Vi skal i dag prøve os frem med noget helt nyt på tweak.dk. Vi skal se på en diktafon fra Philips, med modelnummeret DVT8010. Det er en diktafon der kan lagre op til 88 dages kontinuerlig optagelse, med en række smarte integrerede funktioner til blandt andet møder, og lignende situationer, hvor man gerne vil fange 360 graders lyd. Læs vores anmeldelse af Philips DVT8010.
Som noget helt nyt, tester vi i dag en diktafon. Det bliver den første i rækken, af indtil videre tre tests, af forskellige typer af diktafoner. Vi har fået leveret produkterne til tests, fra Zinuss.dk, som er en webshop der specialiserer sig i lyd til erhverv og vi har tidligere testet blandt andet Plantronics og Jabra headsets fra dem. Her er en oversigt over udvalgtet af diktafoner hos Zinuss.dk
Se også en komplet oversigt over diktafoner hos Phillips
Testen er ligeledes udført af en journaliststuderende for at få en perfekt vinkel på netop en test af en diktaton er.
Der var engang hvor diktafoner hovedsageligt blev brugt på kontorer, til at transskribere breve og memoer, eller de klassiske Hollywood film, hvor en hot shot reporter løber rundt med en diktafon i højre hånd, mens han jagter historier. Disse dage er for længst overstået, og afløst af smartphones, som kan gøre det hele for os. Med fødslen af digitale optagere, som for eksempel en smartphone, eller en dedikeret diktafon, åbner man op for en helt ny verden af muligheder, hvor det kun er fantasien der sætter grænser for hvad man kan bruge dem til.
Med deres store lagringskapacitet, og de komprimerede lydfiler, giver digitale diktafoner mulighed for at optage lyd overalt. Og optage megen lyd!
Det er nok svært at se hvor man i hverdagen har brug for en dedikeret diktafon som en ganske almindelig gamer. Men fra tid til anden, er vi hver især involveret i foreninger, forældregrupper, møder og så videre, hvor det er smart at optage hvad der sker, med henblik på en senere transskribering til et referat, eller blot for at gemme optagelsen, hvis man kan ske at få brug for den senere.
Det er blot når man skraber overfladen af muligheder der er med en diktafon. Derudover er der mulighed for at optage ideer i dagligdagen, foredrag eller notattagning, optage instruktioner til små børn eller ordblinde, optage sin egen podcast, eller til hobbybrug, som fiskeri, ornitologi, eller andre hobbier hvor det kan være interessant at gemme sine oplevelser som lyd. Det kan være du brainstormer ideer, laver en indkøbsliste eller en masse andre muligheder.
Fælles for digitale diktafoner, er at de alle er forholdsvis små, med lav vægt, yderst mobile, og så er der plads til mange dages kontinuerlig optagelse på både batteri og lagerplads. Det er noget man ikke findes hos en smartphone.
Hvorom alting er, er en diktafon dog først og fremmest noget man bruger i professionelt regi, selvom den kan have mange fordele i hverdagen, til den der ser mulighederne for det.
Lad os gå lige til stålet, og se hvad Philips og Zinuss har at byde på i dag. Philips DVT8010 kommer i en enkel indpakning, udført i klar plastic, så man kan se direkte ind til diktafonen. Den fylder ikke meget, og ser ikke ud af meget, men den kan altså en hel del.
Som I kan se på billederne, er der ud over produktet, en række features der bliver nævnt på forsiden, og specifikationer der bliver opremset på bagsiden. Det er som vi er vant til at se det. Flot præsentation af diktafonen, og ikke unødvendig svær at åbne, som så mange klare plasticæsker har det med at være.
Hvad finder vi i kassen:
Vi får altså en diktafon, en 360 graders mikrofon, stereo hovedtelefoner, en trådløs fjernbetjening, en opbevaringstaske, samt et USB kabel til opladning og overførsel af data. Går vi videre til specifikationerne, bliver vi mødt af en lang række af funktioner som diktafonen har. Faktisk en overraskende lang liste af funktioner.
Specifikationer:
Display
Audio optagelse
Lyd
Storage media
Tuner
Music afspilning
Møde mikrofon
Egenskaber
Power
System krav
Design and finish
Grønne specifikationer (miljø)
Produkt dimensioner
Inden vi går videre, lader vi Philips give deres egen præsentation af deres DVT8010 diktafon. Klik på filmen herunder, for at se hvad Philips selv har at sige.
