beyerdynamic giver dig nyt gratis plugin

Presseheader-DTHeadphoneLAB-EN
De tyske lyd-veteraner fra beyerdynamic er normalt nogen, vi forbinder med bundsolid hardware som den legendariske DT-serie. Men nu melder de sig på banen med en software-nyhed, der kan være guld værd for hjemmeproduceren.

De lancerer HEADPHONE LAB. Det er et gratis DAW-plugin, der skal løse det klassiske problem: At det er svært at stole på sit mix, når man sidder med hovedtelefoner i et soveværelse uden akustisk behandling.


Centrale features

  • Format: DAW plug-in (VST3, AU, AAX) for Windows and macOS
  • Standard Calibration: Based on "Golden Sample" profiles for all DT studio models
  • Factory Calibration: Custom profile based on individual unit production data (Select models)
  • Spatial Simulation: Simulates speaker crossfeed and room acoustics
  • Customization: Adjustable head size, ear distance, and speaker angles (40°, 60°, 80°)

Thumbnail-HEADPHONE-LAB-Bauerstudios-V2.jpg


beyerdynamic HEADPHONE LAB

Idéen bag HEADPHONE LAB er at forvandle dine beyerdynamic hovedtelefoner til et neutralt referenceværktøj.

Hvis du nogensinde har prøvet at mixe musik på hovedtelefoner, kender du problemet: Lyden er "inde i hovedet", og det er svært at vurdere rumklang og stereobredde korrekt sammenlignet med at sidde foran et sæt studie-monitorer. Samtidig farver alle hovedtelefoner lyden en smule.

Plugin'et går ind og retter frekvenskurven ud, så den bliver flad og neutral, samtidig med at den simulerer et virtuelt kontrolrum. Det betyder, at du kan træffe bedre beslutninger om EQ og niveauer, selvom du sidder på et hotelværelse eller i et hjemmestudie.


Kalibrering på to niveauer

Det, der gør HEADPHONE LAB teknisk interessant, er måden, de kalibrerer på.

For det første er der Standard Calibration. Her bruger softwaren en gennemsnitlig profil (en "golden sample") for din specifikke hovedtelefon-model. Det understøtter hele deres nuværende DT-studieportefølje.

Men det bliver rigtig nørdet med Factory Calibration. Her trækker softwaren på de faktiske produktionsmålinger for lige præcis dit headset. Det udligner de små variationer, der altid vil være fra fabrikken. Det er en feature, vi sjældent ser, da det kræver en tæt integration mellem hardware-produktion og software. Lige nu virker denne feature dog kun på de nyere modeller: DT 700/900 PRO X samt de nye DT 1770/1990 PRO MK II.

beyerdynamic-DT-770-PRO_M.jpg


Højttalere i hovedtelefonerne

Udover at rette frekvenskurven, forsøger plugin'et at simulere oplevelsen af at lytte til højttalere.

Når du lytter på højttalere, hører dit venstre øre også lidt af det, der kommer fra højre højttaler (crossfeed). Det sker ikke med hovedtelefoner, hvor kanalerne er isolerede. HEADPHONE LAB simulerer dette og lader dig endda indstille vinklerne på de virtuelle højttalere (40, 60 eller 80 grader).

Du kan også indtaste din hovedomkreds og øreafstand, så simuleringen passer præcis til din anatomi. Det burde give et mere naturligt lydbillede, der er mindre trættende at lytte til i længere tid.



At beyerdynamic smider sådan et værktøj gratis på gaden, er et stærkt træk. Det konkurrerer direkte med betalingsløsninger som Sonarworks SoundID Reference.

At de tilbyder "Factory Calibration" baseret på det enkelte headsets serienummer er en kæmpe fordel, som tredjeparts-software ikke kan matche. Hvis du i forvejen arbejder med beyerdynamic udstyr, er det en "no-brainer" at hente det her og prøve det af i dit workflow.

Softwaren er tilgængelig nu til både Windows og Mac.

Vores partnere