TEST: Razer Huntsman v2

razer-huntsman-v2-hero-desktop
Razer fik meget ros for deres første generation af Huntsman tastaturer og nu er den anden generation af familien landet på hylderne. Den har fået det simple navn Huntsman v2 men kommer heldigvis med et par gode opdateringer i forhold til den første version.

Specifikationer: 

Der findes flere versioner af det nye Huntsman v2.  Der findes en full size version, som er den vi har fået til test, og så er der en TKL (Tenkeyless) version. TKL er selvfølgeligt mindre og kommer blandt andet uden numpad og medietaster. 

Fælles for begge versioner er, at de kan fås med to forskellige varianter af Razers optiske kontakter. Der findes Linear Optical og Clicky Optical Switches, og vi har fået den første variant forbi. 

Media wheel Huntsman v2 Razer gaming keyboard

Hvis vi starter med at tage et kig på specifikationerne, som Razer selv lister dem på deres hjemmeside: 


Razer Huntsman v2

  • SWITCH TYPE: Razer™ Linear Optical Switch
  • KEY FEEL: Light and Instant
  • SIZES: Full Size
  • LIGHTING: Razer Chroma™ RGB 16.8 million color options
  • WRIST REST: Yes
  • ONBOARD MEMORY: Hybrid onboard storage – up to 5 keybinding profiles
  • MEDIA KEYS: Yes
  • PASSTHROUGH: None
  • CONNECTIVITY: Wired - Braided fiber cable
  • KEYCAPS: Razer Doubleshot PBT Keycaps
  • OTHERS: 
    • 100 million keystroke lifespan
    • Razer™ HyperPolling Technology with up to true 8000 Hz polling rate
    • Fully programmable keys with on-the-fly macro recording
    • N-key roll-over with anti-ghosting
    • Gaming mode option
    • Aluminum matte top plate

Set på papiret er det en solid samling af features, som det nye Huntsman v2 bringer til bordet. Specielt den forventede levetid på 100 millioner klik for kontakterne burde betyde, at det er noget nær umulig at slide op. 


Rundt om Razer Huntsman v2

Det nye Huntsman v2 kommer i den meget genkendelige Razer indpakning. Der er ikke meget at sætte en finger på der. Det er altid lækker indpakning fra Razer og tastaturet er pakket godt ind. 

Ud over selve tastaturet, som kommer med et fastmonteret kabel, er der også en håndledsstøtte med. Den kommer med blødt memory foam og en blød kunstlæder overflade. Der er solide gummifødder under håndledsstøtten så den ikke glider rundt. Den er samtidigt udstyret med magneter, så den klikker let fast til bunden af tastaturet. 

Der er dog ikke RGB LED lys eller andet flashy ekstra med i håndledsstøtten som vi har set i andre af Razers tastaturer. 

Razer Huntsman v2 gaming tastatur

Tager vi et kig på selve tastaturet, så har vi et umiddelbart meget standard udseende tastatur. Der er ikke et væld af ekstra tilføjelser, hvilket jeg personligt er fint tilfreds med. I øverste højre hjørne er det tre medie knapper og en multifunktionelt mediehjul. Som standard er de indstillet til medie kontrol, men funktionerne kan ændres og tilpasses som man vil igennem Razers software som vi kigger på senere. 

Medietaster Razer huntsman v2

Tasterne har en behagelig mat sort overflade. Alle tasterne bortset fra medie tasterne er lavet i Razers Doubleshot PBT. Det er rigtigt lækkert at se, at der er valgt en holdbar løsning her, når nu man har lavet kontakter der er rated til 100 millioner klik. 

Razer Dobbleshot PBT keycaps

Selve “kroppen” på Razer Huntsman v2 er super solid, med en mat sort aluminiums top over en underliggende plastik ramme. Der er ikke et spor af fleks at spore under normalt brug.

Hvad der ikke kan ses er, at Huntsman v2 på indersiden er forsynet med et lyddæmpende lag af EVA skum. Det, sammen med små silikone dæmpere i hver kontakt, er med til at sikre, at der ikke er unødig lyd og det hele er behageligt under brug.

razer-huntsman-v2-sound-desktop.jpg

På undersiden er der helt som på håndledsstøtten gode solide gummifødder. Der er også ben der kan bruges til at indstille højden i to niveauer ud over den helt flade indstilling på bordet. 

