Nyt år, nyt hår - Vi har sendt vores gamle Haswell testrig på pension og har skiftet den ud med Ryzen. Vi lægger hårdt ud med årets første kølertest, som er ikke mindre end Corsairs H80i v2 120mm AIO køler - et segment vi ikke har kigget meget på tidligere i favør for de større kølere.
Vi har på redaktionen en tendens til at fokusere på de større AIO kølere, hvilket selvfølgelig giver et godt ”best case” scenarie for en køleserie, men det hjælper ikke meget hvis man har et budget, eller har et kabinet der ikke tillader en 240mm eller større radiator.
Vi starter derfor 2018 med at hive en stak 120mm kølere hjem, og lægger i dag ud med Corsair’s H80i v2 120mm køler med Push/Pull blæserkonfiguration. Kan den klare presset fra vores nye Ryzen testbænk, eller kommer dens størrelse til kort under pres? Kig med i dagens test.
Specifikationer:
Radiator specifications
Fan Specifications
Udpakning og præsentation af Corsair H80i v2 120mm
H80i v2 kassen bærer præg af Corsair’s letgenkendelige sort/gule design (Som kan gøre den utroligt svær at finde i en stak af andre Corsair produkter skulle jeg nævne), med en simpel illustration af køleren og lidt specifikationer bag på kassen – ikke for lidt, ikke for meget. Inde i kassen finder man ud over selve køler/radiator to 120mm blæsere, monteringsbeslag til alle moderne sokler (AM4 kan kræve et tillægskøb, hvis man finder ældre kasse)
Modsat mange andre nyere Corsair produkter er der ikke lys af nogen art at finde på hverken kølehoved eller blæsere – Et interessant valg med tanke på Corsairs ellers tunge udvalg af RGB produkter.
Monteringsbeslagene skiftes nemt ved at man presser let ind på beslaget og drejer. Så falder beslaget nemt af, og køleren er klar til et andet – her har vi eftermonteret AM4 beslag til vores nye Ryzen testbænk (mere om den senere) Den første H80i vi modtog havde desværre en fabrikationsfejl der medførte at det oprindelige Intel beslag simpelthen ikke kunne komme af, og det endte ud at det ene kølerør knækkede helt af med ret åbenlyse konsekvenser – Efter en hurtig bytter havde vi dog en ny køler hvor beslaget nemt og hurtigt kom af uden besvær.
For at montere H80i skal de standard AMD beslag skrues af bundkortet, og Corsairs egne skruer føres igennem, som strammer fast om beslaget på kølehovedet. Det er nemt og ligetil. Kølerørene går direkte ned i kølehovedet uden vinkelgevind, hvilket giver et mere kompakt og stilrent look, men omvendt gør det også rørene lidt mere stive og svære at vinkle helt korrekt i visse monteringsscenarier i et kabinet – her ville jeg personligt nok ofre det mere stilrene look for en lettere rørføring.
Corsair H80i v2 er denne gang gjort en anelse tykkere med dens 49mm. Dette er gjort blandt andet for at optimere effekten af kølingen på Corsair H80i v2, og den 1200mm opsætning kan styres via. Corsair Link control panelet.
Proceduren
Vores kølertests er sat op således, at vi først varmer systemet op med OCCT i 10 minutter. Derefter lader vi det køre videre i 2 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt.
OBS: Som man måske har lagt mærke til, er det ikke længere vores trofaste 4770K platform, da den er brændt af efter flere års trofast tjeneste. Vi har i stedet for erhvervet os en AMD Ryzen 1500X, som er clocket til 4Ghz på et ASRock X370 Gaming ITX/AC bundkort (som vi har kigget på tidligere). Dette betyder selvfølgelig også at vi begynder på en ny køleroversigtsliste, som starter lidt tomt ud, men Vi håber I tager godt imod den nye rig fremafrettet.
Støjen
De to blæsere og pumpen siger virkeligt ikke meget – ved idle kan man slet ikke høre at de kører, og under den noget tunge benchmark test er de ikke decideret larmende, selv på åbent bord.
Konklusion
Corsair H80i v2 kan i skrivende stund erhverves for små DKK 666,- (Hohoho), hvilket er en ganske fin pris for en 120mm AIO med push/pull fra fabrikken. Hvis man ikke har en stor i7 eller tilsvarende AMD Ryzen 7 processor, men gerne vil have et heftigt overclock, er pengene ikke givet dårligt ud, og Corsair viser at man ikke nødvendigvis behøver at investere i en køler med større radiator for at få en ydelse med et højt støjniveau.
Modsat mange af deres andre produkter er H80i v2 holdt i meget neutrale og stilrent design uden oplyste logoer eller RGB i blæserne – hvilket alt efter hvem man er kan ses som en god eller skidt ting. Jeg syntes personligt at det er rart at man har valget i begge lejre, uden at skulle skifte noget ud selv – og man kan jo altid købe et par AP blæsere med lys i, hvis man skulle savne farverne.
Vi ender på en score på 9 og en Editor’s Award, for en meget habil og kompakt køler med enkelte designvalg, som vi måske havde gjort anderledes.
Godt
Mindre Godt