Logitech Yeti Orb

98c87320-5714-11ee-bbef-32f984ecbc37
Logitech G Yeti Orb er den ene af de to nye mikrofoner, som Logitech netop har lanceret. I dag tager vi et kig på netop den, og ser hvordan det er et fint refresh af den tidligere Blue Snowball mikrofon.

Specifikationer

  • MÅL
  • Vægt: 230 g
  • Højde: 196 mm
  • Bredde: 115 mm
  • Dybde: 115 mm
  • TEKNISKE SPECIFIKATIONER
  • Type: Kondensatmikrofon
  • Lydkvalitet: 24bit/48KHz
  • Kardioid med polarmønster
  • Frekvensgang: 70Hz-20KHz
  • Tilslutning: USB-C til USB-A
  • Dynamisk område: 95 dB
  • Signal-støj-forhold: 72 dB
  • Belysning: RGB med LIGHTSYNC
  • Montering: Medfølgende stativ eller ethvert ¼"-20 gevindbeslag

På listen her kan vi se at Yeti Orb adskiller fra den Yeti GX, som vi tidligere har set på, ved at være en Kondensatmikrofon. Det er dog stadig med fokus på spil og streaming og med USB tilslutning. 


En tur rundt om Logitech G Yeti Orb

Hvis man kender den tidligere meget populære Blue Snowball mikrofon, så er det let at se, hvor baggrunden for Yeti Orb kommer fra. 

Logitech opkøbte for nogle år siden Blue, så det giver naturligvis fin mening at der trækkes på den erfaring, der fulgte med der. 

Logitech Yeti Orb.jpg

Yeti Orb lever helt op til sit navn, ved at selve mikrofondelen er en rundt kugle. Designet er holdt i sort plast og grå stof og er meget afdæmpet og stilfuldt at se på. Der er et enkelt Logitech G logo med RGB belysning, men ellers er der ikke de store udskejelser. 

Logitech Orb Status RGB lys.jpg

I toppen af mikrofonen, på den side der vender mod brugeren, er der et lille indikatorlys, der bruges til at angive om mikrofonen er i brug eller evt. muted. 

Yeti Orb kommer med en monteret stand i sort plast, som kan bruges på bordet. Den er dog let at skrue ud, hvis man hellere vil have Yeti Orb monteret i en mikrofonarm. 

Logitech Yeti Orb aftageligt fod.jpg

Der er to ¼"-20 gevindbeslag, som kan bruges til dette eller blot til at justere vinklen på bordstanderen. 

Logitech Yeti Orb USB C stik.jpg

På bagsiden er der et USB C stik, som bruges som tilslutning til din PC. Der er ingen knapper eller andet til betjening af mikrofonen, så alt det skal ske igennem software.


Software

Styring af tilpasning af Yeti Orb sker gennem Logitechs G Hub software. Det er her Logitech samler alle sine G produkter, så hvis du har andre Logitech G produkter, som fx en Superlight 2 mus, så kan de også findes her. 

Her er der naturligvis mulighed for at tilpasse de basale ting, som input og output volumen, men det er dog kun toppen af isbjerget. 

Skærmbillede 2023-10-06 110214.png

En af de features som fylder mest i softwaren er Blue VO!CE tilpasningerne. Det er basalt set en EQ tilpasning. Der er fire præinstallerede indstillinger, men der er naturligvis også mulighed for at tilpasse sin egen. 

Oven i det, som en lidt mere gimmick feature, er der også en lang række effekter, som man kan bruge på sin stemme. Så kan man komme til at lyde som en robot, en alien eller et jordegern på helium eller en masse andet, hvis man har den slags ønsker.

Logitech G Hub BLUE VO!CE effekter Logitech Yeti Orb.png

En anden måske lidt mere praktisk mulighed, specielt folk der streamer, er muligheden for at lave et bibliotek af lyde, som efterfølgende kan bruges til Macro funktioner. Det kan være både lydeffekter eller dig selv der indtaler en lydbid, som så kan afspilles med et tastetryk i løbet af en stream. 

Der ligger et udvalg af effekter i G Hub allerede, men man kan naturligvis selv tilføje som man vil og gøre det med de mange andre stemme effekter der er i Blue VO!CE delen også. 

