Wooting 60HE - Analogt gaming tastatur

Wooting_60HE_with_keycaps_RGB
Wooting er startet af 3 hollandske gamere, der var blevet trætte af gaming stereotypen. Deres mission er at gøre analoge tastaturer til en standard indenfor branchen.

Wooting teamet er nu oppe på fem mand, som alle gør deres for at udfordre branchen og lave banebrydende produkter. Wooting gør tingene anderledes og deler fx mange af deres projekter på GitHub, så man evt. selv kan gøre brug af dem. 

Specifikationer

Wooting nævner selv følgende specifikationer

  • <1ms latency
  • Adjustable actuation point
  • Rapid Trigger
  • 8MB onboard Memory
  • NKRO / No ghosts
  • Spill resistant
  • 605 gram
  • Dimensions
  • 30.2 x 11.6 x 3.8 cm
  • 6 degree.

Design

Wooting 60HE er fint præsenteret i en pæn, sort kasse med et fint postkort, et lille hjerte symbol og fin hjælpetekst rundt omkring. Der er instruktioner til at samle den strop, der følger med tastaturet og ellers er det et rum til tilbehøret, som blandt andet tæller et sort og gult USB-C kabel, der følger det sorte og gule tema for tastaturet.

Wooting_60HE_packaging_presentation.JPEG

Jeg har modtaget Wooting 60 HE uden keycaps, eftersom disse var i restordre, da Wooting sendte mig tastaturet, så jeg har brugt mine egne keycaps, først nogle jeg snuppede fra et Corsair tastatur med OEM profil og senere med nogle aftermarket cherry profil keycaps.

Wooting_60HE_barebones_RGB.JPEG

Wooting 60HE er som navnet antyder et 60 % tastatur. Det ligner også et standard 60 % tastatur, men HE står for Hall Effect, og det er her Wooting 60HE adskiller sig fra andre tastaturer, uanset om det er andre gaming tastaturer eller ej. Sammen med Gateron har Wooting lavet Lekker switchen, som den kaldes. 

I modsætning til andre mekaniske switches er Lekker switchen designet til analogt input. Under stilken, der bevæger sig op og ned inde i switchen sidder en magnet og på printpladen under hver switch sidder en Hall Effect sensor, som kan måle afstanden til magneten med 0.1 milimeters præcision. Det betyder blandt andet at man kan sætte aktueringspunktet præcis som man vil have det, fra 0.1 til 4.0 mm. Samtidig har man mulighed for at skifte til en analog profil, så switchen i stedet for virker som analogt input a ala frontknapperne på en controller eller et joystick. 

Wooting Rapid Trigger

Dette er naturligvis særlig nyttigt i bilspil, hvor man meget præcist kan styre hvor meget man vil dreje på rattet eller hvor hårdt man vil træde på speederen. For en FPS spiller som mig, er den mest interessante feature dog Rapid Trigger, hvor man kan sætte aktueringspunktet dynamisk, så uanset hvor langt tasten er trykket ned, kan den deaktiveres ved at løfte ned til 0.1 mm og reaktiveres ved at trykke den ned 0.1 mm (eller hvad man end har sat afstanden til). Dermed kan det reelle aktueringspunkt flytte sig dynamisk i forhold til hvor langt tasten er trykket ned.

Wooting_60HE-bottom-case-min.png

Udover Hall Effect teknologien adskiller Wooting 60HE sig også fra andre mainstream 60 % tastaturer ved at bruge Geekhack GH60’s tray mount monteringsmønster, så man nemt kan finde aftermarket cases, hvis man gerne vil have noget andet end den ellers glimrende, men neutrale plastikkasse, som tastaturet leveres med. Det gør det yderst let at modificere Wooting 60HE efter egen smag, vil man gerne have lav profil alu-kasse, intet problem, vil man gerne have cherry profile keycaps, intet problem, for Wooting 60HE er hotswap og Lekker switches kan vende begge veje, så er der problemer med keycaps pga. LED orientering, kan man bare vende switchen 180 grader.

Software

Som noget nyt og forfriskende, så er det muligt at tilpasse Wooting 60HE helt uden at installere software. Wootility, som Wooting kalder deres software er nemlig tilgængelig via https://wootility.io/ så længe man bruger Chrome, Opera eller Edge browser. Hvis man hellere vil have en native app, kan man downloade Wootility v4 til både Windows, Mac og Linux.

Wootility er yderst overskueligt og nemt at bruge. Wooting 60HE kommer standard med fire profiler, men kan udvides med flere efter behov. Alt gemmes på tastaturet, så man har ikke brug for at have software kørende i baggrunden heller. Firmwaren er Wooting’s egen, men de har lånt Mod Tap funktionaliteten fra Quantum Mechanical Keyboard open source firmware, så man kan kode taster til at have én funktion, når de trykkes kort ned og en anden funktion, når de holdes nede. 

Jeg bruger det altid til at have piletaster i nederste højre hjørne, men samtidig have SHIFT, CTRL, MENU, Fn på de samme taster. Det fungerer virkelig godt og gør et 60 % tastatur let at leve med.

Wootility_Mod-Tap.png

Som så mange andre tastatuerer er der mulighed for at styre RGB per tast og det er let at sætte op, til gengæld er der ikke mulighed for at optage macroer på Wooting 60HE.

Wootility_RGB_settings.png

Det interessante ved Wooting 60HE finder vi under Performance og Advanced Keys fanerne. Under Performance fanen sætter vi Rapid Trigger op og slår Tachyon mode til, så  Wooting 60HE dropper nogle RGB effekter for at kunne opdatere hver analoge tasteposition på under 1 milisekund, hvert milisekund. På Advanced Keys finder vi både Mod Tap, DKS (Dynamic Keystroke) og Toggle Key.

