Roccat Cross

Så er ROCCAT endnu engang tilbage hos Tweak.dk. De har sendt os en række af deres nyeste produkter, og vi starter i dag med det første i rækken, som er deres nye Roccat Cross headset, som er lavet til alle formål, om det er gaming eller på farten i dagligdagen. Læs med for at få vores dom over Roccat Cross.

Det er ved at være en rum tid siden vi sidst har haft ROCCAT på besøg hos Tweak.dk, men i dag er de endnu engang tilbage, med det første af en række af deres nye produkter. Det vi i dag skal se på, er deres nye headset, ROCCAT Cross, som ifølge producenten selv, er et Multi-Platform Compatible Gaming Headset. 

 

ROCCAT er et firma der består af gamere, for gamere. De forstår at gaming konstant udvikler sig, og forsøger altid at skabe produkter der afspejler dette. Gaming foregår på flere platforme og er allestedsnærværende, hvorfor ROCCAT forsætter deres udvikling af prisvenlige perifære produkter til PC, PlayStation og Xbox.

 

tweak_dk_Roccat_576px

 

gaming_headset_bøjle_roccat_cross_tweak_dk

 

ROCCAT designer nogle af de mest kendte produkter inden for gaming, og kombinerer deres passion for gaming, med deres skarpe øje for detaljer. Resultatet af deres produktserier, er et portfolio fyldt med produkter, som dækker enhver gamers behov, og det er altså også derfor vi er her i dag, for at se på deres nyeste headset, ROCCAT Cross.

 

ROCCAT Cross er et stereo gaming headset, som er designet til brug på alle platforme, men som også bliver markedsført som et headset man skal bruge når man ikke spiller, men er på vej i skole, på arbejde eller på ferie.

 

Med Cross, har ROCCAT har gjort op med ideen om at man skal have høretelefoner til hver platform, og de mener at svaret er Cross, som kan bruges på alle platforme, og fungerer som et ganske normalt kablet stereo hørebøffer når man er på farten.

 

Det bliver spændende at teste headsettet af, og se om ideen har noget på sig.

 

ROCCAT Cross bliver leveret i en mindre kasse i azurblå og sort. På forsiden finder vi et billede af Cross gamer headsettet, og allerede her er det klart, at der er tale om et headset der kan tilkobles mange forskellige platforme.

 

På bagsiden finder vi en væg af tekst, som beskriver ROCCAT Cross hovedtelefonernes specifikationer og tilkoblingsmuligheder på en række forskellige sprog.

 

 

Den hurtige:

  • 50mm neodymium-drivere
  • Passer til alle platforme
  • To aftagelige mikrofoner der kan skiftes mellem
  • Ørepuder af viskoelastisk skum
  • Hurtig adgang til lydstyrkekontrol på venstre side

Tekniske specifikationer:

 

  • Driverenheder: Neodymium-magnet
  • Frekvensområde 20∼20000Hz
  • Impedans 32Ω Maks. SPL ved 1 kHz: 98dB
  • Driverdiameter: 50mm

Mikrofon

  • Følsomhed ved 1 kHz: -42dB
  • Impedans 2.2kΩ
  • Signal-støj-forhold: 58dB

 

Generelt

  • Vægt: 185g
  • PC-kabellængde: 2,35 m jackstik: dobbeltstik, 3,5 mm
  • Mobil-/konsolkabellængde: 1,2 m jackstik: enkeltstik, 3,5 mm
  • Dimensioner: 14,9 cm x 19,6 cm x 8,0 cm

ROCCAT Cross er designet som det primære headset til lyd over alt. Cross har to 50-mm-neodymmagnetdrivere, som ifølge ROCCAT selv, giver stereolyd i studiekvalitet, og praler af at have en dyb bas, hvilket altid er ønskværdigt til spil, streaming og musik. Ørepuderne er lavet af viskoelastisk skum og er modsat så mange andre moderne headset, holdt helt fri af lys i enhver form. Det er sort og forholdsvis anonymt at se på, men det er på samme tid også charmen ved Cross.

 

ROCCAT Cross gaming headsettet er designet til brug på tværs af alle platforme, om det er konsol, PC eller mobil. Det er udstyret med to mikrofoner, hvor den ene er designet til PC brug, og som de fleste vil kunne nikke genkendende til i form af den klassiske boom mikrofon. Den anden er designet til konsoller og mobile enheder, med en in-line mikrofon i kabel. Begge mikrfoner kan tages af efter behov, og skiftes ud med den anden, på fem sekunder.