Fødder under Razer Huntsman v2

Tastaturet tilsluttet via et USB kabel som har en lækker vævet overflade. Det er dog placeret i øverste venstre hjørne af tastaturet og ikke i midten, hvilket sikkert vil irritere nogen. 

RGB LED lys Razer huntsman v2

Hver enkelt tast på Razer Huntsman v2 er udstyret med RGB LED lys. Det kan tilpasses individuelt via Razers Software. Lyset er relativt afdæmpet og ikke så kraftigt som på andre gaming tastaturer selv på den kraftigste indstilling. På samme tid er der heller ikke specielt meget underglow at se da det matsorte design ikke er specielt reflekterende. Så hvis man er RGB lover med stort L så vil man nok blive en anelse skuffet.


Kontakterne

Før vi går videre vil jeg lige runde kontakterne på Razer Huntsman v2. Det er her at meget af det specielle ved tastaturet ligger. 

Det er Razers Linear Optical Switches, som er i vores testversion og de kan, som nævnt tidligere, også fås i en clicky version. Liniear adskiller sig ved, at der ikke er en tydeligt klik eller bump, når man bruger dem der indikerer, hvornår man rammer aktiverings punktet.

Hvis man er ude efter det, skal man vælge Clicky versionen. Om man foretrækker det ene eller det andet er naturligvis en smagssag. Hvis man er i tvivl kan det være en fordel at finde en butik, hvor man evt. kan teste de forskellige typer inden man køber. 

Razer Optical Switches

Den helt centrale ting ved kontakterne er naturligvis, at det er optiske kontakter. Det betyder, at de er uden mekaniske dele, som bevæger sig på samme måde som klassiske mekaniske kontakter. At kontakterne er lavet uden dem er en af årsagerne til, at Razer kan rate kontakterne til 100 millioner klik, da der ikke er den samme grad af mekanisk slid, som i traditionelle kontakter. 

Razer Optical Switches.jpg

I stedet for en mekanisk kontakt er det, helt som navnet antyder, lys der fungerer som aktivering. Når man trykker tasten ned registreres en lysstråle og dermed aktiveres kontakten. Det betyder også, at en optisk kontakt kan være betydeligt hurtigere end en almindelig mekanisk kontakt. 

P1044133.JPG

Responstiden på Razers optiske kontakter er 0.2ms, mens den for en almindelig mekanisk kontakt er på omkring 2ms. Så er der altså en betydelig forskel. Hvor meget man lægger mærke til den slags ting vil nok afhænge af, om man er power user og/eller hardcore gamer. 

Det kan dog være et element, som kan være med til give dig den ekstra fordel i tilspidsede situationer, hvis du er konkurrence gamer. 


Software

Alt tilpasning og indstilling af Razers Huntsman v2 foregår gennem deres Synapse software. Der er ret brede muligheder for at tilpasse stort set alle funktioner. Hver enkelt tast kan tilpasses individuelt i forhold til både RGB LED lyset og selve funktionen på tasten. 

Det er også gennem Synapse, at man kan tilpasse generelle indstillinger, som polling rate der kan ændres fra 125Hz helt op til, måske lidt overdrevne, 8000Hz eller indstille, hvilke ting der påvirkes under Gaming Mode. Der kan man deaktivere ting som Windows tasten eller Alt+Tab funktionen. 

Razer Synapse Key assignments.jpg

Der kan oprettes profiler, så man let kan have adgang til forskellige indstillinger baseret på programmer, spil eller brugsscenarier. Profilerne kan linkes op på spil og programmer og kan naturligvis også kobles op på RGB LED lyset, så det hele tilpasser sig automatisk. 

Hver enkelt tast på Huntsman v2 kan tilpasses som man har lyst til. Det kan tilmed gøres i to lag ved hjælp af fn tasten, så der er mulighed for ret brede muligheder. Hver tast kan tilpasses med et bredt udvalg af forskellige funktioner med alt fra musefunktioner, Windows genveje, profil skift, lysprofiler, macro funktioner og meget mere.

Razer Chroma Studio.jpg

Via Chroma Studio delen af softwaren er der mulighed for at opsætte ret omfattende lys effekter. 

