Markedet med gamer headsets er stort, smider vi 7.1 surround oven i hatten bliver det dog lidt mindre. Vi skal i denne test hilse på G433 headsettet fra Logitech som både kommer med 7.1 DTS surround, aftagelig mikrofon og et noget anderledes design end hvad vi er vandt til at se på et headset. Klik ind på testen for at læse hele anmeldelsen, og vores mening om Logitech G433!
For ikke så lang tid siden anmeldte vi et af de nye headsets i Logitechs Gaming serie, og nu er tiden kommet til endnu et. Vi skal denne gang kigge på et lidt dyrere headset ved navn Logitech G433, som er et 7.1 Surround Sound-gamingheadset med ledning. Der er tale om et headset med et ret unikt design med stof på yderside.
Af features kan der nævnes 7.1 DTS surround, software med equalizer og aftagelig mikrofon. Du har ligeledes mulighed for at vælge en farve der matcher dit setup oven i hatten. Men hvad tilbyder det nye G433 gaming headset fra Logitech i forhold til sin billigere lillebror G233 Prodigy, som faktisk benytter de samme højttaler enheder? Der er kun en måde at finde ud af det på – vi skal have skudt gang i denne test!
Specifikationer og features på Logitech G433
Jeg har været en tur forbi Logitechs hjemmeside, og fundet en række specifikationer features på G433 headsettet.
Unboxing – hvad får man med i kassen?
Lad os starte med at tage et kig på kassen, som Logitech G433 headsettet ankommer i. På fronten finder vi et billede af selve G433 headsettet samt modelnavnet naturligvis. På bagsiden er der et billede af en random dude med headsettet på, samt et par af de forskellige features listet op. Inde i den yderste skald/kasse, finder vi endnu en kasse med et stort ”G”, som er et kendetegn for Logitechs Gaming serie af produkter.
Kassen holdes lukket med magneter, og kan let åbnes. Her finder vi øverst selve G433 gamer headsettet placeret lige til at tage ud af kassen. En virkelig lækker unboxing oplevelse. Det er tydeligt at se at Logitech har lagt tid og penge i at designe denne kasse, og gøre oplevelsen lækker. Med headsettet ude af kassen, kan vi danne os et overblik over, hvad man får med i den lækre indpakning:
Det er faktisk en overraskende god portion tilbehør man får med til dette G433 headsettet. Det er fedt at se kabler til både smartphone og computer, da det gør headsettet lidt mere alsidigt. Dette var dog også noget vi så ved den billigere G233 Prodigy udgave. Den medfølgende Y-splitter, gør det muligt at bruge G433 til din stationære computer, udenom det medfølgende USB DAC/lydkort, som har en totallængde på 16 centimeter, og benytter sig af USB 2.0.
Besøg vores samarbejdspartner MSI via ovenstående banner.
De ekstra puder til ørebøfferne, er i et andet materiale, og føles umiddelbart bedre end dem der er monteret standard – vi vender tilbage til disse senere. Den medfølgende transporttaske, er også et plus, på trods af at kvaliteten virker lidt tynd og billig.
Et nærmere kig på Logitech G433
Med tilbehøret overstået, er det nu blevet tid til at kigge nærmere på de nye G433 gamer høretelefoner. Hvis du læste vores test af den billigere G233 Prodigy model, vil du hurtigt bemærke at designet er identisk på G433 – lige på nær farverne. Vores udgave er nemlig 100% sort, men også en rød, blå og camo udgave er tilgængelig. Den helt sorte farve giver et fedt og meget neutralt og anonymt look, som jeg altid har været en personlig stor fan af.
Puden på hovedstøtten er i samme tykkelse og af samme stof som på G233 Prodigy. Dette betyder at den er dejlig blød, men at overfladen på stoffet er lidt ”rug” og føles bedst beskrevet som sandpapir når man kører fingeren hen over det. Et andet materialevalg havde her været at foretrække, især da vi har med et dyrere gamer høretelefoner at gøre. Også puderne og materialevalget på ørebøfferne er identiske med dem på G233 Prodigy, jeg er en lille smule skuffet her – dog medfølger der et sæt ekstra puder i andet stof.
