Acer klar med vilde 540 Hz og 5K gamingskærme

PREDATOR-XB273K-3D-02
Acer har præsenteret en stribe nye skærme til deres Predator- og Nitro-serier. Opdateringen spænder bredt: lige fra brillefri 3D-teknologi og lynhurtige OLED-paneler til skærme med vilde opdateringshastigheder på op til 540 Hz (og helt op til 1000 Hz med DFR). Alle modellerne kommer med indbygget understøttelse af AMD FreeSync Premium (eller Premium Pro) og er NVIDIA G-SYNC Compatible.

Predator XB273K 3D: Brillefri 3D ved hjælp af AI

Denne 27-tommer 4K UHD-skærm er lavet til spillere, der vil have en tredimensionel oplevelse uden at skulle have 3D-briller eller VR-headset på. Skærmen bruger indbygget øjesporing (eye-tracking) og har en lokal AI-chip ombord. AI'en kan i realtid omdanne helt almindeligt 2D-indhold til 3D med dybde og realisme. Skærmen kører med 180 Hz, og via den nye SpatialLabs™ 3D Hub-app kan man styre indstillingerne og få adgang til spil, der understøtter teknologien nativt.

PREDATOR-XB273K-3D-02.png

Predator X34 F1: Det fremtidssikrede OLED-våben

Dette er en 34-tommer buet (1800R) QD-OLED-skærm i 21:9-format (WQHD) målrettet e-sport. Den kombinerer en ekstrem opdateringshastighed på 360 Hz med en responstid på blot 0,03 ms (GTG). Panelet bruger en ny Penta Tandem™-struktur med fem lag blå lysdioder, hvilket øger lysstyrken (DisplayHDR True Black 500) og forlænger OLED-skærmens levetid. For at beskytte øjnene under lange sessioner har den indbygget BlueLightShield Pro og flimmerfri teknologi.

PREDATOR-X34-F1-02.png

Acer Nitro XV345CKR P: 5K-opløsning med Mini LED

Til dem, der vil have maksimal detaljegrad, byder denne buede 34-ofte på en 5K WUHD-opløsning (5120x2160). Den bruger et VA-panel kombinerer med Mini LED-baggrundsbelysning fordelt på 1344 zoner. Den kører standard 180 Hz, men understøtter DFR (Dynamic Frequency Resolution), hvilket betyder, at du kan skrue den helt op på 360 Hz, hvis du sænker opløsningen til WFHD. Skærmen er DisplayHDR 1000-certificeret.

ACER-NITRO-XV345CKR-P-02.png

Acer Nitro XV320QX: Til både gaming og 2D-arbejde

Denne 31,5-tommer skærm har en ren 5K-opløsning (5120×2880) og et hurtigt IPS-panel. Den er født med 165 Hz til skarpt grafisk arbejde, men med DFR-funktionen kan den skifte over i en lynhurtig gaming-mode med 330 Hz i QHD-opløsning. Den har en responstid på 0,5 ms, HDR400, og der medfølger en infrarød fjernbetjening samt et Smart Dial-hjul på skærmen for nem justering.

ACER-NITRO-XV320QX-02.png

Acer Nitro XV273U F5: Hastighed i absolut særklasse

Hvis det udelukkende handler om fart, leverer denne 27-tommer QHD-skærm (2560×1440) en standard opdateringshastighed på vanvittige 540 Hz. Bruger man DFR, kan den presses helt op på 1000 Hz i HD-opløsning for fuldstændig flydende bevægelser i 2D. Den har et hurtigt IPS-panel, DisplayHDR 600, indbyggede lysbarer (dual light bars) og skiller sig ud visuelt med en sort ramme på fronten og en helt hvid bagside og fod.

ACER-NITRO-XV273U-F5-01.png

Vores partnere