Vi starter med at kigge nærmere på specifikationerne på SK653 fra Cooler Master. Jeg har været forbi Cooler Masters hjemmeside og fundet nogle oplysninger frem.
Specifikationer på Cooler Master SK653
Rundt om SK653
SK653 fra Cooler Master kommer i en hvid æske, med en lilla kant. Det er deres meget velkendte farver og er selvfølgelig ikke overraskende. Vi har deres logo oppe i venstre hjørne og i midten af æsken et billede af selve tastaturet. Oppe i højre hjørne kan vi se at vi har modtaget SK653 med røde kontakter. Tastaturet kan forbindes med Bluetooth og bruger MasterPlus+ software. Tastaturet er kompatibel med både Windows, macOS, iOS og Android.
På bagsiden får vi flere informationer omkring SK653. Blandt andet har vi nogle nøglefunktioner i venstre side som Cooler Master har fokus på. Med low profile switches, som mindsker distancen for tasterne, børstet aluminiums design, hybrid forbindelse med enten kabel eller bluetooth, som kan gemme tre forbundne enheder. Udover det har vi ergonomisk opgradering, understøttelse af flere styresystemer og RGB-belysning.
Tager vi et kig på det medfølgende i æsken, har vi udover selve tastaturet, ledningen med USB-C til USB-A tilslutning, to forskellige manualer og værktøj til at tage tasterne af. Vi får ingen ekstra taster med eller andre lækkerier. Cooler Master har valgt kun at give det nødvendige med og holde det til et minimum.
SK653 har et flot aluminiums design og der er ingen tvivl om at tastaturet vil se pænt ud på de fleste skriveborde, om det er til gaming eller kontoret. SK653 er et full-size keyboard, hvilket gør at vi også har numpad tasterne, som for nogen er uundværlige.
Da SK653 både skal kunne bruges til Windows og Apple produkter, har de valgt at lave tasterne hybride så du kan skifte placering an på hvilket styresystem du bruger. Det er nemt at skifte imellem denne funktion ved at holde FN + shift tasterne inde.
Når det er et trådløst tastatur, er der selvfølgelig også et batteri som skal oplades. Til det har Cooler Master valgt at bruge USB-C til USB-A 2.0. Indgangen sidder på bagsiden af SK653 i midten.
Det er nemt at justere højden, ved brug af de to fødder i toppen, som kan vippes. De har dog ingen belægning, og du mister derfor en smule af grebet på SK653, hvis du ønsker at bruge dem.
Selve tastaturet har en lidt lavere profil, end mange andre gaming mekaniske tastaturer. Hvor jeg vil formode Cooler Master har vurderet at en håndledsstøtte ikke er nødvendigt sammen med SK653.
Software
Inden vi går videre til selve testen, skal vi have kigget på softwaren. Cooler Master har deres egen software, MasterPlus+. Det er også ved hjælp af MasterPlus+ at vi kan få indstillet vores tastatur, blandt andet når det skal være trådløst. Jeg har ikke haft succes med at indstille tastaturet i MasterPlus+ via bluetooth og for mig kunne det kun lade sig gøre med kablet forbindelse.
Inde i softwaren har vi fem menuer. Wireless, Lighting, Key mapping, Macros og til sidst profiles. Hvor vi kommer til at kigge på tre af de menuer.
Hvis vi starter med Wireless, har vi her mulighed for at justere på hvornår tastaturet skal gå i sleep mode, samt hvor kraftigt lyset skal være.
Den næste menu lighting, byder på muligheden for at ændre på farverne i tastaturet. Cooler Master giver også muligheden for en masse LED modes, hvis du ikke ønsker at have statisk lys, men det gerne må have en effekt.
Vi springer key mapping og macros over. I stedet går vi over til profiles. Her har vi 4 profiler som vi kan ændre på og gemme på selve tastaturet.
Testen – Brugen og komfort
Det er blevet tid til selve testen af SK653 fra Cooler Master, inden vi rammer konklusionen og afslutningen på vores test. SK653 adskiller sig ikke meget fra tryk og lyd fra andre mekaniske tastaturer med røde kontakter. Det gjorde det også nemt for mig at skifte over til SK653, for at få det afprøvet i praksis. Jeg har primært brugt den som erstatning i mit kontor setup, men SK653 har også fået lov til at blive kørt igennem nogle forskellige spil.
