Inden vi går videre med GM27-FQS ARGB fra Cooler Master, har jeg været forbi deres hjemmeside for at finde nogle specifikationer frem.
Specifikationer og features GM27-FQS ARGB
Rundt om GM27-FQS ARGB
Vi tager et kig på det medfølgende til GM27-FQS ARGB. Med skærmen får vi HDMI kabel, Displayport, strømkablet, skruer, skruetrækker og én manual.
Foden er delt op i to dele. Som samles ved at skrue den nederste del sammen med selve tårnet. Tårnet skrues fast til skærmen, med de medfølgende skruer. Skærmen kommer med en kabelholder som kan sættes fast til skærmen, og vi har også en micro-USB til USB-A ledning, som kan sættes til foden og sørge for strøm og styring til RGB.
På bagsiden har vi seks knapper. Den nederste er til at slukke og tænde skærmen, hvor de andre fem er til selve skærms menuen.
I bunden af skærmen finder vi udgangene, USB udgang, to USB-A, Lydindgang, USB-C, to HDMI, én Displayport og indgang til strømstikket.
Software
Det er muligt at gøre brug af MasterPlus+ for at kunne styre lyset i foden på skærmen.
Testen
Vi er kommet til testen af GM27-FQS ARGB fra Cooler Master. Materialerne føles solide, specielt foden til at holde skærmen, med et meget tyndt og let design for selve skærmen.
Under testen har jeg gjort brug af PC, hvor den både har været brugt til gaming, almindelig surfing på nettet, og selvfølgelig mediestreaming. For mig er 27” ensbetydende med minimum QHD opløsning, og det er også det vi får her. Det er med til at lave en god kombination af skærmstørrelse og opløsning. GM27-FQS ARGB er opgivet til en response tid på 1 ms (MRPT), hvor jeg under testen fik et resultat på 5.6 ms (MRPT), hvilket matcher mange ligne skærme som vi har kigget på indtil videre.
Tager vi et kig på selve farverne så er de utrolig flotte, og selvom de måske ikke er lige så frembrusende som de kunne have været, skaber det stadig et flot billede og lidt bedre detaljegrad. Skærmen kommer med HDR10, og desværre så virker det som et mærkat producenterne gerne vil have på deres skærme, desværre er HDR ikke et resultat for bedre billede, og med de skærme vi nu har haft inde, så ender det alligevel med at være SDR som opnår det flotteste billede, både med farver og lysstyrke, her er GM27-FQS ARGB ingen undtagelse.
Ser vi bort fra HDR, men fokusere på det flotte billede, så gik det igen under hele linjen. Selv ved spil, skaber skærmen nogle flotte farver og bløde linjer. Det er ikke fordi GM27-FQS ARGB springer barrieren for hvad der er flot, men de formår at skabe et sikkert resultat.
Billede uden HDR.
Billede med HDR.
Indstillinger:
Pris
Jeg har fundet prisen på GM27-FQS ARGB, som ender på 3.639,- DKK.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring GM27-FQS ARGB fra Cooler Master, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
På papiret ser GM27-FQS ud til at være en interessant skærm, og jeg syntes også under testen at skærmen viser potentiale. Selvom Cooler Master måske ikke har været den helt store spiller på skærm markedet, så er de stadig kommet godt fra start, og har fået et solidt produkt, som de kan med stolthed vise frem. Den har de populære specifikationer med 27” QHD opløsning og en refresh rate på 165Hz.
Den er udstyret med AMD Freesync Premium og Nvidia G-sync kompatibel, hvilket er med til at give dig en stabil oplevelse på Hz fronten.
Farverne er meget flotte og skarpe i det, selvom de måske mister lidt fylde i farven, så er det stadig et naturtro billede du får. HDR10 gav personligt ikke noget ekstra for mig, og farverne er mere fyldige uden HDR slået til. AVHA panelet, er en nyere IPS teknologi end AV IPS, som nok er det mest udbredte. Men jeg har også på fornemmelsen at brugen af AVHA trækker prisen gevaldigt op, og det gør også skærmen kommer på den kedelige side af 3000,- DKK, hvor det ellers er muligt at finde mange gode skærme til den pris og under, som stadig opfylder de samme specifikationer som tidligere er nævnt.
GM27-FQS ARGB kan justeres både i højde, drejes og tiltes, også kommer den selvfølgelig med ARGB. Selvom den kan være tiltalende, så tror jeg desværre at prisen vil skræmme mange fra at vælge denne skærm, for AVHA panelet og ARGB alene, er ikke nok til at godtgøre den lidt høje pris.
GM27-FQS ARGB ender med en score på 8 ud af 10. Skærmen er flot og kommer med et godt billede, med naturtro farver. Men desværre trækker prisen bare ned, og specielt fordi den merpris ikke giver mere end hvad den gør.
Pros
Cons
Score: 8