 

Selve designet af ROCCAT Cross er holdt meget neutralt, og faktisk er der intet der formår at få undertegnede til at løfte øjenbrynene i forundring, bortset fra det valget om at helt se bort fra lys i alverdens former i gamer headsettet. Med RGB hypen på sit højeste, synes jeg både at det er dristigt, men faktisk også rigtig fedt, at ROCCAT tør tage sådan et spring.

 

ROCCAT høretelefonerne er præget af et letvægtsdesign med de klassiske over ear ørekopper, som er beklædt med viskoelastisk skum i ørepuderne, for maximal komfort under brug.

Med indholdet taget ud af kassen, kan vi gå videre til testen af selve headphone sættet.

 

Kassen indeholder:

  • ROCCAT Cross
  • Manual
  • To kabler til tilslutning til PC eller konsol/mobil

 

De to kabler der følger med computer headsettet er henholdsvis på 1,2 m og 2,35 m. Førstnævnte er til konsol eller mobile enheder, mens sidstnævnte er designet til PC. Begge kabler har guldbelagte jack stik, for optimal kontakt. På det lille mobile kabel er der desuden en in-line kontrol, som også indeholder en mikrofon.

 

Det længere PC kabel, er betrukket med stof, og har to jack stik som skal tilsluttes computeren. Mikrofon og boom armen er integreret med kablet, og kan let tages af eller sættes på.

 

 

Selve gamer headsettet holder et meget stilrent look, hvor det mest bemærkelsesværdige, er det totale fravær af RGB lys og farver. ROCCAT har nemlig valgt at gå i en lidt anden retning, og forsøgt at designe et mere voksent headset, som kan bruges til andet end gaming i stuen eller på kontoret. Det er sort hele vejen igennem, fra ørekopperne, til hovedbøjlen, kun brudt af et ROCCAT logo på den venstre ørekop, og et ROCCAT navn på bøjlen. Men det hele er holdt så dejlig afdæmpet, at det ikke er noget man ser, medmindre man kigger efter det.

 

roccat_gaming_headset_stereo_cross_tweak_dk

 

I ørepuderne finder vi viskoelastisk skum, beklædt med kunstlæder. Jeg vil faktisk gå så langt, at sige at det er nogle af de mest behagelige ørepuder jeg har haft på hovedet i lang tid. Desværre er pasformen ikke helt til mine ører. De måtte godt have været en smule større for mit vedkommende, men det er nok hovedsageligt en personlig preference.

 

Hovedbøjlen er lavet i metal, også betrukket med skum og kunstlæder. Og det er i virkeligheden her, at jeg har min største anke ved ROCCAT Cross. Den er simpelthen så løs, at jeg frygter at det hele falder fra hinanden. Men Cross gamer headsettet har modbevist min værste frygt, hele testen igennem.

 

earcup_gaming_headset_stereo_roccat_cross_tweak_dk

 

Rent faktisk, så betyder den løse bøjle, at Cross gaming headsettet sidder helt vildt godt på mit hoved. Pasformen er helt perfekt til mit lidt større end standard hoved, og komforten er ligeledes helt i top. Som jeg tidligere har nævnt, er jeg specielt imponeret over hvor gode ørepuderne er. De sidder virkelig som de skal, og er helt fantastisk behagelige at have på. Komfortmæssigt, er Cross et par gamer høretelefoner, som sidder virkelig godt på hovedet, med masser af støtte.

Ligesom farverne, er headsettets funktioner holdt til det helt basale, hvor den eneste reelle knap der er at gøre med, er volumenkontrollen, som er et lille skruehjul, som sidder bag på den venstre ørekop.

 

roccat_cross_inside_bøjle_memory_foam_tweak_dk

 

Det er også her, at man tilslutter kablet til enten PC eller konsol. Her kan man vælge at bruge et PC kabel, med en indbygget boom mikrofon, eller det lidt mere afdæmpede kabel med in-line mikrofon, til konsoller og smartenheder. Det er hurtigt og enkelt at tilslutte kablerne til headsettet, hvad enten du vil bruge det på farten, eller til gaming.

 

Efter at have koblet ROCCAT Cross headsettet til min trofaste PlayStation, gik jeg straks i gang med at prøve det af til både streaming og spil. Ditto for min gode gamle PC. Der er nemlig ingen medfølgende software til ROCCAT Cross høretelefonerne, hvorfor de også kun er stereo hovedtelefoner.

 

 

ROCCAT Cross spiller faktisk så overbevisende, at jeg har haft svært ved at slippe dem igen. I forhold til at der kun er tale om et stereo headset, leverer de noget af det bedste lyd jeg har hørt i sin prisklasse. Cross leverer en lyd der er meget velbalanceret på tværs af alle frekvenser, hvor specielt bassen er flot. Den er dyb, men stjæler på intet tidspunkt lydbilledet, og gør det rigtig godt i spil såvel som streaming af serier eller musik. Vokalerne går klart igennem, hvor der ikke er nogen forvrængninger når der bliver skruet helt op for volumen. Det er dejligt at høre.

