Logitech G15 Gaming keyboard

Logitech er meget kendt for deres MX-serie af muse, og senest er deres G-serie der henvender sig til gamere. Vi har denne gang kigget nærmere på deres tastatur af navnet G15. Dette tastatur byder bl.a. på LCD display og programmerbare taster.


Logitech er meget kendt for deres MX-serie af muse, og senest er deres G-serie der henvender sig til gamere. Vi har denne gang kigget nærmere på deres tastatur af navnet G15. Dette tastatur byder bl.a. på LCD display og programmerbare taster.


Her er hvad Logitech selv skriver om deres G15 tastatur:


- Visning af spillets statistikker. GamePanel™-displayet kan bruges til at få vist spillets statistikker, oprette makroer og holde styr på andre vigtige oplysninger uden at skulle lukke spillet. Displayet kan desuden klappes sammen når du ikke bruger tastaturet.

- Du kan spille i mørket. De baggrundsbelyste taster er nemme at se, både ved normal og lav belysning. Baggrundsbelysningen kan indstilles til 3 forskellige lysstyrkeniveauer hvilket er perfekt når du spiller om natten.

- Mulighed for at oprette og gemme nye makroer med et enkelt tryk på en knap - uden at du behøver afbryde spillet. 18 programmerbare "G-taster" med tre forskellige indstillinger, så du i alt kan bruge 54 makroer pr. spil.

- Slut med lednings rod! Der er særlige riller under tastaturet, som kan bruges til holde styr på ledningerne fra musen, headsettet osv.
Praktiske genvejsknapper til afspilning. De basale medieknapper - afspil/pause, næste/forrige nummer, stop, lyd fra og skru op/ned - sidder hvor de er lette at finde.

- Registrering af tastkombinationer. Du kan tilføje makroer under selve spillet vha. en knap til makroindspilning (MR).

- Se & hør. Praktiske medieknapper til afspilning af video og lyd.

- Du kan spille i en evighed. Knapperne er superrobuste og kan holde til ca. 20 millioner tryk, hvilket er dobbelt så mange som for almindelige taster. Der er også en omskifter som kan bruges til at deaktivere Windows-tasten, så du ikke kommer til at afslutte spillet fordi du trykker på den ved et uheld. Og med den aftagelige håndledsstøtte kan du spille rigtig længe uden at få ondt i håndledene.


Dertil kan nævnes at tastaturet kun kan fås med følgende tastelayout:


- US international
- Italiensk
- Russisk
- UK


Det fås altså ikke med dansk layout, og ifølge Logitech vil det heller ikke blive lavet med det pt.


Tastaturet i selv er egentlig ret flot - og stort - hvor det som umiddelbart springer mest i øjnene er makro-tasterne i venstre side.


Vippes displayet op, så er der ingen tvivl om hvor blikket rettes. Under skærmen er placeret en række multimedie-taster som inkluderer volumen op og ned, skifte nummer osv.


På venstre side af skærmen er placeret en knap som umiddelbart ikke giver meget mening - denne knap har det eneste formål at man kan slå Windows-tasten fra. Dette vil være en ting som mange vil være glade for, for hvem har ikke prøvet at ramme windows-tasten midt i et spil?

Vores partnere