Diktafonen kan en masse, og vi kommer omkring alt det vi kan i testen. Men lad os starte med at se på designet af diktafonen. Den kommer i dimensioner på blot 4.5 cm × 12.5 cm × 1.8 cm. Selve kroppen er beklædt i et tyndt lag metal, og har en vægt der tyder på at store dele er letvægtsplastic. Det ser godt ud, men føles ikke solidt i hånden. Jeg tror til gengæld, at det er ret holdbart. Med en vægt på kun lidt over 80 gram, er den lettere end de fleste smartphones og ligger godt i hånden.
På diktafonens forside finder vi et stort farvedisplay, der er letlæselig, og hjælper med at surfe rundt i diktafonens menu, som er meget enkel. Skærmens brugerinterface understøtter op til otte forskellige sprog, men vi testede den selvsagt på engelsk, for nemhedens skyld.
Under skærmen finder vi knapperne til at styre de forskellige funktioner som diktafonen tilbyder. Knapperne har et fint taktilt feedback, og klikker fint, men som resten af diktafonen, føles de skrøbelige.
Under skærmen, finder vi en lille højttaler, der kan afspille den lyd man har optaget, eller bruges til at afspille radio, hvis det er det man lyster. Det er en lille højttaler, med lille lyd. Skal man høre de ting man optager, er det meget bedre at bruge de medfølgende in-ear hovedtelefoner.
Philip har fortaget et godt valg i designet, med tre retningsbestemte mikrofoner i toppen af diktafonen, som er gode til at samle lyd op. Samlet set, så ser diktafonen meget eksklusiv ud, og selvom materialevalget gør at den føles lidt billig, er jeg ikke i tvivl om at det er gode sager vi står med i hånden i dag. Det er en lækker lille sag, der er flot i sit design, men mangler lidt i sin udførelse.
Med i kassen medfølger en mødemikrofon, der har et 360 graders pick-up mønster. I denne, er der en lille holder til kablerne, så de ikke er i vejen. Mikrofonen er cirkulær, formet som en tallerken der ligger på hovedet, og har en radius på ca. 8 centimeter. Under bunden af mikrofonen, kan man rulle ledningen med minijack tilslutning sammen, så den er gemt af vejen, når man ikke bruger mikrofonen.
Philips DVT8010 har et lækkert design, i et slankt metalkabinet, samt en lækker lille skærm til at styre hele herligheden. Der er ikke en finger at sætte på dette.
Vi går nu videre til det lidt mere spændende, nemlig testen af diktafonen. Vi har selvsagt optaget lyd med diktafonen i forskellige miljøer, og derefter sammenlignet de to forskellige typer af mikrofoner, samt højtalerens afspilning af lyden, såvel som hvis vi afspiller via in-ear hovedtelefonerne, eller overfører lyden til computeren.
Mikrofonen: diktafonen kommer med to mikrofoner. Den ene mikrofon er møde mikrofonen, som ikke optager retningsbestemt, og er designet så det er muligt at opfange lyde i en radius af 360 grader. Derved går ingen vigtige detaljer tabt, til for eksempel et møde. Det eneste man skal gøre, er at slutte mikrofonen til LINE-IN stikket i diktafonen, og starte optagelsen.
Den anden mikrofon, finder vi i selve diktafonen. Det er en indbygget mikrofon, der ligger bag et mikrofongitter i metal. Det er en stereomikrofon, der optager retningsbestemt. Af de to mikrofoner, oplever jeg at den bedste lyd kommer fra den indbyggede mikrofon, da man har en tendens til at holde diktafonen op til munden eller meget tæt på den man gerne vil optage lyd fra.
Møde mikrofonen er også rigtig god, men lider af det som alle uni-direktionale mikrofoner lider af, nemlig at de samler en masse lyd op, også den uønskede del i baggrunden. Den er dog i stand til at frasortere en del støj.
Med til hele herligheden, er der er par in-ear hovedtelefoner fra Philips, som dog ikke er fokus i denne test, men alligevel får et par sætninger med på vejen. Det er et fint supplement til diktafonen, og leverer god respons i stemmens normale toneleje. God mellemtone, og ok bass.
Inden vi kommer til testen af diktafonen, har vi dog en række funktioner vi stadig skal omkring.
Indbygget i diktafonen, findes der nemlig en foroptagelsesfunktion, der betyder at diktafonen rent faktisk kan optage lydkilder fra omkring tre sekunder før man trykker på record knappen. Ja, du læste rigtigt. Fra tre sekunder før du trykker på record!
