Vi bringer i dag en test af to spændende Bluetooth headsets. Det drejer sig om Plantronics Voyager Focus UC og Jabra Evolve 65 MS. Begge er udviklet til erhverv, men faktisk gør det rigtig godt som all-round headset, der kan bruges til lige dele musik, film, gaming, og i særdeleshed voice coms. Læs med for at få vores dom over de to Bluetooth headsets.
Vi skal i dag prøve med noget helt nyt, og så alligevel ikke. Vi har fået muligheden for at teste to Bluetooth headsets, som primært sigter mod erhvervssegmentet, men efter sigende er fremragende som et all-round headset, til tale, film og musik.
En gamers vigtigste mantra er at man aldrig skal gå ned på udstyret, og det skal vi heller ikke i dag!
Det er ikke klassiske gamer headsets vi ser på, men mere minimalistiske og professionelle on-ear headsets, der er designet til en hel dags brug. De to headsets det drejer sig om, er hhv. Jabra Evolve 65 UC Stereo og Plantronics Voyager Focus UC, og er i denne omgang leveret af Zinuss, som er en dansk webstore der specialiserer sig i lyd til erhverv. Begge headsets er minimalistiske on-ear headsets, der har en lav vægt, high-end mikrofoner og komfort i højsædet.
Lad os starte med en kort gennemgang af de to headsets.
Jabra Evolve 65 MS:
Jabra Evolve serien er en serie fra Jabra, der fokuserer på design og lydkvalitet. Udgaverne kommer både i stereo og mono versioner, og det headset vi ser på i dag, er stereoversionen af Jabra Evolve 65.
Jabra Evolve 65 MS fungerer trådløst via Bluetooth, og kan forbindes direkte til enheden, eller via den medfølgende Bluetooth adaptor.
Jabra Evolve 65 MS kommer i en diskret brun kasse med sort og gråt print. Det er langt fra hvad vi er vant til at se på redaktionen, men det skyldes at Jabra følger en designfilosofi, hvor de forsøger at reducere spild og skabe en minimal miljømæssig påvirkning. Jeg synes at det er lækkert og professionelt at se på. Vi har de essentielle informationer om Jabra Evolve 65 MS på kassen, og åbner vi den, får vi det første kig på headsettet.
I kassen finder vi:
Selve headsettet er af plastic, men det føles solidt og jeg er ikke tvivl om at det er af høj kvalitet. De to ørekopper er et on-ear design, lavet i syntetisk læder. De er bløde og godt ventilerede.
Mikrofonen kan dreje 270 grader til hver side, så man selv kan vælge om den skal være i venstre side, som et normalt gaming headset eller højre side. På ørekoppen med mikrofon er der tre knapper man kan styre headsettet med. Der er volumen op og ned, samt en besvar opkald knap. Når mikrofonen ikke er i brug kan den smart knappes ind til hovedbøjlen via magneten på denne.
Det er også på venstre ørekop at vi finder microUSB indgangen til at lade den op, samt tænd/sluk knappen og knappen til at aktivere Bluetooth parring.
Specifikationer:
Plantronics Voyager Focus UC:
Lad os bevæge os videre til det næste headset i testen, nemlig Plantronics Voyager Focus UC. Det er et headset i samme stil som Jabra Evolve 65 MS. Det er lavet af plastic, men har en hovedbøjle af metal betrukket med stof og skum, så den sidder godt på hovedet. De to ørekopper er et on-ear design, og betrukket med syntetisk læder.
Mikrofonen er en ikke ret lang, men til gengæld kommer den ikke i vejen hvis du drikker en kop kaffe. Plantronics Voyager Focus UC kan tage imod opkald på knappen der sidder sammen med mikrofonen, der kan skrues op og ned for volumen på et drejehjul på ørekoppen - og så har det også mulighed for at aktivere ANC – active noice cancelling. Du kender det også fra Bose, og deres Quiet Comfort serie.
Plantronics Voyager Focus UC kommer i den samme diskrete brune kasse som Jabra Evolve 65 MS.
I kassen finder vi:
Specifikationer:
Med den indledende præsentation veloverstået, går vi videre til selve testen af de to headsets. Det er også her at det bliver mest spændende, for kan et Bluetooth headset beregnet til erhverv virkelig konkurrere når det drejer sig om gaming?