SteelSeries Apex 5 gaming tastatur: TEST

5_apex_front_steelseries
Vi skal i denne test hilse på endnu et tastatur fra velkendte SteelSeries, i form af deres Apex 5. Vi så sidste gang på Apex 3 som er den mindste model i serien, så vi bevæger os nu et skridt op at sigen så at sige – men hvad får man ekstra i forhold til den mindste model i serien? Dette og meget mere, skal vi se nærmere på i testen her, hvor Apex 5 er smidt på testbænken og klar til at blive gennemgået. Lad os ikke spilde tiden, men med det samme springe ud i det, og starte med et kig på specifikationerne herunder!

 

1_SteelSeries_logo_highres.jpg

Specifikationer og features

Jeg har været en tur forbi SteelSeries hjemmeside og fundet lidt oplysninger på Apex 5 tastaturet til jer. Nedenfor har jeg listet specifikationerne op, efterfulgt af et enkelt billede der kort fortæller lidt om nogle af de features som der tilbydes:

  • Type: Fuld størrelse gaming tastatur
  • Dimensioner: 442.8 x 139.2 x 40.5 mm
  • Vægt: 925 gram
  • RGB-lys: Ja, individuel LED i hver kontakt
  • N-Key roll over: 24 knapper
  • Materialer: Plastik og aluminium
  • Software: Ja, SteelSeries Engine 3
  • Håndledsstøtte: Ja, magnetisk med softtouch overflade
  • OS support: Windows og MAC OS X
  • Ekstra features: Indbygget OLED-skærm

Kontakttype: 

SteelSeries Hybrid Mechanical

  • Aktiveringspunkt: 2 mm
  • Total bevægelse: 4 mm
  • Modstand: 50 cN
  • Levetid per kontakt: 20 millioner tryk

2_features_specifikationer_apex_5_rgb_tastatur_steelseries

 

En tur rundt om SteelSeries Apex 5

Som altid starter vi vores tur rundt om produktet, med et kig på kassen som det ankommer i. Som en del andre SteelSeries produkter, kommer Apex 5 i en kasse med orange farver, hvor at vi på fronten også finder et stort billede af selve tastaturet, modelnavn samt lidt features listet op.

3_kasse_front_apex_5_tastatur_gaming_rgb_hyrbrid_engine_3

På bagsiden af kassen finder vi et par billeder mere af selve Apex 5 tastaturet, samt en del beskrivende tekst, der kort fortæller lidt om byggekvaliteten, håndledsstøtte og lignende. Dette er alt sammen spændende, men det er endnu mere spændende at få pakket sagerne ud så at vi kan tage et nærmere kig på selve tastaturet og ikke mindst hvad man får med.

4_bagside_kasse_steelseries_tastatur_gaming_gamer_rgb_apex

Med kassen åbnet op, finder vi Apex 5 tastaturet pakket ind i en antistatisk pose uden nogen anden form for beskyttelse. Med andre ord er der ikke gjort meget fra SteelSeries side, for at forhindre tastaturet i at tage skade, hvis det skulle få stød eller lignende på kassen under transport til forbrugeren.

5_åbnet_kasse_steelseries_apex_gaming_Tastatur_fps_moba

Ud over selve tastaturet, finder vi en magnetisk håndledsstøtte inkluderet i kassen, samt en quickstart guide og det er sådan set alt hvad man får med. Ikke alverden, men der er hvad man skal bruge for at komme i gang.

6_kasse_indhold_apex_5_tastatur_gaming_steelseries

Håndledsstøtten er faktisk fuldstændig den samme som vi også så inkluderet til Apex 3 tastaturet som jeg tidligere har testet HER. Overfladen på den er udført i det samme softtouch materiale, således at den er rigtig behagelig at røre ved. Eftersom at dine håndled vil være i konstant kontakt med støtten når du bruger tastaturet, er det dejligt at se at SteelSeries har valgt en behagelig overflade som denne. Der er desuden også et diskret SteelSeries logo placeret i midten på denne håndledsstøtte.

