CM Storm Sentinel Advance 2

I denne anmeldelse skal vi kigge nærmere på CM Storms nye bud på en gamer mus, nemlig deres Sentinel Advance 2. Vi kigger på om de har tweaket deres opskrift og er kommet op med en mus der forbedrer så meget på den originale Sentinel Advance, at det kan kaldes for en to\'er.

Indledning

I denne anmeldelse skal vi kigge på musen Sentinel Advance 2, som kommer fra producenten CM Storm. CM Storm er et mærke som der er mange der ikke har hørt om før og som endnu ikke er nået frem og stå på højde med de store producenter som Steelseries og Logitech, når det kommer til gaming udstyr, til gengæld kan du være sikker på du har hørt om moderfirmaet, da CM Storm er en underafdeling af Cooler Master, som primært er kendt for deres kabinetter.

 

CM Storms logo

 

Indpakning

Kigger man på indpakningen ser man nemt at CM Storm har sørget for at holde alting i deres røde og sorte farver, hvilket skaber en god kontrast, da den røde farve er meget skarp og nærmest springer frem.

Kigger man på forsiden bliver man præsenteret af et stort billede af musen med en sølvfarvet skrift under, som fortæller dig hvad produktet hedder, der er samtidig en tekst hen over bunden af musen hvor der reklameres med en ny sensor som går op til 8200 dpi. Ud  over dette er Cooler Masters logo sat meget diskret op i det venstre hjørne.

 

Pakkens front

 

 

På bagsiden er der en lang liste over alle de specifikationer som musen har, og i bunden er der et par support numre der kan ringes op hvis dette skulle blive nødvendigt.

 

Pakkens bagside

 

 

På den ene side af indpakningen ses Storm Tactics logoet sammen med tre ikoner med tekst som skal symbolisere hvad Storm Tactics handler om. På den anden side står der bare at det er en Sentinel Advance 2 og der henvises til deres hjemmeside, på 21 forskellige sprog.

 

Pakkens side

 

 

Hvis man tager et ekstra kig på forsiden lægger man mærke til at den kan åbnes, ligesom det ses med de fleste bundkorts indpakninger, og dette virker til at blive en større og større trend blandt firmaerne.
Når man åbner bliver man præsenteret med en side der fortæller om en masse af de features musen har, som for eksempel deres Advanced Driver Panel som vi skal kigge nærmere på senere, og ting som at man kan skifte mellem forskellige lyseffekter og farver.

pakkens indre

 

Under dette "låg" finder man også selve musen som kan ses igennem det stykke plastik der holder den på plads, lige oven over musen kan man igen se navnet skrevet som det står på forsiden.

 

Musen i indpakning

 

 

Tilbehør

Musen er meget sparsom på tilbehør, der er faktisk kun en enkelt ting med, men dette er til gengæld også en vigtig ting. CM Storm inkluderer et ekstra par "puder" til din mus i tilfælde af at dem der sidder på den bliver slidt ned, på den måde er du sikker på altid at have en så gnidningsfri mus som muligt.



Vores partnere