Det er sgu ret imponerende, og en supper lækker feature. Det eneste du skal gøre er at trykke på record, og så starter den lydoptagelsen fra tre sekunder før du trykkede record. Det er let og enkelt at optage lyd. Med et klik på record starter optagelsen, og et klik på stop, stopper optagelsen. Der er ikke meget mere at sige om denne del.
Når lyden er optaget på diktafonen, kan man via det medfølgende kabel overføre sine lydfiler, og begynde at redigere i dem. Det er plug’n’play, for enhver der nogensinde har overført en lydfil til eller fra en computer. Diktafonen dukker op som et eksternt drev, hvor du kan hente dine optagede lydfiler, og efterarbejde dem i dit eget fortrukne program, eller bare sende dem til arkivering.
Hvis du gerne vil redigere i filerne "on the go", er det muligt at klippe i lydfilerne på diktafonen også.
Diktafonen har et genopladeligt Li-polymer batteri, der ifølge Philips kan holde til mere end 50 timers kontinuerlig optagelse. Denne del har også fået lov til at stå sin prøve, som jeg kommer ind på lige om lidt, og jeg er ikke i tvivl om, at 50 timers levetid kan lade sig gøre på denne diktafon.
Batteriet i diktafonen er et integreret Li-polymer batteri, så man skal lade den op via det medfølgende kabel, enten gennem computeren eller via en USB oplader. Det kan være en ulempe at man ikke har mulighed for at skifte batteri på farten, men jeg har ladet diktafonen stå sin prøve, ved at optage i cirka 24 timer, med det resultat, at batteriet stadig var over halvfuldt, og jeg havde en 24 timers optagelse på diktafonen. Det er sgu imponerende!
Batteriet holder altså betydeligt længere end 24 timer, præcis ligesom Philips reklamerer med, og så kan man altså komme rigtig langt med sine lydoptagelser, også selvom der kan gå lang tid mellem mulighed for at lade diktafonen op.
Diktafonen kommer kun med 8 GB integreret hukommelse, som skulle være i stand til at lagre op til 88 dages kontinuerlig optagelse. Hvorvidt det holder stik, tør jeg ikke spå om, men lydoptagelserne fylder ganske vist meget lidt. Derudover er det muligt at udvide hukommelsen, med microSD kort på op til 32 GB, hvilket i undertegnedes hoved, bliver til sådan cirka 440 dages optagelse, hvis man adderer det til den interne hukommelse.
Derudover findes der et integreret stativ bag på diktafonen, så diktafonens mikrofoner kan stilles så den har front mod lydkilden. Det er en lille arm der kan klikkes ud, så diktafonen kan stå på et bord, i en vinkel der gør at mikrofonerne peger mod munden på dem der taler.
Brugervenligheden af diktafonen er i top, og selvom jeg ikke før har benyttet mig af en professionel diktafon i denne prisklasse, er menuen let og intuitiv at gå til. Der er meget få knapper på diktafonen, så det er let at manøvrere rundt i menuen, og lave den opsætning man gerne vil have. Jeg fik hurtigt manøvreret mig ind i indstillingerne, og sat diktafonen til at optage i den højeste kvalitet den kan, som er 192 kbps audio i .wav format. Den kan optage i op til 12 timer i højeste kvalitet, og ca. 2280 timers mp3 lyd i laveste kvalitet.
Knapperne klikker som de skal, med taktilt feedback der kan mærkes. Den eneste anke her, er at der er et overraskende højt bip, hver gang man trykker på en knap. For at komme dette til livs, skal man skrue helt ned for volumen på diktafonen. Det må kunne gøres smartere, evt. i menuen, hvor man kan slå elektronisk lyd fra på tastaturtryk. For undertegnede, var det en gene.
Højtaleren i diktafonen lyder som du forventer, med meget lille og flad lyd. Den kan sagtens bruges til at afspille din optagede lyd, men jeg vil til enhver tid anbefale et headset til lyden, eller at overføre den til din PC, så du kan arbejde videre med den der.
Jeg runder testen af diktafonen af her. Den gør præcis det den skal, og på punkter som optagetid, lydkvalitet, brugervenlighed, design og batteritid, leverer DVT8010 i top, og har formået at imponere.
