CORSAIR smelter tastatur og Stream Deck sammen

GALLEON_100_SD_Environmental_02
Det har længe været et ønske fra mange, og på årets CES har CORSAIR endelig løftet sløret for det: En fuld integration af Elgatos Stream Deck direkte i et mekanisk tastatur.

Modellen hedder GALLEON 100 SD, og det ligner umiddelbart svaret til dem, der gerne vil have kontrollen lige ved hånden uden at fylde skrivebordet med ekstra enheder.

Centrale features

  • Full-sized mechanical keyboard with integrated Stream Deck
  • 12 LCD keys and two tactile dials with push functionality
  • Integrated 5” full-color information screen
  • AXON hyper-polling up to 8,000Hz
  • FlashTap SOCD handling for precise movement control
  • Pre-lubed MLX Pulse keyswitches
  • Gasket mount design with six layers of sound dampeningAluminum frame and integrated RGB mood bar


En tur rundt om GALLEON 100 SD

Det helt store trækplaster ved GALLEON 100 SD er naturligvis integrationen af Stream Deck. Vi får her 12 af de velkendte LCD taster, som kan programmeres til stort set hvad som helst – lige fra at åbne programmer og mapper til at køre komplekse makroer in-game.


Udover de 12 taster har CORSAIR også smidt to drejeknapper (dials) på, som også har trykfunktion. Det er ideelt til hurtig justering af volumen eller lys uden at skulle rode i menuer.

GALLEON_100_SD_Environmental_01.png

Det hele toppes af en 5-tommer farveskærm, der kan vise real-time information. Det hele styres gennem Stream Deck app’en, som efterhånden er standarden for den slags makro-styring. Det betyder også, at man har adgang til hele Elgato Marketplace og de hundredvis af plugins, der findes derinde. Så uanset om du vil styre Spotify, Discord eller tjekke systemets temperaturer, kan det sættes op her.

Under tasterne

Selvom Stream Deck delen fylder meget, er det stadig et gaming tastatur i kernen. GALLEON 100 SD kører med CORSAIRs AXON teknologi, der giver en polling rate på op til 8000 Hz. Som jeg har nævnt før, er det måske begrænset, hvor meget man mærker det i praksis, men teknologien er der.

Mere interessant er måske tilføjelsen af FlashTap SOCD (Simultaneous Opposite Cardinal Directions). Det giver dig mulighed for at prioritere input, når du trykker to modsatrettede retningstaster ned samtidigt. I spil som Counter-Strike eller Valorant kan det betyde mere præcis counter-strafing.

GALLEON_100_SD_Environmental_switches.jpg

Kontakterne er de præ-smurte MLX Pulse switches. Byggekvaliteten lader til at følge den gode trend fra andre high-end boards med en aluminiumsramme og et gasket mount design. Der er proppet hele seks lag lyddæmpning ind i kabinettet, så vi forhåbentlig slipper for den hule klang, man tidligere kunne opleve på gaming keyboards.

Softwaremæssigt ser det ud til, at CORSAIR følger trenden med web-baseret konfiguration via deres "CORSAIR Web Hub", så man kan tilpasse RGB og performance uden nødvendigvis at have tung software liggende.

CORSAIR GALLEON 100 SD ser ud til at være en "power-user" drøm. Integrationen af Stream Deck giver god mening for gamere, der bruger mange makroer eller streamer, og som gerne vil spare pladsen på skrivebordet.

Vi mangler stadig en dansk pris, men med både high-end tastatur-specs og en fuld Stream Deck indbygget, skal vi nok forvente, at prisen lander i den helt tunge ende. Men idéen om at samle det hele i én enhed er stærk, hvis udførelsen ellers sidder i skabet.

Vores partnere