Hvis du ønsker at bygge en budgetvenlig computer, hvad enten det er en gamer- eller kontormaskine, så er kabinettet typisk et sted, du kan spare mange penge ved at vælge noget billigt. Det er dog ikke alle billige alternativer, der er lige gode, og man skal passe på, hvad man vælger. BitFenix, som er en anerkendt kabinetproducent, er nu kommet med et budgetvenligt miditower ved navn Neos. Her er der en række fine features, som man kan få for et beskedent beløb, hvis man ikke ønsker at kaste en stor bunke penge efter kabinettet i sit nye build. Ud over at kunne fås i en række forskellige farver, byder Neos også på stilrent design, meget lav vægt, plads til store grafikkort og præmonterede støvfiltre.
Hvis du hører til den gruppe af mennesker, der ikke mener, at kabinettet til en computer må koste alverden, så kan det være, du vil finde vores test af BitFenix Neos kabinettet interessant. Vi skal i denne test nemlig kigge på et vaskeægte budgetkabinet, som stadig har en del at byde på trods prisen på kun 400 danske kroner. Neos er et miditower, som kan huse store grafikkort, seks diske, indbyggede støvfiltre og en meget lav vægt. Dertil kommer der en ganske OK byggekvalitet, prisen taget i betragtning. Lyder dette som noget for dig? Så kig med på de næste par sider, hvor vi går i dybden med dette kabinet.
Få overblikket:
|
Du kan finde aktuelle priser på EDBpriser.dk ved at klikke på banneret herunder.
Galleri
Udefra røber NEOS ikke særlig meget. Vi finder et stilrent sort kabinet med en front i sølv/grå, som har et BitFenix logo smidt i bunden.
Det samme gør sig gældende på den højre side, som er identisk med den venstre.
Modsat mange andre kabinetter, finder vi ikke nogen form for ventilation i toppen på Neos. Her oppe finder vi kun frontpanelet som består af: Power, reset, lyd ind/ud, 1xUSB 2.0, 1xUSB 3.0 og power- og HDD LED.
Her et close-up billede af BitFenix logoet i fronten.
Fronten kan let afmonteres ved at tage fat i bunden og give et lille ryk. Herinde finder vi et støvfiler, hvor to 120 mm blæsere kan monteres. Derudover er der også plads til to 5,25” drev i fronten.