Wootility_Rapid_Trigger.png

DKS giver mulighed for at have op til fire tastetryk på en tast, hvor hvert tastetryk bliver registreret ved forskellige positioner. Det lyder kringlet, men heldigvis kommer Wootility med rigtig gode hjælpetekster og har desuden direkte links til instruktionsvideoer til opsætning af de forskellige features.

Wootility_Dynamic_Keystroke.png

Toggle Keys låser en tast ved at trykke kort på den, men bruger tasten normalt ved at holde den nede. Fx kan man binde bruge det til at have hold-to-walk og toggle-to-walk på samme tast, så hvis man tapper SHIFT, så bliver man ved med at gå til man trykker på SHIFT igen, men hvis man holder SHIFT nede, går man indtil man slipper SHIFT, helt som normalt. Igen har Wootility rigtig gode forklarende tekster.

Slutteligt, er der mulighed for at indstille taster til at give analogt gamepad input.

Wootility_gamepad_mapping.png

Test

Jeg har brugt Wooting 60HE intensivt i en længere periode, faktisk har det været mit primære gaming keyboard, og det har ikke skuffet. Jeg har tilpasset Rapid Trigger profilen , så tasterne aktiverer ved 1,2 mm generelt og derefter har jeg sat downstroke til 0,5 mm og upstroke til 0,2 mm. På den måde er tasten inaktiv indtil den er trykket 1,2 mm ned, uanset hvor tasten er, kan jeg deaktivere den ved at løfte den 0,2 mm og så længe den er trykker mere end 1,2 mm ned, vil den genaktivere ved at blive trykket 0,5 mm længere ned. På den måde kan jeg drage nytte af Rapid Trigger i fx. CSGO, men jeg kan samtidig tage højde for min tendens til at fat-finger mit tastatur. 

Mange års vane med bare at holde en tast helt nede for derefter at slippe den helt har virkelig sat sig fast, så det har krævet både tilvænning og koncentration at vænne sig til at spille med Rapid Trigger, men til gengæld har jeg aldrig været i stand til at lave så præcise peeks og counterstrafes, som jeg er med Wooting 60HE. Faktisk blev der kommenteret på det af flere modstandere allerede første dag jeg prøvede tastaturet. Bagsiden af medaljen er så, at det først og fremmest kræver meget tilvænning, og at det er nemt at komme til at aktivere en tast ved et uheld. Med lidt øvelse er det dog en fantastisk feature Wooting har lavet til FPS spil.

Jeg har prøvet af bruge DKS til mine movement keys, men havde meget svært ved at vænne mig til det. Jeg kan til gengæld forestille mig at det vil være yderst brugbart til spil, hvor man har brug for at kombinere at vælge et item og bruge det på samme tid. Man vil så kunne bruge DKS til at equippe på downstroke og aktivere på upstroke.Hvis man har brug for inspiration, er der flere eksempler at hente på Wootings hjemmeside. Jeg er endt med at sætte DKS op til tekst selection, så jeg enten kan vælge et ord eller en helt linje ad gangen.Wooting_learn_more.png

I det hele taget har Wooting den mest grundige dokumentation jeg er stødt på indenfor mus og tastaturer. Udover dokumentation stiller Wooting både SDK, værktøjer og design filer til rådighed via GitHub. Desuden har de et repository til Wootility issues, så man enten kan rapportere problemer eller komme med forslag til nye features. I bund og grund gør Wooting tingene helt anderledes end gængse hardware producenter.

Wooting 60HE har en klassisk sandwich konstruktion, men med forskellige skumlag mellem både monteringspladen og printpladen, samt mellem printpladen og kabinettet. Lekker switchen er mindst ligeså godt at skrive på, som de fleste gængse cherry mx switche og kloner og det gør Wooting 60HE til et af de bedre gaming tastaturer, når det kommer til skriveoplevelsen.Wooting_60HE-construction.png

Pris

Wooting 60HE fås kun direkte hos Wooting og kan fås til 1291 DKK uden keycaps, 1367 DKK med ABS keycaps og til 1519 DKK med PBT keycaps. Det er i den dyrere ende af gaming tastaturer, men samtidig byder ingen andre på samme feature set og så har Wooting 4 års garanti. Razer laver også et analogt 60 % tastatur, Razer Huntsman Mini Analog. Det koster 1300 DKK, men det har hverken Rapid Trigger, Toggle Key eller Mod Tap.

Konklusion

Wooting 60HE og Wootings tilgang og åbenhed omkring features er et friskt pust indenfor gaming tastaturer. Rapid Trigger giver mulighed for den mest præcise movement i FPS spil, analogt input gør det velegnet til bilspil, Dynamic Keystroke giver mulighed for at have flere taster på én tast, en slags dynamisk makro, om man vil, Toggle Key kan bruges til at have fx push-to-crouch og crouch toggle på samme tast og sidst, men ikke mindst, så gør Mod Tap det virkelig let at lave med et 60 % tastatur til hverdag.

Godt:

  • Unikke gaming specifikke features
  • Mulighed for at bruge Wootility via browser
  • Overskuelig software med virkelig gode hjælpetekster og links til instruktionsvideoer
  • GH60 tray mount, så man nemt kan finde andre kabinetter
  • Lekker switches med Hall Effect teknologi kombinerer effektivt analogt og digitalt input
  • Mulighed for at foreslå nye features og rapportere issues via GitHub
  • 4 års garanti

Skidt:

  • Kun tilgængeligt via Wootings egen hjemmeside
  • Flere features kræver meget tilvænning

Vores partnere