Logitech har gjort det lidt for svært at se, hvilken vej headsettet skal vende, som vi kan se på det meget lille og diskrete ”R” på det første billede herunder. En god tommelfingerregel her, er derfor at huske at kablet altid skal være i venstre side.
Justering af størrelsen foregår på hver side over ørebøfferne. Her finder vi umiddelbart de eneste metaldele i Logitech G433 headsettet. Det er tydeligt markeret med streger i begge sider, således man kan ramme de samme niveauer, så headsettet ikke sidder skævt på hovedet. Hvad angår byggekvalitete,n kunne denne godt være bedre, eftersom næsten hele headsettet er fremstillet i plastik – ganske som det billigere G233 Prodigy. Igen kan vi sammenligne priserne på de to headsets, og undre os over materialevalget er identisk.
Et sted hvor G433 dog skiller sig markant ud fra sin lillebror er på det ydre design af ørebøfferne. Hvor G233 Prodigy havde en sort soft touch overflade, finder vi på Logitech G433 gaming headset det samme stof som ørebøfferne er fremstillet i. Dette giver et helt unikt design, som faktisk er ret cool at se på. Den rug overflade gør dog, at skidt fra fingrene og hår let sidder fast, og skaber en ret klam overflade. Her er eneste oplagte løsning, at sidde slavisk med neglene eller en pincet – man kan ikke vaske et headset selvom det er lavet i stof.
På den højre ørebøf, som vi ser på det første billede nedenfor, er der ikke nogle stik eller andet, kun ”G” logoet. Det logo finder vi også på den venstre side, sammen med to huller. Det nederste (det til højre), er til kablet, der løber til computeren/smartphonen, mens at det øverste (det til venstre), er til mikrofonen.
Et sted hvor Logitech G433 også skiller sig ud i forhold til sin lillebror, er de ekstra medfølgende puder til ørebøfferne. Disse er af et andet og mere behageligt materiale i min optik. For at skifte disse, skal der dog bruges en del vold – skræmmende meget endda. Jeg var på et tidspunkt i tvivl om hvorvidt det virkelig kunne passe, at man skulle rive så meget i puderne. Men efter at have kigget i manualen, fik jeg bekræftet den var god nok.
Under overfladen gemmer der sig de store Ø40mm enheder, som Logitech kalder PRO-G enheder. Disse enheder er desuden 100% identiske med dem som lillebror G233 Prodigy er udstyret med, så det skal blive sjovt at sammenligne lyden lidt senere i test delen. Inden vi kan nå der til, skulle jeg naturligvis først have nogle puder monteret på ørebøfferne igen. Dette viste sig hurtigt at være endnu mere besværligt end at få dem af.
Igen skulle der en stor mængde vold til, og når man fik dem på i den ene side og skulle i gang med den anden, hoppe de af, og man kunne starte forfra. Det var direkte irriterende at skifte disse. Logitech burde virkelig have fundet en anden og mere simpel løsning her – not cool!
At montere mikrofonen er så simpelt som at trykke et mini-jack stik i din telefon – det passer bare kun ordentligt i på en måde. Der er nemlig en lille tap på den ene side af mikrofonen, som skal passe med hullet i headsettet. På denne måde kan mikrofonen sidde fast, og ikke drejes ved et uheld, andet end hvad der er muligt via armen. Denne er nemlig i gummi og med ståltråd indvendigt, hvilket gør det muligt at få den til at passe til ens hoved, således at mikrofonen altid er foran munden.
Jeg havde dog gerne set hele mikrofonen var 100% sort lige som headsettet, og ikke havde den lille blå detalje. Det viste sig dog at dette skyldes at mikrofonen er identisk med den der medfølger til G233 Prodigy headsettet. Ved at bruge den samme, kunne Logitech naturligvis spare penge på dette punkt, jeg er dog ikke overbevist om at det var det rette at gøre.
Logitech Gaming Software
Sidste stop inden vores test del, er et kig på softwaren. Det første billede herunder viser synet man mødes af, når softwaren startes op. Her er det eneste du kan foretage dig, at skifte farven på dit headset således det matcher det du har på hovedet. I min optisk, en ret ubrugelig feature.