7_soft_touch_håndledsstøtte_magnetisk_rgb_steelseries_apex

På undersiden finder vi hele otte gummifødder, som skal sikre at håndledsstøtten ligger fast på ethvert underlag når man bruger den sammen med Apex 5 tastaturet. Men du tænker måske om håndledsstøtten ikke vil glide rundt når man bruger den?

8_magnetisk_håndledsstøtte_apex_3_steelseries_gaming

Dette har SteelSeries selvfølgelig tænkt på, og har udstyret støtten med nogle stærke magneter som griber fast til selve tastaturet, når den ligges tæt op af bunden. Her er der altså ingen små plastikklips eller andet, som potentielt kan gå i stykker – fedt og godt tænkt af SteelSeries.

9_håndledsstøtte_magnter_gummi_fødder_steelseries_apex3 gamer keyboard

Lad os få lagt håndledsstøtten til side for nu, og i stedet vende blikket mod selve Apex 5 tastaturet. I forhold til sin billigere lillebror Apex 3, finder vi her en topplade lavet i lækkert aluminium i stedet for hård plastik. Det giver både tastaturet ekstra styrke, samtidig med at det bidrager til et mere eksklusivt look. Farverne er de samme, med detaljer i sort og gunmetal.

10_overblik_tastatur_Gaming_gamer_fps_apex_5_steel_Series gaming keyboard

I den højre side finder vi naturligvis numpaddet, og det samme volume/mediehjul som på den mindre Apex 3 model. Jeg er stadig ikke fan af denne implementering af mediekontrol. Jeg så meget hellere at der var dedikerede knapper til dette, eller sågar blot genveje via FN/SteelSeries knappen. I forhold til sin lillebror, byder Apex 5 på en lille OLED-skærm oppe i det højre hjørne, hvor man kan se forskellige funktioner, vise GIF’s eller lignende – denne vender vi tilbage til senere.

11_numpad_område_apex_5_tastatur_keyboard_gaming_rgb

Hvis vi kigger i den modsatte ende af tastaturet finder vi ikke noget anderledes eller nævneværdigt her. Der er ikke nogle ekstra funktioner i F-knapperne 1-8 som vi ellers ofte ser hos andre producenter. Layoutet og fonten på knapperne er ganske standard, så ikke noget vildt eller voldsomt at nævne her.

12_venstre_side_tastatur_steelseries_gaming_apex_5_tastatur_rgb

Kigger vi ned langs den ene side på Apex 5, kan vi få en ide om profilen og hvordan konstruktionen er. Vi finder den klassiske opbygning med en topplade og base, hvor at de mekaniske kontakter (hybrid i dette tilfælde) er monteret ovenpå. Dette er sådan langt de fleste mekaniske tastaturer normalt er opbygget, men Apex 5 er faktisk ikke et rigtigt mekanisk tastatur, selvom det ser sådan ud.

side_profil_apex_5_gamertastatur_gaming_steelseries.

Hvis vi vender bunden i vejret på tastaturet, finder vi det samme layout og opbygning som på lillebror Apex 3. Det betyder at der er kabelføringskanaler så at man selv kan trække og vælge hvor sine kabler skal komme ud af tastaturet.

bunden_apex_5_gaming_tastatur_steelseries_kabelføringsmuligheder

Vi finder også de samme justeringsfødder oppe i hjørnerne, som kan give tastaturet en let vinkel hvis man ønsker dette – en ting som jeg personligt foretrækker. Ud over disse fødder, er der de normale aflange gummifødder på bunden, som skal sikre at Apex 5 ligger solidt fast på enhver overflade.

justerbar_højde_steelseries_apex_5_gaming_tastatur_Rgb

Lad os vende tastaturet om igen, og tage et nærmere kig på de såkaldte SteelSeries Hybrid Mechanical kontakter som Apex 5 er udstyret med. Ved første øjekast ligner det blot normale mekaniske blå kontakter, som er ganske velkendt, men dette er langt fra tilfældet. Denne type kontakter fra SteelSeries er nemlig reelt set normale membran kontakter, som blot er blevet udstyret med en mekanisme lignende den i en normal mekanisk kontakt, for at få dem til at føles som en. Som farven antyder (blå), har vi derfor med nogle yderst klikkende og nærmest larmende kontakter at gøre, som reelt set blot er membrankontakter. Jeg forstår ikke helt pointen med dette, og især ikke hvorfor at man har valgt at efterligne de mest larmende kontakter på markedet? Denne type kontakt er den eneste som Apex 5 leveres med.

gamer-keyboard_apex_5_kontakter_blue_Steelseries_hybrid_klikkende

Ikke desto mindre, har kontakterne det normale kryds i midten, hvilket betydet at du har mulighed for at skifte knapperne ud, hvis disse skulle blive slidte eller lignende. Knapperne er ganske normale PVC-modeller, ikke noget PBT eller andet ekstra her.

knapper_normal_monterings_kryds_apex_5_steelseries_gamingkeyboard

Byggekvaliteten overall er rigtig god på Apex 5, på dette punkt matcher det i den grad prisskiltet det kommer med. Nedenfor ser vi tastaturet lagt op sammen med den inkluderede håndledsstøtte som fastgøres magnetisk som nævnt tidligere. Softtouch overfladen viste sig at være yderst behagelig sidste gang jeg stiftede bekendtskab med den i testen af Apex 3 tastaturet.

keyboard håndledsstøtte_apex_5_steelseries_Gaming_keyboard switche clicky

Selvom vi har at gøre med et gamertastatur, stjæler det på ingen måde opmærksomheden på skrivebordet. SteelSeries har virkelig skabt et underrated design, som passer perfekt ind i ethvert setup. Lad os få tilsluttet Apex 5 til computeren som det næste, få installeret noget software og give det en hurtig gennemgang, så at vi kan komme i gang med at bruge tastaturet!

håndledsstøtte_monteret_steelseries_apex_5_gamer_tastatur_rgb

 

Softwaren – SteelSeries Engine 3

Hvis du i forvejen er bekendt med SteelSeries Engine 3 softwaren, kan du blot rulle videre til test afsnittet, da der ikke er noget nyt eller banebrydende at se her – det skulle da lige være gennemgangen af OLED-funktionerne, som det sidste. Når softwaren åbnes op, får man et overblik over de understøttede og tilsluttede enheder, i vores tilfælde Apex 5, som vi selvfølgelig blot trykker på.

steelseries_apex_5_software_engine_3_1 test

Det første menupunkt vi kommer til er ”Key Bindings”, hvor du kan ændre og tilpasse funktionerne på alle knapperne på Apex 5. Det er blot at trykke på den eller de knapper du ønsker at rette, og vælge en ny funktion på den menu som kommer frem. På billedet herunder, har jeg allerede trykket på en knap, som nu er klar til at blive programmeret om.

steelseries_apex_5_software_engine_3_4 gamertastatur

Engine 3 softwaren byder også på en macro editor, hvor du kan optage, ændre og gemme dine egne macroer, som derefter kan kodes til de knapper du ønsker. Jeg har ikke valgt at bruge vanvittigt meget tid på at gennemgå dette, da det virker på samme måde som det altid har gjort i SteelSeries softwaren – og næsten et hvert andet stykke software for den sags skyld.

kontakter makroer steelseries_apex_5_software_engine

Det andet menupunkt kaldes ”Illumination” og giver mere eller mindre sig selv. Her er det muligt at ændre på de effekter som det indbyggede RGB-lys skal vise. Apex 5 tilbyder lys-indstilling per enkelt knap, som på et rigtig mekanisk tastatur, og ikke blot enkelte zoner, som vi så det på Apex 3. Der er en række forskellige effekter du kan vælge imellem, og du kan naturligvis også tilpasse lysstyrken, samt hastighed med videre.

