Du kender højst sandsynligt til Cooler Masters Cosmos-serie af kabinetter, som der efterhånden er en del forskellige udgaver af. I dag skal vi kigge på et af de nyeste medlemmer i familien, som modsat sine forgængere er et miditower, men stadig byder på det samme fede design og cool features - mød Cosmos SE!
Det er efterhånden et stykke tid siden, vi sidst så på kabinetter fra producenten, hvilket vi vil lave om på i dag. Du kender garanteret Cosmos-serien fra Cooler Master? Vi skal i dagens test hilse på et af de nyeste medlemmer i denne familie, nemlig Cosmos SE. Nu er det originale Cosmos krympet og er blevet et midi-tower kabinet, som stadig har det velkendte design. Vi finder blandt andet support for en 280 mm radiator i toppen og andre fede features – så skal vi ikke bare springe ud i det?
Få overblikket:
|
Galleri
Uden videre ophold, springer vi direkte ud i det og tager et kig på kabinettet. Som vi kan se på billederne nedenfor, er Cosmos SE ganske som de originale kabinetter – bare mindre. Venstre side har et vindue, mens den højre har en udstansning i metallet.
Toppen på Cosmos SE byder på et stort område med ventilation samt de to velkendte håndtag, som vi også finder i bunden, hvor de fungerer som fødder.
Løsnes en thumbscrew i bagenden, kan plastikskjoldet afmonteres, og vi kan nu montere blæsere eller radiator.
Frontpanelet er enkelt og har, hvad vi kan forvente af et kabinet anno 2013. To USB 2.0, to USB 3.0, samt lyd ind/ud. Vi finder også powerknap, resetknap og en sidste knap til at tænde/slukke for lyset i de to blæsere i fronten.
I fronten finder vi tre slots til 5.25” drev montering samt et stort område med ventilation.
Filteret her kan let klikkes af for rengøring. Inde bagved finder vi to 120mm blæsere monteret med blåt LED lys. Det er muligt at installere op til en 360mm radiator i fronten på Cosmos SE, såfremt man fjerner harddisk rammerne på indersiden – mere om dette senere.
Bagenden har standard opbygning med strømforsyningen i bunden, syv udvidelseskortslots og lidt huller til ekstern vandkøling.
Bunden består af to store støvfiltre samt de to fødder, som fungerer som håndtag i toppen – klassisk Cosmos design.