gennemgå hvilke kabler man specifikt får med, og hvilke muligheder dette giver for det hardware der kan monteres i ens computer.

860W Fractal Design Ion+ Platinum kabler modulært design review

De første kabler vi møder er det store 24-pin ATX strømkabel som skal sørge for strøm til bundkortet. Ud over dette finder vi også to 4+4-pin EPS strømkabler som bruges til at give processoren den nødvendige strøm. Mange nyere og især highend bundkort gør brug af enten to 8-pin eller et 8-pin plus et 4-pin EPS stik, for at sikre maksimal stabilitet ved overclock. Så det er rart at se at ION+ 860P er klar til at tage kampen op på dette punkt.

860W PSU Ion+ Platinum Fractal Design gaming

På PCI-Express fronten er man også dækket ind, da vi finder hele tre kabler inkluderet som hver er udstyret med to 6+2-pin PCI-Express stik. Eftersom at multi-GPU setups i form af SLI og CrossFire er gået lidt i stå og ikke længere er noget man gør meget i, har man i den grad nok stik til ethvert grafikkort – også hvis man skulle have lyst til at montere to, alle andre strømkrævende enhed som gør brug af disse stik.

860W PSU PCI-express 6-2-pin Ion+ Platinum Fractal Design gaming

Fælles for alle kablerne som medfølger til ION+ 860P strømforsyningen, er som vi kan se at de er sorte, men der er endnu en ting. Modsat mange andre modulære kabler jeg har kigget på – og tro mig, har jeg kigget på mange – så er kablerne til ION+ 860P meget mere behagelige og bløde at have med at gøre. Det betyder derfor også at de automatisk vil være lettere at trække rundt i kabinettet, hvilket er et stort plus i bogen.

Fractal Design kalder selv disse kabler for ”UltraFlex”, men hvad de helt præcist har gjort ved dem ved jeg faktisk ikke. Hvis vi skal tilbage på sporet, finder vi hele ti SATA strømstik fordelt på tre kabler, hvor der er fire på to af dem, og to på det sidste. Her er der altså mere end nok til ethvert setup, og især hvis vi har i baghovedet at NVME og M.2 diske efterhånden er en standard alle steder.

860W PSU PCI-express SATA Ion+ Platinum Fractal Design strømkabler

Sidst men ikke mindst, finder vi også et modulært kabel som er udstyret med fire Molex strømstik – og ja du læste rigtigt, dette er det sidste kabel. Fractal Design har simpelthen droppet Floppy, hvilket jeg fint kan følge dem i. Dette oldnordiske stik, bør udfases helt og ikke være på nogle nyere strømforsyninger, det er min personlige holdning – hvad er din? Lad mig endelig høre nede i kommentarfeltet.

860W PSU Ion+ Platinum Fractal Design molex modulært kabel fire stik

Med alle kablerne gennemgået, kan vi nu kaste os over selve ION+ 860P strømforsyningen. Nedenfor ser vi det første billede af den forholdsvis kompakte sag, som blot måler 150 x 150 mm. Dette er ikke særlig meget, når man tænker på at der er 860 watt at gøre med, og at Fractal Design også har formået at presse en 140 mm blæser derind, imponerende.

860W PSU Ion+ Platinum semi-passiv køleløsning Fractal Design 140mm FDB

På bunden, eller toppen om man vil. Finder vi ofte et stort og grimt klistermærke som fortæller omkring outputtet på strømforsyningen, men ikke på ION+ 860P. Her er der blot en sort og blank overflade. Det overall design er meget minimalisktisk, præcis som vi kender det fra deres kabinetter og andre produkter.

Design fractal ion 860P PSU

Begge sider på strømforsyningen byder på det syn som vi ser nedenfor. En fed udformning i metallet, og ellers blot et diskret Fractal Design logo, intet andet. Det er dejligt forfriskende at se noget så simpelt, i stedet for såkaldte ”gamer strømforsyninger” som ofte er tapet til med klistermærker og RGB-lys.

Fractal Design 140mm 860W PSU Ion+ Platinum semi-passiv strømforsyning

I bagenden finder vi som vi plejer et strømstik, samt en powerknap. Men Fractal Design har også udnyttet pladsen her omme til noget andet. Det før omtalte klistermærke med outputtet, som enhver strømforsyning skal have, er nemlig gjort langt og tyndt, og placeret heromme – smart!  Som kronen på værket, finder vi også et unikt mønster til ventilationen, som jeg personligt ikke har set på nogen strømforsyning før.