Med roserne, følger der også noget ris. For DVT8010 ser superlækker ud, men den er kun betrukket med et tyndt lag metal, og føles lidt plasticagtig. Knapperne specielt føles billige, ligesom armen på bagsiden der kan slåes ud, så diktafonen kan stå på et bord. Den indbyggede højtaler er funktionel, men så heller ikke mere. Alt i alt, har Philips DVT8010 både imponeret og skuffet på flere punkter, med klart flest point i den positive lejr.
Pris:
Prisen på produktet rammer små 1500.- DKK inkl. fragt på tidspunktet vi testede. Det er en forventelig og passende pris, for et stykke hardware der leverer på det vigtigste punkt af alle, nemlig lyden. Så er spørgsmålet bare, om du har brug for en professionel diktafon.
Konklusion:
Det er tid til at samle tankerne om Philips DVT8010 diktafon. Det første jeg spørger mig selv, er om jeg har brug for den i min hverdag. Her er svaret nej. Kan jeg bruge den i min hverdag? Her er svaret et klart ja. Den er let at have med i lommen, og mulighederne for at tage lommenoter, optage tanker og ideer, og indtale anmeldelser eller andet som skal transskriberes senere, er en virkelig lækker tilføjelse. Efter undertegnedes mening er en diktafon ikke need to have, men nice to have, medmindre du arbejder professionelt, og har et reelt behov i din hverdag.
Lad os bevæge os videre til selve diktafonen, som er et lækkert stykke hardware. Den er lille, har lang batteritid og er fræk at se på. Hardwaren under den skrøbelige metalindpakning er i top, og lyden som optages er i topkvalitet. Der er små ting som irriterer ved diktafonen, men samlet set, gør den en masse godt, og efter denne test, kan jeg godt se mig selv bruge en professionel diktafon i hverdagen. Den er smart at have med på farten, og sluger ikke batteriet på min andre enheder.
Tilslutningen til computer er plug’n’play, hvor du kan bruge den uden installation af software. Diktafonen dukker op som et eksternt drev på din computer, hvor du kan fjerne lydfilerne. Det er lige til. Lydkvaliteten er helt i top, og er også en af grundene til at diktafonen får en god karakter. Den gør hvad den skal, på en overbevisende måde.
Prisen er høj, eller lav, i forhold til hvad dit behov er. For knap 1500,00.- DKK kan man erhverve sig Philips DVT8010 diktafonen, og arbejder du i et job eller erhverv hvor der er et reelt behov for optagelse af lyd, er det et sikkert og billigt køb. Er du derimod interesseret i den privat, er prisen højt sat, da for eksempel en smartphone kan tjene samme funktion. Men har du behovet, er denne diktafon et godt køb efter undertegnedes mening. Diktafonen får en karakter på 9 ud af 10.
Godt:
Mindre godt:
English summary:
It's time to collect our thoughts regarding the Philips DVT8010 dictaphone. The first thing I have to ask myself, is whether I need a dictaphone in my life. To this, the answer is no. Can I use it in my everyday life? To this, the answer is a definitive yes. It is easy to fit in your pocket, and the opportunities to take pocket notes, record thoughts and ideas, and record reviews or anything really, that needs to be transcribed later, is a really nice addition in your every day life. In our opinion a voice recorder is not a need to have, but a nice to have thing, unless you have a need at work or e a real need in your everyday life.
Let us move on to the dictaphone, which is a delicious piece of hardware. It is small, has a long battery life and is cheeky to look at. The hardware in the fragile metal packaging is top notch, and the sound recording is high quality. There are little things that are annoying about the recorder, but overall it does a lot of things good, and after this test, I can see myself using a professional voice recorder in everyday life. It is smart to have on the road, and doesnt use up the battery on my other devices.
Connecting to a computer is plug and play, where you can use the dictaphone without installing the software. The recorder shows up as an external drive on your computer where you can remove the audio files. It's that simple. The sound quality is top notch, and is also one of the reasons that the recorder gets a good score. It does what it should, in a convincing manner, at a reasonable pricepoint.
The price is high or low, compared to what your needs are. Almost 1500,00.- DKK you can acquire the Philips DVT8010 recorder, and if you work at a job or business where there is a real need for sound recording, it is a safe and inexpensive purchase. If, however, you interested as a private person, the price is on the high side, as for example a smartphone can serve the same function. But if you have a need, this dictaphone is a góod choice, at a reasonable pricepoint. The recorder gets a score of 9 out of 10.
Good:
Less good: