Corsair HS55 Stereo: Test

50mm Wired STEREO lightweight HS55 Corsair Gaming Headset
Corsair er kommet med et nyt headset, som henvender sig til entry level markedet. Den nye gamer som ønsker et billigt headset, hvor det ikke skal være på kompromis med for meget kvalitet. Vi tager et kig på HS55 Stereo fra Corsair, som både kommer i Carbon sort og hvid. Lad os se om HS55 Stereo formår at kombinere pris med kvalitet og ydelse, eller om de har skåret for meget på de vigtige ting.

Inden vi kaster os ud i selve testen skal vi have kigget på specifikationerne, jeg har været på Corsairs hjemmeside for at finde informationerne frem.      

Specifikationer på Corsair HS55 Stereo

  • Type: Over-ear gamer headset
  • Frekvensgang: 20 – 20.000 Hz
  • Volume control: On Ear Cup
  • Drivers: 50mm 
  • Lydkontrol på headset: Lydstyrke
  • Stik: 3.5mm Y-adapter til mikrofon og lyd
  • Kanaler: Stereo 
  • Vægt: 284 gram
  • Support for følgende: PC, Mac, Playstation 4 og 5, Xbox, Switch og mobil

Rundt om Corsair HS55 Stereo

HS55 Stereo kommer i en gul æske. På fronten har vi billede af selve headsettet, hvor vi kan se det er den hvide version som er til test. I venstre hjørne er Corsair logo og navn, hvor vi har navnet på headsettet langs højre side. På fronten er der også tre nøglefunktioner omkring headsettet, med blandt andet komfort memory skum, lav vægt og 50mm lyd drivers. 

50mm lightweight Headset Gaming HS55 Wired Corsair STEREO.JPEG

På bagsiden bliver de nøglefunktioner uddybet lidt mere, sammen med tilføjelse af flere. Headsettet kan justeres for bedre komfort, og den lave vægt gør det kan bruges i mange timer. Puderne er i kunstlæder, med memory skum for at give en god komfort omkring ørene. Den fastmonteret mikrofon er omni-directional, og har flip-to-mute funktion. 

Wired Headset HS55 Gaming STEREO Corsair lightweight 50mm.JPEG

I kassen finder vi selve HS55 Stereo headsettet, en Y-adapter til PC og nogle manualer. 

STEREO HS55 Headset Corsair Gaming Wired 50mm lightweight.JPEG

HS55 Stereo kommer som sagt i to forskellige farver, Carbon sort og hvid. Den hvide som vi har til test, kombinere det hvide og en lys grå over hele headsettet. Det skaber et stilrent design og er meget simpelt at se på, selv med Corsair logo på kopperne.

Corsair Headset 50mm lightweight STEREO Gaming Wired HS55.JPEG

Kopperne er store, og har god plads til ørerne. Igen er det en kombination af kunstlæder og stof som skaber det lukket design og sørger for lyden holdes inde i headsettet, og lyd fra omgivelserne heller ikke kommer ind. 

Wired 50mm Gaming Corsair Headset lightweight STEREO HS55.JPEG

På venstre kop er det muligt at justere lydstyrken. Knappen er i grå, og falder godt ind i resten af designet. Det er også på venstre kop, at Corsair har tilføjet teksten ”//HS55”, hvilket er en lille indikator for at vise hvilket headset det er. Headsettet har fastmonteret ledningen, og det byder ikke på mange andre funktioner, som kan styres via koppen. 

Wired 50mm lightweight STEREO Headset Gaming Corsair HS55.JPEG

Mikrofonen er fast monteret, og er med omni-directional mikrofon, hvilket gør den fanger lyde fra flere retninger. Udover det så har mikrofonen flip-to-mute.

lightweight STEREO Corsair HS55 Headset 50mm Wired Gaming.JPEG

50mm lightweight HS55 Gaming Corsair Wired Headset STEREO.JPEG

Software

Da HS55 Stereo gør brug af jackstik, kan det ikke kombineres med noget software. Headsettet er derfor afhængig af kvaliteten på lydkortet på selve bundkortet, eller eventuelt et ekstern lydkort, hvis det bruges. 

Testen – Lyden, brugen og komfort

Nu når vi har fået sat headsettet op og været igennem softwaren er vi nu klar til at gå videre til selve testen af HS55 Stereo. Som altid skal vi igennem lidt forskelligt for at se hvordan HS55 Stereo klarer sig, når vi hører musik, spiller lidt skydespil og selvfølgelig komforten. 

Til at starte med kigger jeg på komforten på headsettet. Headsettet gør meget brug af at holde headsettet på plads med kopperne, hvilket også gør at det ikke er bøjlen som skal støtte for meget på hovedet. Puderne er meget bløde og med meget plads til ørerne. De er utrolig lette, og det er kun fordi kopperne holder headsettet på plads, at man ligger mærke til det sidder der. 

Hvis vi går videre til lyden, så har jeg testet headsettet med musik, som en start. Her får jeg oplevelsen af musikken er okay, det er ikke fordi HS55 Stereo formår at få en masse nuancer med i musikken, og det føles også som om der er for meget diskant, som giver en genklang i lyden i sangen. 

Går vi videre til gaming delen, så er det jo også her headsettet henvender sig primært til. Jeg bruger som altid Rainbow Six: Siege, til at teste headsettet lidt på den front af lyden. HS55 Stereo klarer jobbet fornuftigt i spil. Lyden er okay, og den kan bruges, både med fodtrin og giver også en fin fornemmelse af fjendens placering. Det er ikke fordi lyden er ekstra ordinær, men jeg vil under konklusionen komme lidt mere ind på det. For et entry level headset, føler jeg lyden lever op til det, som den skal. 

Pris

HS55 Stereo fra Corsair har et prisskilt på 499,- DKK, hvilket gør den ligger i et fornuftigt prisleje.   

Corsair Gaming lightweight HS55 50mm STEREO Headset Wired.png

Konklusion

Det er blevet tid til at sætte afslutningen på testen af HS55 Stereo fra Corsair. Der er ingen tvivl om at headsettet er beregnet til entry level markedet før gamere. HS55 Stereo kommer med et fornuftigt prisskilt, hvor mange kan være med. Desværre gør det også at kravet til det ikke skal sættes for højt, det var ikke fordi det gav en fed fornemmelse, når jeg hørte musikken, men taget prisskilt i betragtning, så føler jeg heller ikke der kan forventes det hele store. Heldigvis så viste headsettet sig at kunne bruges til gaming, som det også skal bruges til. Igen så klare headsettet jobbet, men det er ikke fordi de den levere noget ekstra. Derfor ser jeg lyden være god til prisen, når det handler om gaming. 

Den lave vægt og konstruktionen, gør også at headsettet giver en god komfort. Det er helt klart et headset, som kan bruges i længere tid, og komforten er utrolig god, specielt når vi ser på prisen.  

HS55 Stereo er et sikkert valg, men heller ikke mere end det. Det er et headset, hvor du er garanteret okay lyd og god komfort til en fornuftig pris. Det gør også at jeg slutter testen af HS55 Stereo af med at give en score på 8 ud af 10 sammen med ”Safe Buy” award. For der hvor HS55 Stereo falder lidt fra ved at den ikke giver lidt mere til prisen, men kun du får det som du betaler for her. 

Godt

  • Fornuftig lyd i spil
  • Stilrent design
  • God Komfort
  • Lav vægt
  • Pris

Knap så godt

  • Kommer ikke med noget ekstra ordinært til prisen

Score: 8 + ”Safe buy”

50mm Wired STEREO lightweight HS55 Corsair Gaming Headset.JPEG


Vores partnere