Platinum Fractal Design 140mm PSU Ion+ semi-passiv strømforsyning 860W

Den modsatte ende byder på det modulære kabelinterface, hvor der også er placeret en lille knap mærket med on/off. Denne er til at tænde eller slukke for den semi-passive køleløsning som ION+ 860P er udstyret med. Hvis denne er slukket vil blæseren køre konstant. Modsat hvis denne er tændt, begynder blæseren først at køre når belastningen rammer 350 watt eller derover #fedt. Det modulære kabelinterface er tydeliggjort med hvor hvilke stik hører hjemme, og udformningen på disse, gør også at man kun kan montere stikkene der hvor de skal monteres og bruges.

Kabel interface fractal ion 860p semi passiv køling knap

Normalt ville vi nu fortsætte vores tur indenfor i strømforsyningen, men ikke denne gang. Dette skyldes at ION+ 860P er samlet på en noget anderledes og mere avanceret måde end vi er vandt til at se, og vi derfor risikerer at ødelægge noget i denne sammenhæng. Men ud fra hvad jeg kan se ned igennem blæsergrillen, og de ting som Fractal Design selv har listet op på deres hjemmeside med Japanske kondensatorer og implementeringen af den passive køleløsning, giver det et klart praj om at der ikke er sparet på komponenterne inde i ION+ 860P – hvilket vi nu skal se om jeg har ret i, i test afsnittet nedenfor.

Fractal ion 860p strømforsyning Gaming 80 plus

 

Testopsætning og Benchmarking

Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance. 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG-signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

Fractal ion 860p strømforsyning Gaming 80 plus elmåler multimeter

Fractal belaster ion 860p 80 plus elmåler multimeter modulær

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

Testresultater spændingsværdier fractal ion 860P

Testresultater fractal ion 860P PSU test

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Fractal Design ION+ 860P alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Platinum certificeret strømforsyning:

  • 200 watt belastning: 93.02% effektivitet
  • 450 watt belastning: 94.14% effektivitet
  • 850 watt belastning: 90.61% effektivitet

23_80_plus_oversigt_grænser_skal_overholdes_ion_fractal_PSU.jpg

Lad mig starte med et knytte nogle ord til vores graf med spændingsværdier ovenfor. Som vi kan se leverer ION+ 860P her en lækker ydelse over hele linjen, både på 3.3, 5 og 12V. Der er minimale udsving, og selv ved maksimal belastning kommer vi knap nok under 12V hvilket er yderst imponerende, og giver en god indikation på at der er brugt seriøse kvalitetskomponenter inde i denne kompakte sorte kasse af en strømforsyning. Som forventet, meldte vores PG-tester også alt OK, så der var og er ikke rigtig noget negativt at sige omkring de tekniske fakta – ydelsen her, er lige præcis hvor den skal være.

Hvad angår effektiviteten, overholder ION+ 860P også alt hvad den skal på dette punkt, i forhold til at være en strømforsyning med en 80 Plus Platinum certificering. Det betød at vi på de målte værdier, på intet tidspunkt var under 90% effektivitet – hvilket er ret imponerende. Dette byder at strømforsyningen er rigtig effektiv, og at der er minimalt spild strøm som bliver til varme. Med andre ord, får du næsten alt det du smider ind i strømforsyningen, ud i den anden ende, præcis som det skal være.

24_klar_til_test_Fractal_ion_strømforsyning_80_plus_platinum_gaming.JPG

En sidste ting der lige skal have nogle ord med på vejen, inden at vi springer videre til et hurtigt kig på prisen og runder af med konklusionen, er naturligvis blæserstøjen – eller man fristes næsten til at sige manglen på samme. ION+ 860P er virkelig støjsvag, og her mener jeg virkelig! Hvis man aktiverer den semi-passive køleløsning via den lille knap på det modulære kabelinterface, tænder den 140 mm store blæser først når belastningen kommer over 350 watt. Dette betyder at du ved lav til moderat belastning, har en 100% støjsvag strømforsyning. Men selv når blæseren så starter op og går i gang, er det også minimalt hvad du her kan høre. Fractal Design har lavet en fornuftig blæserprofil, som gør at ION+ 860P er yderst støjsvag, selv under hård belastning.

Som du måske har kunne tyde ud fra mine observeringer her i test afsnittet, er jeg mere end tilfreds med hvad der blev leveret. Overall vil jeg sige at ION+ 860P i den grad levede op til de forventninger jeg havde, og endda overgik dem på nogle punkter. Fractal Design har her virkelig skabt et solidt kraftværk af en strømforsyning.