Menupunktet equalizer er dog hvor det begynder at give mening. Her kan du vælge iblandt en række prækonfigurerede profiler, eller skabe dine egne. Det er desuden muligt at gemme én profil direkte på headsettet, hvilket faktisk er ret cool. Styring af mikrofon, medhør og den generelle lydstyrke, er også muligt her. Alt i alt en ganske fin equalizer.
Sidste rigtige menupunkt er hvor du kan lege med det indbyggede 7.1 DTS surround. Her SKAL du tænde for surround i headsettet for overhovedet at kunne se indstillingerne. Du kan vælge blandt DTS 5.1 og 7.1 samt om fronten skal være ”Super” stereo eller wide – hvad der så end menes med først nævnte. Det er lige ledes muligt at indstille lydstyrken for alle de forskellige virtuelle surround kanaler, så man kan få lige den lyd man måtte ønske. Vi kigger mere på hvordan det virtuelle surround er at lytte på senere i test delen.
Indstillinger er stedet, hvor du kan rette på alle de forskellige indstillinger i selve softwaren, som umiddelbart ikke har noget med selve headsettet at gøre – vi lader derfor disse være for nu, og springer direkte til lytte og komfort testen under billederne nedenfor.
Testen – Komfort og Lyden
Vi er nået sidste punkt i vores test af Logitech G433 gamerheadsettet, hvilket selvfølgelig er test delen. Det er her vi skal have sat nogle ord på komforten, og ikke mindst lyden i headsettet. Til testen brugte jeg naturligvis den medfølgende USB DAC til at teste lyden på computeren, samt min OnePlus 3 smartphone til at teste Logitech G433, som et headset man kunne have med på farten. På denne måde kunne jeg få indtrykket fra begge verdener, da der jo netop også medfølger et kabel tiltænkt smartphones. Lad os starte med at sætte nogle ord på komforten, og derefter bevæge os over i lyd testen.
Vi har allerede kigget på et headset som minder utrolig meget om G433 når det kommer til designet og komforten. Faktisk er lillebroren G233 Prodigy identisk, når det kommer til komforten på nær et enkelt punkt. I forhold til lillebroren, kommer G433 nemlig med et sæt ekstra puder til ørebøfferne. Jeg har derfor valgt at tage nogle af mine ord fra vores test af G233 Prodigy headsettet og tilføje dem herunder, samt tilføje oplevelsen med de ekstra medfølgende puder. Komforten i G433 er god, rigtig god. Dette skyldes til dels den meget lave vægt som Logitech har formået at fremstille G433 i. Dette koster dog også på kvalitets siden, da det betyder at headsettet er fremstillet i plastik. Oven i den lave vægt, er puderne på både ørebøffer og hovedstøtten utrolig bløde, men dog ret "rug" på overfladen.
Dette gav alt i alt en super fin oplevelse, når man havde headsettet på hovedet, hvad end det blot er for en kort periode, eller lange gaming sessioner på flere timer, så længe man ikke retter på headsettet på grund af den "rug" overflade på stoffet som var lidt ubehageligt. Ørene kunne let ånde, eftersom at puderne var lavet i stof og ikke læder/kunstlæder, hvilket også var et plus i bogen. I min test af G233 Prodigy klagede jeg lidt over at stoffet som puderne var lavet af, var ret så ”rug” og lidt ubehagelig at røre ved. Derfor var det et stort plus at se Logitech havde konkluderet et andet par puder til G433. Det viste sig også hurtigt at disse var MEGET mere behagelige for ørene på alle måder. Dog ødelagde det lidt designet, da stoffet på ydersiden, på den måde ikke matchede selve ørebøfferne – men helt klart værd at ofre design frem for komfort i min optik.
Men hvad med lydkvaliteten?
