SteelSeries Apex M500

Mekaniske gamer-tastaturer? Der er efterhånden ved at være seriøst mange bud på disse på nettet, og det kan være svært at beslutte sig. I denne test skal vi tage et nærmere kig på et fra danske SteelSeries. Nærmere betegnet er det deres nye Apex M500, der står for tur, som er afløseren til det velkendte G6v2. Klik ind på testen og find ud af, om SteelSeries har skabt en værdig afløser!

SteelSeries, som vi skal kigge på i dag, behøver ingen videre præsentation, da langt de fleste ved, hvem de er. En dansk producent der tager gaming seriøst, hvilket kan ses i deres produkter. Du husker måske deres yderst populære G6v2 tastatur, som på trods af at have nogle år på bagen, stadig kan købes den dag i dag.

SteelSeries er nu klar med, hvad de kalder efterfølgeren, i form af deres nye Apex M500 mekaniske gamer-tastatur, som vi skal tage et nærmere kig på i dag. Som stort set alle andre gamer-tastaturer på markedet, er Apex M500 udstyret med de velkendte Cherry MX Red kontakter. Har SteelSeries skabt en værdig efterfølger til G6v2? Lad os finde ud af det på de næste par sider.

 

tweak_dk_SteelSeries_Apex_M500_1

tweak_dk_SteelSeries_Apex_M500_30

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste hardware-køb. Det kunne jo være, der var penge at spare ved at handle andensteds, end du er vandt til. Hvem ved?

 

Pricerunner

 

Det tekniske overblik og features
Vi har været en tur forbi SteelSeries' hjemmeside og fundet guldkornene på Apex M500, så du slipper for turen derind. Disse er listet op herunder med features billeder nederst:

 

Kontaktspecifikationer:

  • Type: Mekaniske
  • Model: Cherry MX Red Gaming switches
  • Trykdybde: 4 mm
  • Aktiveringsdybde: 2 mm
  • Aktiveringsmodstand: 45 gram
  • Holdbarhed: 50 millioner tryk

Designspecifikationer:

  • Layout: Normalt
  • Full Anti-Ghosting support
  • N-Key Roll Over: 104 key
  • Baggrundslys: Én LED pr tast
  • Medie knapper i F-rækken
  • Fuldt programmerbart design
  • Kabelføringssystem på undersiden
  • Vægt: 1241 gram
  • Højde: 136.43 mm
  • Bredde: 440.56 mm
  • Dybde: 39.52 mm
  • Justerbare gummifødder
  • Kabellængde: 2 meter
  • Software: SteelSeries Engine3

 

Hvad finder vi i kassen?
Da vi nu har fået det tekniske overblik, er det blevet tid til at vi skal tage et nærmere kig på Apex M500 - eller rettere kassen det kommer i.

På fronten af den sort/orange kasse, finder vi et stort billede af selve tastaturet, hvor SteelSeries, nede i det venstre hjørne, gør opmærksom på at Apex M500 er udstyret med ægte Cherry MX kontakter af typen red.

 

 

På bagsiden af kassen finder vi en masse beskrivende tekst sammen med et billede af tastaturet. Når kassen åbnes op, finder vi selve tastaturet pakket i en plastikpose omringet af pap for at beskytte det under transport.

 

 

I kassen finder vi ikke det store, da der, ud over selve tastaturet, kun er inkluderet en quickstart guide - det er det. Med den ad vejen kan vi nu tage det første kig på selve tastaturet på billede to herunder. Lad os nu zoome lidt ind.

 

 

Vores partnere