Creative Sound Blaster ZxR

Denne tid afvikler Tweak.dk en kampagne for Proshop, hvor fokus er på 2 af deres lydkort. Den ene i den dyre ende med en pris over 1500kr, som gør brugerne kan stille en vis form for forventning. Dagens 3 test går på deres topmodel, Creative Sound Blaster ZxR, og Thomas smider dem en tur gennem maskineriet, og kommer med hans vurdering af produktet.

I dag er det tid til at tage et kig på et lydkort fra Creative. Der er tale om deres SoundBlaster ZXR. Det er deres seneste kreation, og der er da også tale om et særdeles lækkert lydkort. Der er faktisk tale om hele to kort. Det ene kort monteres i din PCIe port, og det andet monteres ved siden af, og kobles sammen med det første kort, via. en bridge. Det ene kort sørger for de mest normale tilslutningsmuligheder, hvor det andet klarer analogt input samt optisk out/input. Ganske smart og praktisk fordeling. Lydkortet er naturligvis i stand til at afvikle 24-bit lyd, også via. den indbyggede hovedtelefonforstærker på 600OHM. Så hvis du er hovedtelefon entusiast, er det her lydkort helt afgjort et kig værd.



Få overblikket

• 24BIT/192kHz
• Sound Core 3D lydchip
• 600OHM hovedtelefonforstærker
• 4 x RCA ind/udgange
• Optisk lyd ind/ud
• Kan købes til 1.600 kr.

 

Score:
• 95%



Hvem er så Creative? De er en af de ældste drenge på markedet. De har været med siden, ja, altid. Du husker helt sikkert deres SoundBlaster lydkort fra de glade 90’ere. Der sad nemlig sådan et i næsten alle PCer dengang. Men så kom Realktek og ødelagde festen, med deres integrerede lydkort. Det har dog ikke betydet, at Creative har opgivet, og SoundBlaster lever fortsat i bedste velgående. Senest med lanceringen af den nye Z serie. For Creative mener nemlig ikke, at onboard lyd er det bedste, der er sket for PC industrien. Og bevares, det har aldrig været en god ide med onboard lyd, eller selve ideen var god nok, men de fæle følger, med elendig lydkvalitet, tog lidt luften af ballonen.

 

Det var bl.a. derfor Creative også begyndte at smide deres avancerede lydchips onboard på en lang række bundkort, op igennem 00’erne. Den tendens er fortsat op gennem 10’erne også. Dog skal der også være plads til, at være entusiast, eller bare lydelsker, og her kommer den nye Z serie af dedikerede lydkort ind i billedet. Her har Creative smidt deres ypperste lydchip på et dejlig stort print, hvor der bestemt ikke er sparet på antallet af ind og udgange. Der er alt hvad hjertet begærer, og det gælder både ZxR og Zx. ZxR, som jeg kigger på i dag, er dog en smule bedre udrustet. Der følger nemlig et ekstra kort med, hvor du finder to stk. RCA indgange samt en optisk, digital lyd ind/udgang. For slet ikke at glemme den smarte volumenregulator, som du kan stille på skrivebordet.


Design & Byggekvalitet
Noget, der normalt ikke er så vigtigt, når det drejer sig om lydkort, er hvorvidt skidtet er godt skruet sammen, da det jo bare skal smides i maskinen og så aldrig røres ved mere. Sådan er imidlertid ikke med Creative ZxR. For der er tale om et lydkort, der vil meget mere, end bare at være lydkort. Og Creative selv, har hjulpet kortet godt på vej. For inde i kassen gemmer der sig en masse ledninger og dingenoter.



Der er både et optisk kabel, et RCA kabel samt en RCA til minijack adapter. Faktisk alt du skal bruge for at komme godt i gang. Og som en ekstra og meget fræk feature, har Creative smidt en volumenregulator med, du kan stille på skrivebordet, og på den måde skrue op og ned. Det er meget smart, og gør det hele en tand lettere. Udover regulatoren og de mange kabler, gemmer der sig også to lydkort, hvoraf det ene er det primære og det andet det sekundære. Dog skal det bemærkes, at det kun er det kort, der sættes i PCIe porten, der laver lyd. Det andet er et add-on kort, der ikke kræver en sokkel.



Selve lydkortet er udført I smuk sort, med et strejf af rødt, og det ser rigtig godt ud. Derudover, så kan lydchippen ses, pænt indrammet af coveret. Dog skal Creative passe på med, at det ikke bliver mere lir end kvaltiet. Kortet føles robust, men kvaliteten er ikke på niveau med det jeg har set, fra blandt andre ESI. Men der er ikke tale om plastik, og du er ikke tvivl om et kortet er kvalitet. På selve kortet kan du tilslutte din forstærker via to stk. RCA udgange, og hvis du ligger inde med en minijack -> jack adapter, kan du slutte et par hovedtelefoner til. Og så vil du få glæde af den indbyggede hovedtelefonforstærker. Takket være det dejlige RCA kabel Creative har smidt med, kan du tilkoble et hvilket som helst anlæg. RCA kablet er udstyret med et rød og et hvid RCA stik i den ene ende, og så et minjack i den anden. Der er naturligvis også blevet plads til to surroundsound udgange, så du kan smide en subwoofer og centerhøjttaler til, via minijack.



Add-on kortet gør sig også flot. Det er holdt i samme flotte stil som selve lydkortet. Via add-on kortet får du en optisk ind og udgang, samt en RCA indgang, der gør det muligt at optage lyd fra eks. en VHS eller en anden enhed, der benytter RCA som lydoutput. Og så kræver add-on kortet kun et ledigt slot i PCen og altså ikke en ledig PCIe tilslutning. Det må siges at være en fordel. Kortet forbindes med hovedkortet via. en ledning, der er inkluderet.



Noget der gør ZxR til ZxR er bl.a. den smarte bordremote. For med den kan styre volumen og tislutte et par hovedtelefoner og en microfon, og du får stadig glæde af den indbyggede hovedtelefonforstærker. Bemærk, at det kun er volumen for det, der er tilsluttet den, du kan styre. Og det skal da også lige siges, at du kan slutte både små og store hovedtelefoner til. De store af slagsen bruger som regel et normalt jackstick, hvor de små/mindre, bruger et minijack.

Vores partnere