 

Det er det samme der gør sig gældende i spil, hvor vi blandt andet har brugt ROCCAT Cross under vores test af Mass Effect Andromeda, hvor der som altid, er et rigtig flot soundtrack til spillet. Det leverer noget nær perfekt lyd til prisen, i såvel den flotte baggrundsscore, og de dybe skud og eksplosioner som man kommer ud for.

 

 

Mikrofonerne er til gengæld et sted der delte vandende. Den lille in-line mikrofon leverede så godt som man kan forvente af den type mikrofon, men der er ingen tvivl om, at det bedre kan betale sig at skifte til boom mikrofonen, som er meget bedre til at sortere baggrundsstøjen fra, og yder meget bedre. Med boom mikrofonen gik min stemme klart igennem, dog uden at imponere. Står valget mellem de to mikrofoner, er det helt klar at foretrække at bruge boom mikrofonen.

Efter at have testet ROCCAT Cross grundigt igennem over nogle uger, er vi klar til at komme med runde testen af.

 

Pris:

Som altid, har vi været et smut forbi PriceRunner.dk for at hente en pris. Den dagsaktuelle pris på ROCCAT Cross gaming headsettet er på 508,00.- DKK inkl. fragt. Det er en rigtig god pris, for et headset med få mangler, og en lyd der er helt i toppen, i dette prissegment.

 

Er du interesseret i at læse mere om ROCCAT og deres produkter, kan du klikke på banneret herunder.

 

tweak_dk_Roccat_576px

 

Konklusion:
ROCCAT Cross er et moderne gamer headset, som søger et klassisk og nedtonet look, men på samme tid, at bibeholde det som gør et gaming headset så lækkert, nemlig lyden og udseendet. Jeg synes at ROCCAT til dels lykkes med deres mission, da jeg har været særdeles imponeret over lyden, og mindre imponeret over andre aspekter af gaming headsettet.

 

ROCCAT Cross er et alsidigt gaming headset, som gør det godt på tværs af alle platforme, om det drejer sig om PC, konsol eller mobile enheder. Der medfølger ingen software, og der er ingen flashy RGB. Og heldigvis for det, da Cross jo som tidligere nævnt, er designet til at have med på farten.

 

Prisen på knap 500,00.- DKK inklusiv fragt er særdeles attraktiv, og jeg har svært ved ikke at anbefale dette headset til folk der leder efter et dedikeret stereo headset i denne prisklasse. Lyden er altså helt formidabel til prisen. Til gengæld oplevede jeg en meget løs hovedbøjle, og nogle ørekopper der var lidt for små til mine ører, også selvom puderne var lavet i memory foam.

 

Alt i alt, runder vi testen af ROCCAT Cross headsettet af, med at give det en karakter på 8 ud af 10, for et produkt hvor der er styr på det vigtigste, men med få mangler.

 

Godt:

  • Fremragende lyd for pengene
  • God pris
  • Passer til PC, konsol og mobil
  • Lækre ørepuder

Mindre godt:

  • Meget løs hovedbøjle
  • Komfort - der er ikke så meget plads til ørerne i ørekopperne

English summary:

ROCCAT Cross is a modern headset, seeking a classic and subtle look, but at the same time, it tries to retain what makes a gaming headset so great, namely the sound and appearance. I think that ROCCAT partly succeed in their mission, since I have been extremely impressed with the sound, and less impressed with other aspects of the gaming headset.

 

ROCCAT Cross is a versatile headset that does well across all platforms, whether it is on PC, console or mobile devices. The Cross includes no software, and no flashy RGB. And thank God for that, because the Cross as previously mentioned, is designed to be brought with you on the road.

 

The price of almost 500,00.- DKK including shipping is extremely attractive, and I find it hard not to recommend this headset to people who are looking for a dedicated stereo headset in this price range. The sound is so totally awesome for the price. On the other hand, I experienced a very loose headband, and some ear cups that were a little too small for my ears, even if pads are made from memory foam.

 

Overall, rounds we test the ROCCAT Cross the headset, to give it a score of 8 out of 10, for a product with very few flaws.

 

Good:

  • Excellent sound for the money
  • Good price
  • Suitable for PC, console and mobile
  • Very nice earpads

Less good:

  • Very loose headband
  • Convenience - there is not much space for the ears inside of the earcups

Vores partnere