Jeg vil starte med at kigge på funktionen omkring skrivning og det almindelige brug af tastaturet. Jeg har ikke kunnet finde et præcist tal på hvor lang tid en opladning holder, men tastaturet har under test, ikke haft brug for at blive opladt yderligere udover første gang.
Normalt har jeg håndleds støtte på mit tastatur, hvilket jeg personligt syntes er en rar ting. Det er med til at skabe en naturlig overgang fra bord til tastatur. Med SK653, følte jeg ikke et behov for håndledsstøtten og Cooler Master har formået at have så lav en profil på tastaturet, at den selv skaber den naturlige overgang til bordet.
SK653 er rigtig god til at skrive med og tasterne har en god vinkel og højde. De røde switches giver en behagelig blød lyd ved hver tast. Det er selvfølgelig også nogle egenskaber som gør sig gældende ved gaming. Her vil det dog være at foretrække brugen af kabel under gaming, medmindre det er casual gaming, hvor reaktion ikke har den store betydning.
Jeg vil komme lidt mere ind på min oplevelse omkring SK653 som trådløst gaming tastatur under konklusionen. Selvom tastaturet har fungeret upåklageligt, er jeg stadig undren over valget Cooler Master har taget, når de vælger at kalde det for et gaming tastatur.
Pris
Jeg har været på nettet for at finde prisen på Cooler Master SK653. Med en pris på 1249.- DKK, ligger SK653 sig i midten blandt konkurrenterne, som også har et trådløst gaming tastatur.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring SK653 fra Cooler Master kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Det er blevet tid til at få afsluttes vores test af SK653 fra Cooler Master. Det er altid spændende at få lov til at teste produkter fra Cooler Master, da de for det meste kommer med nogle produkter, som ikke behøver at være innovative eller have det højeste prisskilt i klassen. Men alligevel formår de at skabe produkter som bygges på kvalitet, flot design og noget som bare virker. Det samme er gældende her for SK653, som er et tastatur med god kvalitet, flot design og så virker det bare.
Tastaturet ser pænt ud på skrivebordet og med mulighed for at det virker både med Apple, Android og Windows styresystem, så kan du stadig være med, lige meget hvilket styresystem du arbejder på. Knapperne er solide og de røde kontakter gør tastaturet behageligt at skrive med. Den interne hukommelse, er også en god fordel at have, nu når det er muligt med en tilføjelse af tre trådløse enheder, så behøver du ikke at skulle lave din opsætning op hver gang.
Det gør tastaturet kompetent til at bruges på flere enheder på samme tid, og specielt hvis du sidder på en arbejdsplads, hvor du enten bruger flere enheder på skrivebordet, eller du tit skal rejse med en bærbar og tablet. Du behøver kun at have dette ene tastatur med på turen.
Når det så er sagt, så siger Cooler Master selv det er et trådløst gaming tastatur, hvilket jeg synes kan være lidt synd. For muligheden for forbindelse er enten kablet, hvilket gør den ikke er trådløst, eller hvis du forbinder via bluetooth, og det er her den går galt. For med bluetooth opnår du ikke den bedste og hurtigste forbindelse mellem tastaturet og din enhed, med kun 125 Hz polling rate. Derfor mener jeg ikke at SK653 fungere som et trådløst gaming tastatur, men mere som det trådløse tastatur til det store skrivebord.
Går vi videre på prisen, så er det ikke det dyreste trådløse gaming tastatur på markedet, men det er også langt fra det billigste. Her burde der have været en 2.4 GHz dongle med til at kunne forbinde til din primære enhed, og så muligheden for bluetooth ved siden af. Dette ville have forsvaret prisen og helt klart rykket SK653 højere op i forhold til så mange andre kandidater.
Når alt dette er sagt, så er SK653 et rigtig lækkert trådløst kontor tastatur og det er også helt klart den plads, den vil få herhjemme. Det gør også at SK653 løber af med et solid 8 ud af 10, både for sine solide knapper, mekaniske røde kontakter, muligheden for trådløst og kablet løsning, men mest af alt, for sit utrolige flotte design som vil passe til de fleste skriveborde, hvor man ønsker at det skal se pænt ud.
Pros
Cons