Inden vi går videre med M27Q P fra Gigabyte, har jeg været forbi deres hjemmeside for at finde nogle specifikationer frem.
Specifikationer og features Gigabyte M27Q P
Rundt om M27Q P
Som det første tager vi et kig på det medfølgende tilbehør. Vi har HDMI, Displayport, USB kabel og til sidst strømkablet. Ved siden af det har vi også nogle manualer, med blandt andet guide til installation.
Skærmen er del op i to. Den første del er selve foden, som ligner de andre fra M serien. Der er god vægt i foden, og materialet som er brugt, føles af god kvalitet. Resten af skærmen med selve holderen, sættes på foden og strammes fast.
På bagsiden har vi to knapper på skærmen. Den øverste er KVM knappen, som bruges til at kunne have en bærbar tilsluttet via USB-C, hvor den du ved siden af kan have din stationær sluttet til. KVM gør at du kan tilslutte headset, mus og tastatur til skærmen og på den måde kun have brug for et sæt, selvom du sidder med to forskellige enheder. Den anden knap er for at kunne tænde skærmen, og tilgå og styre selve skærm menuen.
I bunden af skærmen finder vi udgangene, to HDMI, én Displayport, USB Type-C, lydindgang, USB Type-B upstream og to USB-A 3.0 downstream. I den modsatte side er der indgang til strømkablet.
Testen
Vi har nu været lidt rundt om skærmen, og det er blevet tid til at teste M27Q P. Kvaliteten føles i top, som resten af M serien og det er tydeligt at se designet går igen fra skærm til skærm. Foden sørger for at holde skærmen solidt plantet til bordet, og jeg følte heller ikke skærmen nemt kunne vælte.
Det er tydeligt at mærke M27Q P har fået lov til at skulle gå efter de mere populære 27” QHD skærme, som allerede er på markedet, og Gigabyte har ikke holdt sig tilbage med at lave en skærm som kommer med utrolig flotte farver. M27Q P er opgivet til en response tid på 1 ms (MRPT), hvor jeg under testen fik et resultat på 5.4 ms (MRPT), det er selvfølgelig en smule over det opgivende, men stadig et flot resultat.
M27Q P har på papiret HDR400, men under testen valgte jeg dog at gøre brug af SDR indstillingerne, da HDR hurtigt tog styrken fra farverne, og gjorde dem mere matte. Du kan længere nede, se hvilke indstillinger jeg brugte skærmen med.
Farverne er utrolig flotte, og har en god styrke, sammen med en fornuftig kontrast. Både de 27”, IPS panel og QHD opløsning får virkelig lov til at folde sig ud, og giver et utrolig flot billede, om det er en video, billede eller gaming så klare den jobbet flot hele vejen rundt.
Indstillinger:
Pris
Jeg har fundet prisen på M27Q P, som ender på 3.360,- DKK.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring M27Q P fra Gigabyte, kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
M27Q P er ikke en skærm som på papiret skiller sig markant ud fra andre modeller. Gigabyte har dog valgt en tilgang som er en gamerskærm med tilføjelse af KVM funktionen, så du kan spare bordpladsen selvom du skal have tilsluttet to maskiner. Når det kommer til farverne, så er der ingen tvivl om at M27Q P, levere varen og du kan tage den som et sikkert valg. Designet er flot og stilrent, og du får en masse fede features, som jeg tænker du kan bruge, hvis du kigger på M serien fra Gigabyte.
Men selvom skærmen kommer med flotte farver, en høj refresh rate og en MRPT på 5.4 ms, som er lidt fra det opgivende, men stadig flot. Så er det også en skærm som måske ligger en smule over andre mærkers pris, hvor KVM funktionen virkelig skal være nødvendig, for at vælge denne model, fremfor at tage en tilsvarende uden og spare differencen. Udover det så har Gigabyte kun valgt at tilføje justering til højde og tilt, hvilket gør at du mister noget fleksibilitet af skærmen, ved ikke at kunne dreje den, uden hele foden drejes.
Skærmen er en god kandidat, hvis du er ude efter en skærm som tilbyder flotte farver 27” og QHD opløsning. Specielt også hvis du ser KVM funktionen som et brugbart værktøj til at eventuelt kombinere arbejdsbærbar og gaming stationær, men kun har plads til en skærm.
Jeg slutter testen af med at give M27Q P en score på 8 ud af 10 sammen med Safe buy. Hvis du er i tvivl om hvilken skærm du skal vælge inden for parametrene med 27” IPS og QHD, så kan du trygt vælge M27Q P, som ikke vil skuffe din spiloplevelse.
*Rettelse: Gigabyte oplyser ikke skærmen er kompatible med G-sync, men under testen har jeg formået at aktivere funktionen.
Pros
Cons
Score: 8 + Safe Buy