Endelig er der naturligvis også mulighed for at tilpasse RGB belysningen i Logitech G logoet. Der er syv typer, man kan vælge imellem og en del af dem kan så tilpasses i forhold til, hvilke farver man vil bruge.

Logitech G Hub Status lys RGB.png

Alle indstillinger kan bindes op på profiler, så systemet automatisk kan skifte frem og tilbage, baseret på ting som programmer eller spil. 

Overordnet set er Logitech G Suite softwaren velfungerende, selvom en del af mulighederne måske ikke ligefrem er for alle.


Test

Brugen er Logitech G Yeti Orb er dejlig let og ren plug and play. Da der ikke er nogen mulighed for fysisk betjening på mikrofonen, så skal alt tilpasning ske via software. Det er lidt irriterende, at der ikke i det mindste er en Mute knap, hvis man hurtigt vil slå lyden fra. 

Hvis man bruger Yeti Orb i forbindelse med streaming eller andet online gaming, så kan den slags dog klares vis genvejsknapper på tastatur eller mus, men jeg ville have foretrukket et par fysiske knapper. 

Logitech Yeti Orb stand.jpg

Jeg har brugt Yeti Orb skiftende over et par uger i forbindelse med online gaming, og så til at lave lydtests til denne anmeldelse. 

Jeg foretrækker at bruge lyden direkte fra mikrofonen uden nogen Blue VO!CE effekter på. Jeg synes at lyden uden tilpasninger er rigtigt fornuftig, og jeg vil ikke have nogen forbehold for at bruge den til online gaming. 

Man skal dog være opmærksom på, at lyden klart er bedst med Yeti Orb relativt tæt på. Lyden bliver hurtigt svagere, hvis den flyttes væk, og det må kompenseres med højere gain. Det betyder dog også, at der vil følge mere støj med, hvis der er noget af det.

PXL_20230914_080641142.MP.jpg

Yeti Orb er nemlig ikke super god til at sortere støj fra, så hvis du har et klikkende mekanisk tastatur, bør du have Yeti Orb tæt på for at undgå det trænger sig for meget ind i lydbilledet. 

Jeg har lavet en lydtest af Yeti Orb, som I kan høre her. Den er optaget direkte i Windows uden brug af nogen Blue VO!CE effekter eller EQ indstillinger. 


Pris

Jeg kan pt ikke finde Logitech G Yeti Orb med en online pris andre steder end på Logitechs egen hjemmeside. Her er den listet med en pris på 529 kroner. 


Konklusion

Logitech har med deres Yeti Orb lavet en solid lille mikrofon, som med sit runde look skiller sig ud fra rigtigt mange andre mikrofoner. 

Lyden er rigtigt fin direkte ud af kassen og plug and play funktionaliteten er let og ligetil. Jeg ville dog gerne have set fysiske knapper til ting som gain og mute. Alt skal klares gennem software. 

Når det er sagt så er Logitech G Hub software dog udstyret med gode muligheder for tilpasning, hvis man vil det. En del af det er lidt mere et gimmick, i form af vilde stemme effekter, som jeg personligt ikke ser nogen anvendelse for. 

Jeg vil dog ikke klage, da flere muligheder trods alt er en god ting, og mange vil sikkert kunne finde på en masse ting at bruge dem til. 

PXL_20231006_090056559.MP.jpg

Prisen er også rigtigt fin og omkring halvdelen af, hvad man giver for storebror Yeti GX. For den besparelse går man glip af nogen af de praktiske funktioner, som fysiske knapper osv, men får alligevel en lydprofil, der er meget sammenlignelig. 

Hvis du kan leve uden de fysiske knapper så er Yeti Orb et rigtigt godt bud på en USB Mikrofon med solid lyd og en fornuftig pris. 

Vi lander på en endelig karakter på 8, for en solid og velkendt mikrofon, som dog meget gerne måtte have haft et par fysiske knapper. 


Godt: 

  • Fornuftig pris
  • God lyd
  • Let tilslutning


Skidt: 

  • Ingen fysiske knapper


Vores partnere