Razer Synapse RGB LED.jpg

Der er faktisk så mange muligheder, at det kan virke en anelse overvældende til at starte med. Der er dog gode guides med og forklaringer når man klikker rundt i programmet. Hvis man er ude efter et tastatur, som har en solid software understøttelse og muligheden for at tilpasse alle aspekter af tastaturet og funktionerne, så er man utroligt godt med i kampen med Razer Huntsman v2 og den tilhørende Synapse software. 


Test

Jeg har brugt Razer Huntsman v2 til den sædvanlige blanding af forskellige ting. Jeg har blandt andet skrevet denne anmeldelse på den, sammen med almindeligt desktop brug og naturligvis gaming.

Overordnet set vil jeg sige, at det har været en sand fornøjelse under hele testen. Razers Linear Optical Switches falder rigtigt fint i min smag, da jeg ikke har behov for den tydelige klikkende fornemmelse, som følger med mange mekaniske tastaturer. 

P1044117.JPG

Kontakterne er nogen af de mest lydløse jeg har brug af denne type. Kombinationen af Linear Switches, lyddæmpende skum og silikone dæmpere i hver kontakt, er med til at gøre det til en rar men stille fornøjelse. Når man har en uroligt sovende baby i huset, er det rart med et tastatur der er så stille som muligt.

Hvis man foretrækker en mere klikkende fornemmelse og en tydelig indikation af aktiverings punktet, så bør man vælge Clicky varianten af kontakterne. Som jeg var inde på tidligere, så er det meget en smagssag, hvad man foretrækker men for mig er denne løsning perfekt. 

I forhold til ydelsen har jeg ikke en finger at sætte på Huntsman v2, som har ydet solidt under hele min test. 

P1044112.JPG

Jeg skal indrømme, at jeg ikke er fintfølende eller hardcore gamer nok til at mærke, om tingene som den lave responstid på kontakterne og muligheden for 8000 Hz polling rate er noget der gør en forskel når jeg spiller. Det er helt sikkert mit til tider lidt tvivlsomme færdighedsniveau, der kommer til kort før den slags mindre variabler gør den store forskel.

Det er dog svært at klage over at have muligheden. Selv om en polling rate på 8000Hz er selv professionelle gamere nok er i den ende man vil kalde overkill, så er ting som den lave responstid sikkert en detalje, der kan gøre en forskel for high end spillere i en konkurrence setting.  


Pris

Razer lister prisen for Razer Huntsman v2 i den version, som vi har haft til test, til 1599 kroner. Det placerer den i den dyre ende blandt andre high end tastaturer fra fx SteelSeries, Corsair eller andre lignende producenter. 

Den inkluderede featureliste synes jeg dog, retfærdiggøre prisen nogenlunde. Der er ingen tvivl om, at det er et tastatur der henvender sig til den kræsne gamer, der gerne vil lidt mere end gennemsnittet, eller har behov for den sidste skarpe kant til konkurrencer. 


Konklusion

Razer Huntsman v2 er et super solidt tastatur, og det har været en fornøjelse at have på besøg. Det er lynhurtige optiske kontakter, solid byggekvalitet og gode materialer kombineret med omfattende tilpasningsmuligheder og robust software. 

Den afdæmpede stil og de stille kontakter falder lige i min smag, men det kan selvfølgeligt være anderledes for andre, som foretrækker mere klik og feedback i deres tastatur.

Der er ingen tvivl om, at Razer Huntsman v2 er rettet imod den kræsne bruger, men til netop den gruppe vil det også være et rigtigt godt tastatur. En kombination af både solid hardware og software betyder, at der er meget få ting man ikke kan få som man vil med Huntsman v2. 

P1044107.JPG

Jeg vil vove at påstå at en polling rate på 8000 Hz er overkill for et tastatur, men det er svært at se muligheden som et negativ. Så kan man da evt. have blæreretten på sin side på den front :P 

Den eneste ulempe er naturligvis, at kvalitet koster men for den krævende bruger vil det sikkert være prisen værd. Hvis den ratede levetid på 100 millioner klik på kontakterne holder, sammen med de solide Razer Doubleshot PBT Keycaps holder, så kan der potentielt gå meget længe før man har behov for at skifte tastatur igen.

Vi lander med en endelig karakter på 9 og en Entusiast Award. 




Godt: 

  • Lækker byggekvalitet og gode materialer
  • Solid Software
  • God lyddæmpning med Linear Optical Switches


Skidt: 

  • Ingen


Vores partnere