25_fractal_ion_860p_alle_kabler_testet_resultat_strømforsyning_PSU.JPG

 

Pris

I skrivende stund d. 05/02 2020 kan Fractal Design ION+ 860P strømforsyningen findes på nettet til lige under 1200,- DKK inklusiv fragt. Hvis vi kigger på de features og den ydelse som man her får, sammenlignet med andre producenter, får man faktisk rigtig meget for sine penge. Med lige over 850 watt til rådighed, og én stærk 12V linje, har man en strømforsyning der kan klare det meste uden at komme til at svede. Elforbruget holdes også på et minimum, takket være 80 Plus Platinum certificeringen. Overall får man her en meget kompetent og lækker strømforsyning for sine penge, som er godt prissat.

Ønsker du alle detaljerne på ION+ 860P strømforsyningen fra Fractal Design selv, kan du naturligvis tage en tur forbi deres hjemmeside. Klik blot HER, og bliv sendt direkte dertil hvor alle informationerne på ION+ 860P kan findes.

1_Fractal_design_new_logo_highres.jpg

 

Konklusion

Vi er nu nået til konklusionen, hvilket betyder at vi skal have sat de sidste ord på vores test af ION+ 860P strømforsyningen fra Fractal Design, og hvilken fornøjelse det har været at have denne strømforsyning forbi testbænken. Det er længe siden jeg sidst har kigget på en strømforsyning fra Fractal Design – det er vidst også ved at være noget tid siden de sidst har lavet noget nyt? Når det er sagt, så ville jeg næsten ønske at de bevægede sig endnu mere ind på strømforsynings markedet, for det kan de i hvert fald finde ud af, og det er ION+ 860P i den grad et bevis på.

Her får man en lækker og meget anonym strømforsyning. Fractal Design er kendt for deres stilrene designs, og det har de i den grad taget med over i deres strømforsyninger. Hvor vi normalt finder diverse klistermærker på top, bund og sider, er dette holdt til et minimum på ION+ 860P, hvor kun de mest nødvendige ting er at finde – jeg er fan! Oven i dette, finder vi det 100% modulære kabelinterface, hvor vi finder sorte kabler inkluderet. Jeg skal ikke kunne sige hvad Fractal Design har lavet med disse kabler, for de er betydeligt blødere og mere behagelige end nogen andre standard kabler jeg tidligere har set inkluderet.

Ydelsen er naturligvis også hvor den skal være ved ION+ 860P, og det samme gør sig gældende med den høje effektivitet, som sikrer at du får det meste ud af strømforsyningen, takket være 80 Plus Platinum certificeringen. Den semi-passive køleløsning fungerer perfekt, og blæseren starter først når der kommer en belastning på over 350 watt – og selv når den starter og kører er den yderst støjsvag, selv under hård belastning.

Overall er der virkelig ikke noget negativt at sige omkring ION+ 860P strømforsyningen fra Fractal Design. Jeg sad længe og tænkte at der måtte være et eller andet, men kunne ikke komme på noget. Vi har at gøre med en strømforsyning som henvender sig til brugeren der ønsker noget af det bedste på markedet. Den leverer varen, og næsten mere til. Derudover er den pæn, godt bygget og har lækkert tilbehør og ikke mindst formidabel ydelse. Oven i hatten er den godt prissat, og med 10 års garanti i ryggen fra Fractal Design, kan det ikke rigtig gå galt, vel? Derfor har jeg også valgt at vi i dag lander på en samlet score på 10/10, samt vores Great Product award!

Fractal Design ION+ 860P henvender sig til den kvalitetsbevidste bruger, som har lidt mere hardware i sin computer end gennemsnittet, og er villig til at betale lidt mere end de fleste. Retur får du et super gennemført produkt, med hele 10 års garanti og en bunke af lækre og gennemførte features. 

 

Godt

  • Yderst anonymt og stilrent design
  • 100% modulært opbygget med lækre kabler
  • Solid ydelse og minimalt støjniveau
  • Taske inkluderet til kablerne
  • 80 Plus Platinum certificeret
  • Semi-passiv køleløsning (ingen blæser op til 350 watt)
  • 10 års garanti fra Fractal Design
  • Godt prissat i forhold til konkurrenterne

Knap så godt

  • N/A

Score: 10 + Great Product award

26_konklusion_fractal_Design_ion_860p_strømforsyning_modulær_80_plus.JPG

Vores partnere