Gemmer der sig også en lille Hi-Fi nørd i dig derude bag skærmen, så kunne dagens test måske fange din interesse. Vi tager i denne test et nærmere kig på Dali og deres Zensor 7 højttalere, som er topmodellen i den billigeste serie, Dali har at tilbyde. Dyk ind i testen, hvor vi ser, om denne model med to 7" bas-/mellemtoneenheder formår at imponere os lige så meget, som de tidligere Dali højttalere har gjort.
Er du også en af dem, der har stort hjemmealter i form af et sæt ordentlige højttalere eller måske en lille hjemmebiograf, så har du sikkert læst vores seneste højtalertests her på Tweak. Vi fortsætter denne gang med endnu et sæt fra den danske producent Dali. Denne gang har vi modtaget topmodellen i deres Zensor serie, som ganske enkelt har navnet Zensor 7. Der er tale om en gulvmodel i en fin størrelse, som er yderst stilren at se på med front i højglansoverflade.
Eftersom at Zensor 7 er topmodellen i serien, er den naturligvis heller ikke helt uden evner. Du får nemlig intet mindre end fire 7” Dali basenheder, såfremt du har et sæt af disse stående, og hvad vi hidtil har fået bevist med Dali højttalere, så behøver basserne ikke være særlig store for at kunne levere et overraskende tryk og lydbillede. Så skal vi ikke bare droppe denne small talk og i stedet springe ud i nogle features og specifikationer?
Få overblikket:
Tjek alle Dalis højttalere ud ved at klikke på Hi-Fi Klubben banneret herunder, som sender dig direkte til deres hjemmeside.
Specifikationer:
I den ene kasse finder vi en lille pose med manualen, otte gummifødder samt otte spikes. Dette er noget, vi har set ved samtlige Dali højttalere, vi har testet, hvilket er et stort plus at få med i kassen.
Galleri
Med introduktionen og de kolde facts på plads, kan vi nu tage et kig på selve højttalerne. Som vi kan se her nedenunder, har vi modtaget den sorte udgave. Der fås også en udgave i hvid samt brun, hvis man er mere til det. Som vi kan se, finder vi sort frontstof, som går lidt ned over midten, hvor Dali logoet er placeret på højglansfronten.
På det andet billede har vi afmonteret det ene frontstof, og vi kan nu kigge ind på enhederne. Som vi kan se, finder vi nederst over logoet en basrefleksport, hvorfra enhederne kan ånde og derved producere bas. Ovenover er de to 7” bas-/mellemtoneenheder monteret, og øverst finder vi naturligvis softdomediskanten.
Vi har her afmonteret frontstoffet på begge højttalere, og vi kan nu tydeligt se, at det hele fronten på Zensor 7 er lakeret i højglanssort. Dette ser ganske lækkert ud, men det er samtidig en sand magnet overfor støv og fedtede fingre.