Razer Huntsman v3 Pro 8KHz

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz
Razer opdaterer deres Razer Huntsman V3 Pro serie med 8000 Hz Polling Rate. Her får vi et super fleksibelt tastatur med en masse features, men desværre også en pris der kan mærkes.

Centrale Features:

  • Switches: Razer Analog Optical Gen-2 – justerbar aktivering (0.1–4.0 mm)
  • Polling Rate: 8000 Hz HyperPolling – 0.58 ms latency
  • Funktioner: Rapid Trigger, Snap Tap, onboard LED-display, digital dial
  • Materialer: 5052 aluminium topplade, lydabsorberende skum, PBT keycaps
  • Software: Ingen nødvendig – fuld onboard kontrol + Synapse support
  • Formfaktor: Full-size og TKL


En tur rundt om Razer Huntsman V3 Pro 8KHz

Razer har med Huntsman V3 Pro 8KHz opdateret serien med den nye esports feature standard. Det er med en polling rate på 8000 Hz og en latency på kun 0.58 ms, blandt de absolut hurtigste tastaturer på markedet.

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz tastatur

Designet er klassisk Razer: robust, stilrent og bygget til konkurrence. Den anodiserede aluminium-topplade og de dobbeltshot PBT keycaps giver en solid og præcis skriveoplevelse, mens den medfølgende magnetiske håndledsstøtte tilføjer komfort til lange sessions. 

Tastaturet fås i flere varianter med en sort og hvid variant og så den iøjnefaldende Esports Green. Pt findes det kun med US layout og meldingen fra Razer er pt, at det ikke er sikkert den kommer i en nordisk version.

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz US layout

Der medfølger en håndledsstøtte til Razer Huntsman v3 Pro. I modsætning til tidligere tiders bløde og behagelige versioner, så er denne en kedelig, flad og hård version. Den tjener formålet lidt til at understøtte dine håndled en smule, men det er ikke i nærheden af så behagelig som tidligere versioner fra Razer. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz wrist rest

Under overfladen finder vi Razer Analog Optical Gen-2 switches, som giver mulighed for justerbar aktivering fra 0.1 til 4.0 mm. Det betyder, at du kan tilpasse hver enkelt tast til din spillestil. Funktionen Rapid Trigger nulstiller tasten øjeblikkeligt, og Snap Tap prioriterer den seneste input mellem to taster, perfekt til præcise bevægelser i FPS-spil. Er skal man bare være opmærksom på, at denne feature ikke er tilladt i alle spil og i værste tilfælde kan føre til bans. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz optical switch

Tastaturet har også et digitalt multifunktionshjul og dedikerede kontrolknapper, som kan bruges til mediekontrol, makroer og aktiveringsjustering, alt sammen med visuel feedback via et onboard LED-display. Du kan gemme op til fire profiler direkte på tastaturet, og du behøver ikke software for at tilpasse det, selvom Razer Synapse stadig er tilgængelig for avanceret konfiguration.

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz medie hjul

Lydmæssigt har Razer forbedret tastaturet markant. Tidligere kritik af en “hult” lyd er blevet adresseret med fabriks-smurte switches og ekstra skumlag i kabinettet. Resultatet er en mere behagelig og dæmpet lyd, som gør tastaturet egnet til både gaming og daglig brug.

Alt i alt er Huntsman V3 Pro 8KHz ikke en revolution, men en konsekvent og vellykket iteration. Det er et tastatur, der leverer på alle de punkter, som konkurrencegamere går op i: hastighed, præcision, tilpasning og holdbarhed. 


Software

Der er en del muligheder for at tilpasse forskellige indstillinger direkte på tastaturet. Hvis du ønsker at gøre det lidt mere visuelt, skal du dog forbi Razers Synapse software. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz software_1

Som standard er der gemt fem profiler, som er målrettet forskellige typer af spil. Der er en standardprofil med basisindstillinger og ellers er der FPS Rapid Trigger, Analog WASD, Racing og High Sensitivity at vælge imellem. 

Du kan bruge hver af dem som de er, eller bruge dem som udgangspunkt for dine egne tilpasninger. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz software_2

Hvis du selv kaster dig over tilpasningerne, så er der rigtigt mange muligheder med Razer Huntsman v3 Pro 8KHz. De analoge optiske kontakter giver dig naturligvis de mest specielle muligheder. 

