Vi skal i denne test tage et kig på det spritnye Graphite 380T kabinet fra Corsair, som hører til i Mini-ITX klassen. Der er tale om et cube-lignende kabinet, som fås i tre forskellige farver, og som kan huse både high-end grafikkort og en 240 mm radiator. Der er desuden også et bærehåndtag, så man let kan tage sin computer med til LAN, og siderne kan meget let afmonteres for showoff eller ændringer i systemet. Dette er bare noget af det, som det lille Corsair Graphite 380T kabinet har at byde på. Klik ind på testen for at få endnu mere at vide; blandt andet hvorfor 380T fortjener vores \"Great Product\" award!
Sidst vi kiggede på Mini-ITX kabinetter fra Corsair var, da vi havde deres Obsidian 250D forbi testbænken. Nu har Corsair smidt endnu et Mini-ITX kabinet på gaden, og denne gang i deres Graphite serie, hvor navnet på det lille vidunder er 380T. Der er her tale om et cube lignende kabinet, som fås i tre forskellige farver, nemlig sort, hvid og gul. I denne test tager vi et nærmere kig på den gule udgave, som blandt andet byder på features som indbygget fan controller, bærehåndtag, masser af støvfiltre og geniale sidepaneler. Alt dette er pakket ind i et meget kompakt kabinet, som desuden også stadig formår at have plads til både 240 mm radiator og high-end grafikkort. Læs mere nedenfor og på de følgende sider.
Få overblikket:
|
Find aktuelle priser på EDBpriser.dk ved at klikke på banneret herunder.
Galleri
Nedenfor ser tager vi det første kig på 380T, som det ser ud out-of-the-box. Designet er en smule specielt, men lad os tage en tur rundt på ydersiden.
Begge sider på 380T består udelukkende af ventilation med støvfiltre samt små vinduer i toppen.
I toppen finder vi et håndtag, der gør det muligt let at tage sin computer med sig, hvis man for eksempel skal til LAN.
Frontpanelet består af lyd ind/ud, to USB 3.0 porte, reset, power og en knap til den indbyggede fan controller, som kan køre ved tre niveauer. Desuden lyses alle knapper og de små logoer op i hvidt, når computeren er tændt. Lækker detalje!
Bag det let aftagelige støvfilter/gitter i fronten finder vi en præmonteret 140 mm blæser med hvidt LED lys. Her kan du også montere enten en 200 mm eller to 120 mm blæsere.
Bagenden på 380T byder på en 120 mm blæser monteret i toppen, to udvidelseskortslots, hul til bundkortets I/O panel og nederst er der plads til strømforsyningen.
I bunden finder vi bagerst et støvfilter, som dækker for indsugningen til strømforsyningen. Der er derudover også to store aflange fødder i plastik, som har tykt gummi monteret for at minimere vibrationer.