Google advarer Edge brugerne mod sikkerhedsrisiko

Windows Edge logo firefox reklame
Chrome dominerer stadig browsermarkedet, og det ser ud til, at Google vil gøre alt for holde fast i dette scenarie, herunder at vise en sikkerhedsadvarsel til brugere af Microsofts Edge-browseren, når de åbner Chrome Web Store.


Edge har længe levet i skyggen af Chrome, men Microsoft besluttede sidste år at genopbygge sin browser med den samme Chromium-platform, der blev brugt af Chrome, Opera, Vivaldi med videre. En af fordelene ved dette er, at Edge er kompatibel med udvidelser designet til Chrome.

HUSK at deltage i vores Fractal Design Define 7 giveaway

Ifølge NetMarketShare har Chrome en andel på 67 procent af browsermarkedet, mens Edge har knap 6 procent. Disse tal antyder, at Chrome ikke umildbart behøver være bekymret. Ikke desto mindre gør Google alt hvad de kan for at lokke brugere væk fra Microsofts produkt.

Som et led i seneste tiltag, kan brugerne opleve, når de åbner Chrome Web Store ved hjælp af Edge, at de mødes at en “Google recommends switching to Chrome to use extensions securely” notifikation. 

Det skal lige siges, at beskeden ikke vises, når du bruger andre Chromium-baserede browsere.

Advarslen forhindrer ikke Edge-brugere i at installere og køre Chrome-udvidelser, og udsætte sig selv for sikkerhedsrisiko, men det kan overbevise nogle mennesker om at skifte til team Google som en måde at ”forbedre sikkerheden”, selvom begge browsere bruger Chromium.

Denne slags adfærd er ikke ny. Google har vist lignende advarsler til Edge-brugere, der har nydt godt at deres services. Sidste år forklarede tech-giganten, at de ikke direkte ville blokerer Edge, men ikke ville whiteliste tjenesten, før browseren kommer ud af beta. Nu er Edge vel og mærke ude af beta, og til trods for det, smides advarslen stadig i fjæset på brugerne.

Microsoft kan heller ikke sige sig fri fra ufine metoder, når det kommer til denne slags taktik. Virksomheden gør Edge til standardbrowser i Windows og forsøger at afskrække brugere, når de søger efter og installerer Chrome.

Man må ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. 

Læs også: Google +10 ting som gør en forskel


Source & Image credit:

NetMarketShare

Vores partnere