Denon Envaya trådløs Bluetooth højttaler

Med sommeren på vej, kommer også tiden, hvor vi rykker mere og mere udenfor, men hvad så, hvis man gerne vil tage musikken med sig? Så er svaret en trådløs højttaler, og netop sådan en er Denon Envaya. Den byder på trådløs tilslutning over Bluetooth, men også med mulighed for tilslutning via en aux-indgang. Hvis du er blevet nysgerrig, så tag og læs videre, for du bliver ikke skuffet!

Det er faktisk en lille premiere, vi kan byde på i dag. Selvom undertegnede er godt bekendt med Denon og selv er indehaver af et produkt fra Denon, så er det i dag første gang, vi skal møde Denon på Tweaks testbænk. Vi glæder os ustyrligt meget til at vise Denon Envaya frem for jer, for Denon plejer at være garant for god kvalitet.

 

Intro

 

Denon

 

Denon Envaya er en fiks lille sag, der bl.a. er tiltænkt havebordet, båden eller strandturen, hvor du gerne vil have musikken med dig, men hvor du samtidig heller ikke vil skorte på kvaliteten af denne. Derfor er der heller ikke sparet nogen steder, og det bliver derfor spændende at se, om lyden er lige så lækker som udseendet.

 

Hi-Fi Klubben, som har været venlige at låne os Denon Envaya til denne test, er imidlertid også den eneste danske forhandler af Denon. Du kan tilgå Hi-Fi Klubbens side for Denon Envaya ved at klikke på banneret herunder.

 

Hi-Fi Klubben

 

 

Find aktuelle priser via Edbpriser.dk

 

 

 

 

Specifikationer og features:

 

Vi har været omkring Denons hjemmeside for at finde specifikationer og features, og disse kan I se herunder.

 

Specs fra web

 

Features fra web 1

 

Features 2 fra web

 

 

Unboxing:

Vi har i dagens anledning bikset en unboxing video sammen til jer, som I kan se herunder. Under videoen kan I også se unboxingen i billeder, hvis I er mere til dette.

 


 

 

Unboxing i billeder:

Som lovet, så gjort. Vi starter med et billede af kassen, som Envaya kommer i. Den er holdt i blå farver med et billede af Envaya på fronten. Nederst til venstre har vi et Bluetooth og et NFC mærke, og ellers er kassen ret neutral at se til.

 

Kasse front

 

På toppen af kassen fortælles det, at der i alt er tre covers at vælge imellem, så man altså kan skifte en del af udseendet på Envaya efter smag og behag.

 

Kasse top

 

I kassen ligger Envaya trygt og godt omkranset af formstøbt pap og ikke kun én, men to poser. Altså burde ethvert eksemplar af Envaya nå sikkert frem til modtageren.

 

Indpakning

 

I kassen finder vi:

  • Denon Envaya
  • Diverse adaptorstik
  • Strømadaptor
  • Tre ekstra covers
  • Diverse papirer

 

Indhold

Vores partnere