Igen inddrager jeg nogle ord fra vores G233 Prodigy test, da disse, og G433 benytter identiske højttaler enheder – nemlig Logitechs PRO-G. Jeg var så heldig stadig at have G233 Prodigy liggende, da jeg skrev denne test, og derved kunne teste dem direkte op mod hinanden. Ganske som forventet, var lyden også identisk på de to, så længe surround var slukket, og equalizeren i software stod på flat. Jeg lyttede til en bunke forskelligt musik på både computer og smartphone, som lød utrolig ens begge steder – igen så længe at surround var slukket og equalizeren stod på flat. Som altid var genrevalget pop, rock, dance og hardstyle for på den måde at komme hele vejen rundt. Efter meget skifte frem og tilbage mellem computer og smartphone, samt blandt de forskellige genre faldt dommen. Ligesom lyden i G233 Prodigy headsettet er G433 meget neutral at lytte til, uden at være kedelig. Dette vil sige at både diskant, mellemtone og bassen hverken er for meget, eller for lidt – blot lige tilpas og neutral. Efter lidt fiflen i Logitechs Gaming software med equalizeren blev lyden dog endnu mere imponerende og meget tæt på spot on. Det lød intet mindre end fantastisk!
Historien var også den samme, når det kom til spil. Lyden var velopløst og neutral at lytte til uden at blive kedelig, og med min equalizer indstilling tændt - fantastisk. Jeg spillede noget DOOM og Call of Duty Black Ops II med G433 på ørene, og det var en sand fornøjelse, så længe headsettet kun kørte i stereo. 7.1 DTS surround, er et af de primære features ved G433, men det viste sig at være virkelig skuffende, når det blev aktiveret. Lyden blev tilbageholdende, og kedelig at lytte til på alle punkter. Bassen blev slap og kedelig, stemmerne var ikke længere sprøde, og de høje tone var ALT for tilbage holdene. Problemet var det samme selvom jeg forsøgte at udbedre det ved at lege yderligere med equalizeren – intet mindre end skuffende. En anden ting der også skuffede var mikrofonen. I G233 Prodigy testen kaldte jeg mikrofonen for neutral ligesom resten af lyden i headsettet. Det var den også i G433, men lydstyrken var alt for lav med den medfølgende USB DAC. Tilsluttede man headsettet med mini-jack stik direkte til computeren, kom der liv i mikrofonen, og den blev en helt anden.
Besøg vores samarbejdspartner via banneret
Der er flere punkter, hvor Logitech i den grad kunne have gjort tingene bedre, men også ting som spiller og er fede. Det er mig lidt en gåde, hvorfor G433 koster det som det gør, og hvorfor det overhovedet eksisterer. Lad mig forklare hvorfor i konklusionen herunder.
Pris
I skrivende stund d. 19/06 2017 er det kun muligt at købe G433 headsettet hos Logitech selv. Der er flere danske sider, der har det på deres side, men ikke på lager, og desuden er prisen der også den samme. Den lyder på 1099,- DKK, hvilket er forholdsvis mange penge for et gamer headset, på trods af at det er med surround og et semi modulært design.
Hvis du ønsker at se hvilke farver du kan få G433 headsettet i og alle andre oplysninger samt prisen, an du klikke på Logitech banneret nedenfor, der sender dig til deres hjemmeside
Konklusion
Vi skal nu have rundet vores test af Logitech G433 7.1 Surround Sound Wired Gaming headset af. Det har været en blandet oplevelse, at have dette headset forbi testbænken, og jeg vil nu prøve at forklare hvorfor i vores konklusion. Hvis vi starter med en af de ting jeg godt kunne lide, har vi først og fremmest lydkvaliteten. Hvis du husker vores test af det billigere G233 Prodigy headset fra Logitech, var lydkvaliteten også et af de absolut stærkeste punkter. G433 er ingen undtagelse, standard er lyden meget neutral og via equalizeren i Logitechs Gaming Software, kan du fin-tune den så det spiller max! Du skal blot holde dig fra surround knappen, da lyden bliver intet mindre end forfærdelig, når DTS 7.1 surround systemet tændes – skuffende, da dette er en af de primære features!