engine steelseries_apex_5_software rgb gaming gamer tastatur

Sidste menupunkt i Engine 3 softwaren til Apex 5 kaldes ”OLED & Settings”. Herinde finder vi muligheden for at vælge hvilket land/layout tastaturet har. Derudover er det også her du kan tilpasse hvad den lille OLED-skærm oppe i højre hjørne skal vise. Standard er dette sat til SteelSeries logoet, som vi kan se på skærmbilledet herunder.

test steelseries_apex_5 software engine knapper design esport firstpersonshooter

Det er dog også muligt selv at indsætte et billede, GIF eller sågar tegne noget som man ønsker at skærmen viser. Nedenfor har jeg indsat vores logo, som altså nu vises på den lille skærm. Jeg mener mest af alt at der er tale om en gimmick, kontra en reel funktionalitet – i hvert fald på Apex 5, de større modeller er måske en anden sag. Men ikke desto mindre er det stadig en fed lille detalje. SteelSeries Engine 3 softwaren var som jeg husker, let og lige til at finde rundt i. Der er ikke oceaner af funktioner, men der er hvad man har brug for og det er lige til. Lad os nu få snakket lidt om hvordan Apex 5 rent faktisk var at bruge.

SteelSeries Apex 5 Hybrid mekanisk gaming keyboard

 

Testen – Brugen og Komfort

Det er nu blevet tid til at jeg skal prøve at sidde nogle ord på hvordan Apex 5 tastaturet rent faktisk var at bruge. Til dagligt er jeg vandt til at bruge rigtige mekaniske tastaturer, så at skulle prøve kræfter med såkaldte hybrid kontakter, var en ny oplevelse. Jeg har vidst nævnt det et par gange i løbet af gennemgangen, men gør det gerne igen. Jeg er ikke helt med på hvad meningen med denne type kontakt er, og slet ikke til den pris som Apex 5 sælges til. En rubberdome kontakt er i sig selv ret støjsvag, hvilket uden tvivl er et af de største plusser ved den type kontakter i min optik. Men at man så vælger at efterligne lyden og følelsen fra en af de mest larmende mekaniske kontakter på markedet, syntes jeg på ingen måde giver mening. Det kunne til dels have givet mening, hvis tastaturet havde kostet mindre, da folk der ikke har råd til rigtige mekaniske tastaturer, så kunne få følelsen af et på en anden måde. Men med prisskiltet som Apex 5 kommer med, kan du købe rigtige mekaniske tastaturer til færre penge. Disse har desuden også bedre levetid på kontakterne og du kan selv vælge hvilken type du ønsker – jeg kan ikke være den eneste der har denne tanke?

SteelSeries rgb display lys Apex 5 Hybrid mekanisk gaming keyboard OLED

Det var lidt en skidt start på test afsnittet og nærmest en stor bid af konklusionen allerede, men vi kommer ikke udenom at jeg ikke syntes at kontakterne på Apex 5 giver meget mening – men lad mig alligevel prøve at beskrive hvordan tastaturet var at bruge. For dem der kender til normale blå mekaniske kontakter, er der her tale om klikkene kontakter, som giver et yderst hørbart og mærkbart ”klik” hver gang de trykkes ned. På denne måde er man ikke i tvivl om hvorvidt at ens tryk er registeret. Historien med SteelSeries Hybrid Mechanical kontakterne er dog lidt en anden. Da vi reelt set har at gøre med membran kontakter. SKAL knapperne trykkes i bund før at et tryk registreres. Her er det ikke nok blot at høre klikket, selvom SteelSeries næsten har ramt rigtigt med lyd kontra registrering af tryk. Sagt med andre ord, oplevede jeg flere gange at et tryk ikke blev registreret når man skrev hurtigt på tastaturet, da jeg personligt ikke plejer at bunde mine tryk ud når jeg skriver.

