Logitech G515 LIGHTSPEED TKL

Logitech G515 Lightspeed TKL
Logitech har netop lanceret deres nyeste gaming tastatur i deres G serie. Det er et nyt take på et Low Profile tastatur. Denne gang også i en TKL version, som tilmed er trådløs. Vi ser nærmere på det nye tastatur med det mundrette navn Logitech G515 Lightspeed TKL Wireless Low Profile Gaming Keyboard.

Centrale features: 

  • LIGHTSPEED wireless with tri-mode connectivity
  • Ultra-slim profile is just 22 mm high
  • Factory-lubed switches, low-profile double-shot PBT keycaps

Det nye G515 kommer i to versioner med henholdsvis Linear eller Tactile kontaker og så i både sorte og hvide varianter.

Vi har fået den sorte variant med Linear kontakter. 


En tur rundt om Logitech G 515 LIGHTSPEED TKL

På overfladen kommer Logitech G515 med et afdæmpet design, og gør med sin meget lave profil ikke meget væsen af sig. Farverne er en kombination af sort og meget mørk grå, som naturligvis suppleres af den Logitech Lightsync RGB, som er at finde i tasterne når der kommer strøm på.

g515-keyboard-white-gallery-1-deu.webp

Logitech G515 kommer, som sagt, også i en hvid version. 

Tastaturet har en lav profil med en højde på kun 22mm. Det er naturligvis tale om low profile kontakter, og det er Logitechs GL kontakter og som sagt i vores version i Linear versionen. De har et aktiveringspunkt punkt ved 1.3mm og kræver vægt på 43 gram og kommer dejligt velsmurte fra fabrikken.

PXL_20240620_120635497.MP.jpg

De inkluderede keycaps er low-profile double-shot PBT keycaps, som er kompatible med Cherry MX low profile Keycaps, hvis man ønsker at bytte ud til andre.

PXL_20240620_120524396.MP.jpg

Formfaktoren er naturligvis TKL, så det er uden NUMPAD men stadig med piletasterne. Det er et kompakt design og Logitech har valgt at holde det kompakt, ved heller ikke at inkludere dedikerede medietaster, hvilket jeg personligt gerne havde set de gjorde plads til. 

I stedet for er der mulighed for mediekontrol via FN funktioner på F9 til F12. 

PXL_20240620_120451625.MP.jpg

Øverst til venstre på tastaturet er der tre funktionstaster. Der er en til at vælge Lightspeed Wireless tilslutning, en til Bluetooth og så en Gaming Tast der deaktiverer Windows tast osv. 

Helt i toppen af tastaturet finder vi en USB C port til opladning og tilslutning via kabel, hvis man ønsker det. Der er også her vi finder en power knap, hvis du vil slukke tastaturet helt. 

PXL_20240620_120512269.MP.jpg

Vender vi G515 om, er bunden forsynet med fornuftige gummifødder og kan justeres i højden i to trin med fødderne, der kan vippes ud i fire eller otte grader vinkler. 

PXL_20240620_120552057.MP.jpg

I bunden er der også en plads til at opbevare din USB dongle, så den er let at holde styr på under transport. 


Software

Tilpasning og styring sker gennem Logitechs G hub software. Her har man adgang til en hurtigt oversigt over status på ting som batteri og firmware. Ud over det er der naturligvis mulighed for at tilpasse RGB belysningen og tasterne i ret bredt omfang. 

Logitech G515 RGB

På RGB siden kan du vælge imellem en række præinstallerede effekter og farver, eller du kan kaste dig over at lave dine egne. Der er mulighed for at tilpasse RGB lyset separat for hver enkelt tast. 

Der er også ret gode muligheder for at tilpasse tasterne funktioner. Her kan man også tilpasse hver enkelt tast med undtagelse af F1 og FN tasterne som er låst. 

Logitech G5125 G Hub Software

Her er der store muligheder for at tildele tasterne både genveje, alternative funktioner, system genveje, macroer eller funktioner i understøttede programmer som Discord eller OBS. 

Hvis du har flere Logitech G enheder kan du lave profiler, der kan virke på tværs af dine enheder med G Shift funktionalitet. 

Logitech G515 G Hub tilpasning og status

Kaster man sig først ud i det, er der masser af muligheder og der er naturligvis også mulighed for at opsætte forskellige profiler. På den måde kan du tilpasse tastaturets funktionalitet, alt efter hvilket program eller spil du bruger og let skifte imellem dem. 

Generelt er der masser af god funktionalitet at hente i Logitechs G Hub software. 


Testen

Jeg har brugt Logitech G515 i omkring en uges tid nu til en fornuftig blanding af arbejde og gaming og begge dele har været gode oplevelser med G515 TKL. 

Jeg har en forkærlighed for lav profil tastaturer, så jeg var glad for at se Logitech give os endnu et bud på den front. 

PXL_20240620_120502749.MP.jpg

Skriveoplevelsen på G515 TKL har været rigtigt god og de Linear kontakter, som er i vores test eksemplar, giver en rar skriveoplevelse. 

Samtidigt er det også en lydsvag oplevelse, hvilket resten af familien omkring mig er glade for. Kombinationen af velsmurte kontakter og lyddæmpende skum giver et godt behageligt lydniveau. 

PXL_20240620_120754759.MP.jpg

De inkluderede double-shot PBT keycaps har også en behagelig overflade, og vil uden tvivl holde sig bedre over længere tid.

PXL_20240620_120658600.MP.jpg

I forhold til ydelse har jeg ikke en finger at sætte på Logitech G515 TKL. Logitechs Lightspeed trådløse forbindelse er super solid, og jeg har ikke oplevet andet end en super stærk og stabil forbindelse igennem hele min test.

At man så også har muligheden for at bruge Bluetooth til sekundære forbindelser til telefon eller laptop er en fin bonus.


Pris

Logitech G515 Lightspeed TKL kan findes med en onlinepris på lige under 1100 kroner. Det er billigere end Logitechs tidligere TKL low profile bud i form af Logitech G915 TKL, som pt ligger med en pris et par hundrede kroner over G515. 


Konklusion 

Logitech skuffede mange, inklusive os, med lanceringen af deres Pro X 60 Lightspeed tidligere på året. De har dog vundet noget goodwill tilbage med Logitech G515 Lightspeed TKL. 

Det er et solidt bud på en trådløst gaming tastatu,r med en lav profil og de tager ikke en urimelig pris for det. 

PXL_20240620_120900673.MP.jpg

Design og funktionalitet adskiller sig ikke synderligt fra deres tidligere G915 TKL. Designet er blevet trimmet lidt, og personligt havde jeg gerne set de have fundet plads til dedikerede medietaster, men bortset fra det synes jeg G515 er et smukkere produkt.

Både ydelse og materialer er en fornøjelse, og hvis man er på jagt efter et low profile gaming tastatur med et afdæmpet design, så har Logitech et meget god bud her. 

Vi lander med en endelig karakter på 8 for et solidt tastatur, som dog ikke er nyskabende eller innovativt, men mere en raffinering af tidligere produkter i serien. 


Fordele: 

  • Afdæmpet og gennemført design
  • Gode materialer og solid byggekvalitet
  • Stærk trådløs forbindelse
  • God batteritid


Ulemper

  • Ingen medietaster



Vores partnere