Komforten er lige så god som på det billigere G233 Prodigy headset, selvom designet på de to er identiske. Dette skyldes at der medfølger et sæt ekstra puder til ørebøfferne, som ikke er lige så ”rug”, som dem der er monteret standard. Dette løfter komforten endnu højere, og sammen med den lave vægt, er det virkelig et behageligt headset at have på ørene. Det er dog utrolig bøvlet og nærmest frustrerende at skifte disse puder, og jeg var ved at give op halvvejs, og kaste headsettet fra mig. Her burde der have været en mere elegant løsning, især til den pris G433 kommer med. Når det kommer til mikrofonen, så er denne som sådan ganske fin, og minder igen om det billigere G233 Prodigy, hvad angår lyden – surprise, det er den samme. Dog er den indbyggede ”forstærker” i USB lydkortet ikke i stand til at drive denne mikrofon særlig godt, hvilket betyder lav lydstyrke. Tilslutter du derimod G433 direkte til computeren via mini-jack stikket, kommer der lige pludseligt liv i den.
Skal du så kaste dine penge efter G433 headsettet spørger du? Jeg vil være meget direkte i mit svar her, og sige nej. Eftersom at G433 har identiske enheder sammenlignet med det billigere G233 Prodigy headset, betyder det at du får den samme lyd. 7.1 DTS surround skulle være en af de store features ved G433, men det skuffer fælt på alle punkter = endnu en grund til at vælge den billigere udgave. Det eneste der taler for at vælge G433 frem for G233 Prodigy, er de mere behagelige puder til ørebøfferne som medfølger – hvis du da kan få dem skiftet. Samt den indbyggede equalizer i Logitechs Gaming Software. Men du kan jo hente disse gratis på nettet any ways. Jeg må indrømme at jeg er ret skuffet over G433 headsettet fra Logitech, jeg havde forventet mere fra en anerkendt producent som dem, til denne pris. Dette betyder at vi i dag ender på score 6,5/10 og ingen award, selvom designet er ret unikt med stof på ydersiden.
Godt
Knap så godt
Conclusion
It is now time to wrap up our review of the Logitech G433 headset. It has been a mixed experience to have this headset on the test bench, and I will now try to explain why in our conclusion. If we start with one of the things I liked, we first of all have the sound quality. If you remember our review of the cheaper G233 Prodigy headset from Logitech, the sound quality was also one of the absolute strongest points there. The G433 is no exception, since the default sound is very neutral and via the equalizer in Logitech's Gaming Software, you can fine-tune it so it fits your needs! Just stay away from the surround button, since the sound becomes be no less than awful when the DTS 7.1 surround system turns on - disappointing as this is one of the primary features!
The comfort is as good as the cheaper G233 Prodigy headset, and better even though the design of the two is identical. This is because a set of extra pads is included for the earcups that are not as "rugged" as those fitted as standard. This enhances the comfort even more, and with the low weight it's really a comfortable headset to wear on your ears. However, it is incredibly difficult and almost frustrating to change these pads, and I was about to give up halfway and throw the headset from me. Here, there should have been a more elegant solution, especially at the price G433 comes with. When it comes to the microphone, this is also quite nice and reminiscent of the cheaper G233 Prodigy in terms of the sound - surprise it's the same. However, the built-in “amplifier” in the USB sound card is not capable of operating this microphone particularly well, which means low volume. However, if you connect the G433 directly to the computer via the mini-jack jack, there will suddenly come much richer sound.
So, should you throw your money after the G433 headset you ask? I want to be very direct in my reply here and say no. The G433 has the identical drivers compared to the cheaper G233 Prodigy headset, which means you get the same sound. The 7.1 DTS surround should be one of the major features of the G433 but is disappointing at all points = another reason to choose the cheaper G233 version. The only thing that speaks for choosing G433 rather than the G233 Prodigy are the more comfortable pads for the earcups which is included - if you can change them of cause. Also, the built-in equalizer in Logitech's Gaming Software is a plus with the G433. But you can download these for free online any ways. I have to admit that I'm quite disappointed with the G433 headset from Logitech, I had expected much more from a reputable manufacturer like them at this price. This means that today we finish with a score of 6.5/10 and no award, although the design is quite unique with fabric on the outside.
Pros
Cons
Score: 6,5