Corsair Crystal 460X RGB Midi Tower

Hvis du er hoppet med på RGB vognen, har du sikkert allerede både tastatur, mus og headset med disco lys - men hvad med kabinettet? Der er ikke mange kabinetter på markedet i skrivende stund, som kan tilbyde RGB lys. Dette har Corsair dog lavet om på med deres 460X RGB kabinet som vi skal kigge nærmere på i dag. Lyder det spændende? så klik ind på testen og se hvad vi er kommet frem til.

Når vi kigger på kabinetter og det hele taget hardware, har året 2016 været RGB diodens år. Vi ser RGB lys i stort set alle produkter på markedet i dag. På kabinet markedet har det dog mere været det hærdede glas der for alvor har fundet vej til mange kabinetter - men hvad nu hvis man kombinerer de to ting? Det er lige netop hvad Corsair har gjort med deres nye Crystal Serie og modellen Crystal Series 460X RGB Compact ATX Mid-Tower, som vi skal give et nærmere kig i denne test af kabinettet. Har det taget overhånd med alt det gejl, eller har Corsair skabt endnu et lækkert kabinet? Læs med på de næste par sider og få svaret, velkommen til vores test af Corsair 460X RGB kabinettet.

 

tweak_dk_Corsair_Crystal_Series_460X_RGB_1

 

tweak_dk_Corsair_Crystal_Series_460X_RGB_42

Billede lånt af www.corsair.com

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste kabinet køb – måske der var nogle penge at spare?

 

Pricerunner

 

 

Specifikationer og features på Crystal Series 460X RGB Compact ATX Mid-Tower


Lad os starte med at få specifikationerne på Crystal Series 460X RGB Compact ATX Mid-Tower af vejen, så vi kan få taget et kig på 460X RGB efterfølgende. Specifikationerne ser således ud:

  • Dimensioner: 440 x 220 x 464 mm
  • Vægt: 7,97 Kg
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX og ATX
  • PCI slots: 7
  • 3.5” drive bays: 2
  • 2.5” drive bays: 3
  • Materialer: Plastik, metal og glas
  • Frontpanel: 2x USB 3.0, lyd ind/ud og LED kontrol
  • Maksimal grafikkort længde: 370 mm
  • Maksimal CPU-køler højde: 170 mm
  • Maksimal PSU længde: 200 mm

Blæser support:

  • Front: 2x140 mm / 3x120 mm (3xSP120 RGB LED inkluderet)
  • Bagende: 1x120
  • Top: 2x140 mm / 2x120 mm

Radiator support:

  • Front: 120 / 240 / 280 / 360 mm
  • Bagende: 120 mm
  • Top: 120 / 240 mm

 

Et spadestik dybere på Crystal Series 460X RGB Compact 

Med alt det tekniske af vejen, kan vi nu tage det første kig på 460X RGB computer kabinettet herunder. Som vi kan se på det første billede er hele venstre side og fronten i glas som er let tonet og fastgjort med tommelskruer. Dette er den ene af de to primære features som 460X RGB kommer med.

 

Lige så interessant som den venstre side og fronten er, lige så kedelig er den højre side. Den skarpe og trofaste læser, har måske lige som os et deja-vu øjeblik ved første øjekast på Corsair 460X RGB. For at du ikke selv skal komme i tanke om hvor du har set et 460X RGB lignende kabinet før, så kan vi fortælle at Carbide 400C er det design som Crystal Series 460X RGB er baseret på. Du kan desuden finde vores test af Carbide 400C kabinettet ved at klikke HER.

 

 

Stort set hele toppen på Corsair 460X RGB består af ventilation, som er dækket af et kæmpe magnetisk støvfilter som let kan afmonteres. Jeg kan ikke huske hvem der startede med disse magnetiske støvfilter, men jeg er glad for at se at stort set alle producenter på markedet benytter dem i dag. Det eneste sted hvor der ikke er ventilation på toppen, er forrest hvor vi finder frontpanelet på 460X RGB. Fra venstre mod højre finder vi følgende: RGB LED kontrol, reset knap, HDD LED, lyd ud/ind, 2x USB 3.0 samt power knappen.

 

 

Selv med computeren, eller skulle vi sige kabinettet slukket, er det muligt at se de tre inkluderede blæsere igennem glasset i fronten. For at afmontere fronten, skal der løses fire lange tommelskruer. Disse skal også afmonteres såfremt man måtte ønske at rengøre det store støvfilter som gemmer sig inde bagved.

 

BEMÆRK! – glasset i fronten er ikke fastgjort til plastikrammen som det hviler på. Jeg var ved at tabe glasset, da jeg troede det var fastgjort.


Med fronten lagt forsvarligt fra mig kunne jeg let fjerne det store støvfilter som dækker hele fronten inde bag glasset. Ligesom på toppen er der tale om et magnetisk støvfilter som let kan afmonteres for rengøring – når den ret besværlige front af afmonteret vel og mærke. Vi kan nu også tage det første rigtige kig på de tre SP120 RGB LED blæsere der kommer med kabinettet. Vi tager et nærmere kig på disse senere, når vi viser nogle af de farver de kan vise.

 

 

Videre til bagenden på Crystal Series 460X RGB, som er en standard affære. Vi finder øverst oppe hullet til bundkortets I/O panel, samt plads til en 120 mm blæser. Jeg tror at det er et af de første kabinetter jeg ser, hvor der ikke er inkluderet en blæser her fra fabrikken. Men med de tre eksklusive blæsere i fronten, er det forståeligt.


Bunden på 460X RGB kabinettet er også ret standard, med fire solide fødder der hæver kabinettet godt op fra jorden. Dette er en klar fordel, hvis man for eksempel har computeren stående på et gulvtæppe og strømforsyningen suger luft nede fra. Der er naturligvis også et støvfilter til stede ved indsugningen til strømforsyningen.

 

Seneste kabinet

Vores partnere