Det er en god tid at være hardwaretester i. Der lander det ene fede produkt efter det andet på redaktionen, og når vi er så heldige at modtage så mange fede ting, kan vi jo ikke lade være med at lege med dem. Det skal vi også i dag, når vi skal tage et kig på Razers bud på et mekanisk keyboard med RGB-belysning, nemlig Blackwidow Ultimate Chroma.
Corsair har gjort det. Logitech har gjort det, og Tesoro er på vej med det. Vi snakker selvfølgelig om RGB-tastaturer, og nu er Razer også klar med deres bud på et mekanisk gaming keyboard med fuld RGB-belysning. Det betyder bl.a., at man får hele 16,8 millioner farver at boltre sig med, så man i den grad kan personliggøre udseendet på sit tastatur. Det bliver derfor spændende at se, hvordan Razer har løst RGB-opgaven, og om det rent faktisk er noget, der har en praktisk betydning for gameren. Velkommen til.
Få overblikket:
|
Find dagsaktuelle priser på PriceRunner.dk via banneret herunder.
For at vise lyseffekterne i Blackwidow Ultimate Chroma, har vi kreeret nedenstående video, så du kan få syn for sagen.
Specifikationer og features:
Inden vi går videre til unboxingen, skal vi lige have set på de officielle features og specifikationer. Disse har vi taget fra Razers hjemmeside, og du kan trykke på billederne for at se dem i fuld størrelse.
Specifikationer:
|
Unboxing:
Kassen, som Blackwidow Ultimate Chroma kommer i, ligner på mange punkter kasserne til de andre Blackwidow-tastaturer, vi har haft til test. Der er også flere lighedspunkter, end der er forskelle i forhold til dette og de andre versioner, hvilket også vil afspejle sig i vores test. Men derfor skal vi stadig have et kig på kassen, som tastaturet kommer i.
Øverst til venstre kan vi se, at vi har modtaget udgaven med Razers grønne og "clicky" switches. Det er her værd at bemærke, at vil man have støjsvage eller "silent" switches, som Blackwidow Ultimate Chroma også kan leveres med, må man nøjes med US layout. Denne clicky-version er nemlig den eneste, der kan leveres med nordisk layout.
På bagsiden af kassen præsenteres vi for en række specifikationer, og der er også her en gennemgang af tastaturet.
I kassen ligger Blackwidow Ultimate Chroma godt og trykket pakket ind i en papform og har et formstøbt plasticlåg lagt ned ovenpå sig.
I kassen finder vi Blackwidow Ultimate Chroma samt nogle papirer og klistermærker.