For nyligt lancerede NZXT deres Panzerbox kabinet, som vi skal se på i denne anmeldelse. Panzerbox kabinettet skulle råde over nogen meget gode kølingsegenskaber. Derudover kan man også tage bundkortpladen ud af kabinettet separat, hvilket gør det behageligt nemt for brugeren at arbejde med sit system. Endvidere vejer Panzerbox kabinettet kun 6,9 kg, hvilket er meget lidt i forhold til andre midi-tower kabinetter, der ofte vejer 10 kg. Vægten og størrelsen gør Panzerbox kabinettet meget velegnet til LAN-arrangementer.
Indledning
NZXT er en forholdsvis ny spiller på banen, når man spejder ud over de mange kabinetproducenter på verdensplan. Selve NZXT-koncernen blev grundlagt i år 2004, og har siden haft beliggende i Los Angeles, California, hvor alt designmæssigt foregår. Selskabets primære vision er at give deres købere en unik oplevelse, men også at differentiere sig fra konkurrenterne med hensyn til design og ydelse. Hovedsageligt producere NZXT alt fra kabinetter til diverse tilbehør til bærbare computere, men i nyere tid er NZXT også begyndt at blande sig med NVIDIA certificerede SLI-strømforsyninger og gamermuse. Størstedelen af produktsortimentet består dog stadig af kabinetter og diverse kølingsprodukter, som blæserstyring, kølemåtter til bærbare, og blæsere til kabinetter. For nyligt lancerede NZXT deres Panzerbox kabinet, som vi skal se på i denne anmeldelse. Panzerbox kabinettet skulle råde over nogen meget gode kølingsegenskaber. Derudover kan man også tage bundkortpladen ud af kabinettet separat, hvilket gør det behageligt nemt for brugeren at arbejde med sit system. Endvidere vejer Panzerbox kabinettet kun 6,9 kg, hvilket er meget lidt i forhold til andre midi-tower kabinetter, der ofte vejer 10 kg. Vægten og størrelsen gør Panzerbox kabinettet meget velegnet til LAN-arrangementer.
Indpakning
NZXT har ikke været ligeså kreative med deres indpakning til Panzerbox kabinettet, som den indpakning vi så ved Tempest Evo kabinettet. Der er ikke meget information af finde på indpakningen, hvor NZXT kun har valgt at fremhæve de vigtigste features. Ydermere er produktet flot illustreret.
På bagsiden af indpakningen er nogle features beskrevet meget kort, og designmæssigt er der ikke meget at fremhæve.
Produktet bliver eksporteret i en solid standard indpakning, der består af selve kassen, skumgummiklodser på siderne, samt en plastikpose for at undgå ridser og fugt.