SteelSeries rgb display blue Apex 5 keypresses mekanisk gaming keyboard switches

Derudover er der selvfølgelig støjen. Jeg vil næsten gå så langt som at sige at SteelSeries Hybrid Mechanical kontakterne larmer mere end normale blå kontakter fra for eksempel Cherry eller Kailh. Det betyder at du enten skal skrue højt op for lyden/musikken hvis du lytter i normale højttalere, eller smække et headset på hovedet. Bruger du Apex 5 til gaming – som det jo er designet til, vil mange af dine tastetryk med stor sandsynlighed registreres i din mikrofon, til gene for dine venner på Discord, eller hvad du nu bruger – med mindre at du selvfølgelig bruger push to talk. Som du nok kan fornemme, er jeg ikke videre begejstret over Apex 5, hvilket faktisk lidt er en skam, da det udelukkende skyldes kontakterne det er udstyret med. Hvis blot der var tale om rigtige mekaniske kontakter, eller sågar de samme rubberdomes som på Apex 3, havde det været bedre i min optik.

LÆS OGSÅ VORES GUIDE: Mekaniske kontakter - hvilken skal du vælge?

Men hvad med komforten, nu hvor resten ikke helt fik mig op og ringe? Eftersom at Apex 5 har et identisk layout med Apex 3 som jeg jo allerede har anmeldt, vidste jeg allerede godt hvad der var i vente her. Jeg kan derfor med fordel inddrage hvad jeg sagde i den test, her: Det var glædeligt at se at SteelSeries inkluderede en håndledsstøtte til Apex 5, og endda en ganske lækker en af slagsen. Med let magnetisk montering, og en blød softtouch overflade, gjorde det at ens håndled havde en god hvileplads og en naturlig overgang fra bordet op til selve tastaturet. Dette kombineret med det traditionelle layout, betød at det var rigtig behageligt at bruge Apex 5 tastaturet, hvis vi snakker komfort udelukkende. Det var et rart sted at have hænderne placeret og det klassiske layout gjorde at tilvænning ikke var et problem.

SteelSeries rgb magnetisk håndledsstøtte blue Apex 5 mekanisk gaming keyboard OLED Smart Display

Jeg har prøvet at fange lidt forskellige effekter på mine billeder igennem test afsnittet, samt af den lille OLED-skærm. Dog retfærdiggør billederne slet ikke hvor pænt at det indbyggede RGB-lys er i virkeligheden. SteelSeries skal have ros for at have implementeret en LED diode i hver enkelt kontakt, i deres Hybrid Mechanical kontakter – det gør en kæmpe forskel i forhold til de 10 dedikerede lys-zoner på Apex 3 tastaturet. Lyset et flot, farverigt og rigtig klart at se på, selv under god belysning som på billederne. OLED-skærmen er stadig en lille gimmick i min optik, i hvert fald på den mindste model som har det inkluderet – Apex 5.

Jeg ved at der er noget mere avancerede kontakter på de større modeller, hvor at denne lille skærm åbner op for en lang række muligheder, som ikke er muligt her. Overall var Apex 5, hvad jeg vil kalde OK at bruge. Det har et godt layout, tilbyder rigtig fin komfort, men de monterede kontakter irriterer mig og giver ikke mening. Havde SteelSeries blot implementeret normale mekaniske kontakter, havde mit syn på Apex 5 været et helt andet, og mere positivt. Med det sagt, syntes jeg at vi skal tage en hurtig snak om prisen, og dernæst runde testen af med en konklusion.

SteelSeries OLED Smart Display blue Apex 5 mekanisk gaming membran

 

Pris

I skrivende stund d. 24/03 2020 ligger SteelSeries Apex 5 solidt placeret på Pricerunner.dk med en pris på 999,- DKK hos alle danske forhandlere. Det er ikke unormalt for et tastatur at koste omkring tusind kroner, eller mere for den sags skyld. Dog vil jeg sige at konkurrencen i tusindkroners klassen er virkelig hård, og her har Apex 5 desværre nogle ting der taler imod. Du kan for eksempel kun vælge imellem én ”mekanisk” kontakt og der er ingen dedikeret mediekontrol i tastaturet, for blot at nævne nogle af dem.

