Cooler Master har videreudviklet det originale HAF-kabinet, med særlig opmærksomhed på avancerede features og størrelsen. Den nye HAF-version har fået tilkendt navnet HAF X - ”X” for extreme eller X-Large – Det er udrustet med de nyeste teknologier, som fx USB 3.0 support. Derudover kommer HAF X med en mellemstor glasrude, hot-swapping af harddiske, rød LED-blæser og diverse andre features.
Indledning
Cooler Master blev grundlagt i 1992, og har siden da været en af verdens førende hardwareproducenter med speciale i kabinetter og diverse køleløsninger. I starten henvendte Cooler Masters produkter sig hovedsageligt til entusiaster, men igennem årene har Cooler Master prioriteret alle segmenter lige, hvilket også ses på produktsortimentet, der spænder vidt fra billige mainstream produkter til meget dyre highend produkter.
I nyere tid har Cooler Master ekspanderet voldsomt, og tilbyder nu også diverse tilbehør til PC\'en, samt meget solide strømforsyninger af høj kvalitet. Den nærmeste Cooler Master filial finder man i Holland. Den pågældende filial har med markedsføring og reklamation at gøre, men derudover har et af Cooler Masters allerstørste lagre også beliggenhed der. Cooler Master producerer hovedsageligt deres kabinetter i Østen, mens designet bliver gennemtænkt i Europa.
Cooler Master har videreudviklet det originale HAF-kabinet, med særlig opmærksomhed på avancerede features og størrelsen. Den nye HAF-version har fået tilkendt navnet HAF X - ”X” for extreme eller X-Large – Det er udrustet med de nyeste teknologier, som fx USB 3.0 support. Derudover kommer HAF X med en mellemstor glasrude, hot-swapping af harddiske, rød LED-blæser og diverse andre features.
Corsair har taget en stor del af rampelyset med deres Obsidian serie. På nuværende tidspunkt har Cooler Master ikke et ekstremt high-tower kabinet i deres sortiment, der kan hamle op med Obsidian serien, hvad angår support for vandkøling, hot-swapping af harddiske og antal blæserplaceringer. Det har Cooler Master forsøgt at gøre bod på, ved at udvikle deres HAF X kabinet, spækket med entusiastiske features.
Indpakning
HAF X kommer i en designmæssig flot indpakning, hvorpå specifikationer, features og billeder er illustreret. Der er anvendt to polystyrenklodser og en plastikpose til at beskytte kabinettet under fragt – Denne form for indpakning reducerer risikoen for ridser og andre skader forårsaget af stød og fugt.
Tilbehør
Det medfølgende tilbehør omhandler følgende:
• Manual
|
Cooler Master har ikke undladt at inkludere noget, derimod er tilbehøret omfangsrigt og dækker entusiasten godt ind. Det er positivt at kunne montere hjul under HAF X på grund af vægten. Manualen skitserer de forskellige monteringsprocessor og diverse features. På grund af kabinettets højde, så vil mange brugere være nødsaget til at anvende 8-pin strømkabelforlængeren.