Her kan du selv tilpasse aktivering fra 0.1 til 4.0 mm, hvilket giver et super godt spænd. Du kan også vælge at bruge tasterne som analoge taster, på samme måde som vi kender fra joysticks på en controller. Altså hvor du fx bevæger dig hurtigere i et spil baseret på, hvor langt du trykker knappen ned. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz software_3

Du kan via software sætte Razer Huntsman v3 Pro op til at fungere som en controller. 

Ud over det har du også adgang til de mere sædvanlige tastatur muligheder, som RGB tilpasning og du kan tilpasse tasterne funktioner med genveje, macroer osv. 


Test

Jeg har brugt Razer Huntsman v3 Pro i en uges tid til en blanding af gaming og almindeligt desktop brug. 

Den største hurdle, jeg lige skulle komme mig over til at starte med, var det US ANSI layout det kommer med. Det betyder, at knapperne er indrettet en smule anderledes. Blandt andet er enter knappen anderledes, hvilket i mit tilfælde førte til en del forkerte tryk den første tid. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz side

Det er ikke noget problem, at få din PC til at registrere tastaturet som et nordisk layout, men det kan ikke ændre ved de fysiske forskelle. Det er naturligvis en detalje man skal være opmærksom på, hvis man vælger Razer Huntsman v3 Pro, som den er pt hvor der altså ikke findes en nordisk version med ISO layout. 

Ser vi bort fra denne forskel og den krævede tilvænning der, så var min skrive- og generelle brugeroplevelse med Razer Huntsman v3 Pro dog rigtigt fin under min test. 

Jeg synes dog, at finish og materialer ikke helt er på samme niveau, som andre tastaturer med lignende funktioner fra fx Corsair eller Logitech. Her føles Razer Huntsman v3 Pro 8KHz bare billigere i materialerne. Her trækker specielt den meget plastikagtige håndledsstøtte ned. 

Jeg har dog ikke en finger at sætte på ydelsen, som under hele min test har været super god. Det er et super hurtigt og responsivt tastatur og de mange tilpasningsmuligheder betyder, at det er et super alsidigt tastatur. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz feet

Som jeg har været inde på i andre anmeldelser, så betyder muligheden for 8000 Hz polling rate ikke noget for mine spil. Hvis jeg virkeligt sidder og sammenligner en til en, kan jeg måske godt fornemme en forskel, men under reelle gaming session er det ikke noget der flytter noget eller gør min score i Call of Duty bedre.

Her er mit skill level simpelthen ikke højt nok til, at det flytter marginalerne på nogen måde der giver mening. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz caps

Her er der mere at hente i de analoge taster, der giver muligheden for at tilpasse aktiveringsafstanden, så jeg lander lige der hvor det er optimalt. 


Pris

Jeg kan pt ikke finde Razer Huntsman v3 Pro 8KHz i nogen danske webbutikker, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at den ikke findes i en nordisk version. 

Razer selv har lister den dog på deres hjemmeside med en pris på €279.99, svarende til omkring 2100 kroner. Det betyder, at den er en god tand dyrere end de andre lign tastaturer, som fx Logitech G515 Rapid TKL eller Corsair Vanguard Pro 96. 


Konklusion

Razer har opdateret deres Huntsman tastatur med de seneste gaming features. Her er det primært den opdaterede 8K Hz Polling Rate der er nyt. Huntsman V3 serien er ikke ny og vi får grundlæggende de samme features, men nu bare med en højere polling rate. 

Så Razer har altså ikke opfundet den dybe tallerken, men blot lavet en mindre opdatering til serien. 

Razer Huntsman v3 Pro 8KHz side caps

Fleksibiliteten i serien og de analoge optiske kontakter er dog super god, og man får utroligt mange muligheder med et tastatur som Razer Huntsman v3 Pro 8KHz. Det er måske også årsagen til, at det er blandt et af de dyreste gaming tastaturer på markedet, uden for Custom markedet. 

Jeg har som sagt ikke en finger at sætte på den tekniske del af tastaturet, ydelsen eller fleksibiliteten. 

Jeg synes dog desværre ikke helt, at fornemmelsen af materialer og byggekvalitet helt rammer et niveau, der svarer til den høje pris. Her klarer både Corsair og Logitech sig en del bedre med tastaturer, som endda er billigere. 

Vi lander med en endelig karakter på 8, for et teknisk powerhouse af et gaming tastatur, som dog halter lidt på finish. 


Fordele: 

  • Analoge optiske kontakter
  • Brede muligheder for tilpasning
  • Høj polling rate til de krævende


Ulemper:

  • Prisen
  • Materialer og byggekvalitet halter lidt sammenlignet med konkurrenterne
  • Håndledsstøtte er tynd og hård

Vores partnere