Alle informationer på Apex 5 tastaturet fra SteelSeries kan naturligvis findes direkte på deres hjemmeside. Klik blot på banneret nedenfor, og blive sendt direkte til deres hjemmeside i en ny fane.

1_SteelSeries_logo_highres.jpg

 

Konklusion

Lad os samle tankerne og runde vores test af Apex 5 tastaturet fra SteelSeries af. Det har været lidt en blandet oplevelse at teste dette tastatur. For at sige det som det er, levede det ikke helt op til hvad jeg havde regnet med, og det skyldes primært én ting – de monterede kontakter, så lad os starte her. Jeg har nævnt dem flere gange i testen, så jeg fatter mig i korthed her. Jeg forstår ikke hvorfor at man vælger at tage en lydløs rubberdome kontakt, og kombinere den med den mest støjende mekaniske kontakt på markedet – hvad skulle det være godt for? Du får ganske vidst følelsen af en mekanisk kontakt, men det bliver aldrig det samme, som jeg også fandt ud af i test afsnittet.

Dette betyder også at Apex 5 ikke er særlig konkurrencedygtigt i min optik. Du kan få rigtige mekaniske tastaturer for samme eller færre penge, som har lignende features eller endda bedre på nogle punkter, sågar SteelSeries egne. Jeg er heller ikke fan af ”et hjul kan det hele” princippet som SteelSeries har valgt. Her foretrækker jeg at have dedikerede genveje eller endnu bedre knapper, til min mediekontrol. Med disse to ting af vejen, er resten ved Apex 5 tastaturet faktisk ganske godt og helt som forventet i denne prisklasse. Byggekvaliteten er spot on, med en base i solid plastik af høj kvalitet, samt topplade i aluminium med gunmetal finish. Det indbyggede RGB-lys gør det også rigtig godt og der er masser af forskellige effekter at vælge imellem i SteelSeries Engine 3 softwaren, som også tilbyder en række af andre indstillingsmuligheder.

Alt i alt lander vi på en samlet score på 7/10 i denne omgang, ganske som lillebroren Apex 3 også fik. SteelSeries har skabt et yderst solidt tastatur, som er en god base for noget sort. Men hvorfor at de så vælger de kontakter som de gør og prissætter tastaturet som de gør, er mig uforståeligt. Det handler i sidste ende nok om at der skal være nok features at hente, ved at man køber de dyrere Apex 7 eller PRO modeller? Det syntes jeg er en skam for et tastatur som Apex 5, hvilket lidt gør at det er dødt allerede inden lancering i min optik. 

For omkring 100 kroner mere kan du i skrivende stund d. 24/03 2020 købe Apex 7, som byder på rigtige mekaniske kontakter og endda hele tre forskellige af slagsen, således at man selv kan vælge sin favorit. Derudover er der også flere features, mange muligheder på OLED-skærmen og USB-passthrough – kan i se hvad jeg mener? Mit råd er derfor at finde de ekstra penge frem og købe et Apex 7 i stedet for, hvis man virkelig ønsker et SteelSeries tastatur i dette prisleje. Med mindre du virkelig brænder for rubberdome kontakter og samtidig har en fetish med blå mekaniske kontakter, giver Apex 5 ganske enkelt ikke særlig meget mening – punktum.

 

Godt

  • Solid og lækker byggekvalitet
  • Flot indbygget RGB-lys
  • Lækker magnetisk håndledsstøtte
  • Pænt og stilrent design
  • Fin software (Engine 3)
  • Kan bruges til både PC, MAC, Xbox og PS4
  • Indbygget kabelføring på bunden
  • Godt integreret volumehjul
  • OLED-skærm til diverse informationer

Knap så godt

  • Ingen dedikerede mediegenveje eller knapper
  • Dyrt i forhold til rigtigt mekanisk tastatur
  • Yderst støjende at bruge
  • Kun tilgængelig med én type kontakt
  • Ikke rigtig mekanisk – kun hybrid 

Score: 7

31_konklusion_steelseries_apex_5_gaming_tastatur_rgb_hybrid.JPG

Vores partnere