2016 har indtil videre stået i RGB-diodens tegn, og vi finder lyset i flere og flere af vores gadgets. Et sted, hvor det ikke helt er nået frem endnu, er dog vores kære computerkabinetter. SilverStone har sendt os deres PM01 kabinet, som tager et eller to skridt i den "rigtige" retning med sit indbyggede lys - dog ikke RGB. Klik ind på testen og få alle detaljerne og vores vurdering af dette futuristisk udseende kabinet.
En nye dag, en ny test presses igennem maskineriet her på Tweak.dk. Jeg har denne gang modtaget et kabinet fra den velkendte producent SilverStone - nærmere betegnet skal vi kigge på: PM01.
Navnet i sig selv siger ikke meget, hvilket serienavnet Primera heller ikke gør, så lad mig smide et par features på bordet inden vi dykker ind i testen herunder. Fire inkluderede blæsere, tre af dem med LED-lys. Åbent design for godt airflow, PSU-cover og indbygget LED-lys for oplysning af hardwaren. Uden at røbe mere end dette, syntes jeg vi skal skyde gang i testen herunder og starte med at få det tekniske af vejen, som vi plejer – sæt i gang!
Husk ALTID at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste online køb – det kunne være der var penge at spare ved at handle et andet sted end du måske plejer? Klik på banneret herunder for at komme til siden.
Specifikationer og features
Vi har været en tur forbi SilverStones hjemmeside og fundet lidt godter til jer i form af specifikationer og lidt features beskrevet med billeder:
Blæser support:
Radiator support:
Et kig på selve kabinettet
Med det tekniske ad vejen kan vi nu gå i gang med at tage et kig på selve kabinettet. Som vi kan se på de første to billeder herunder, har vi modtaget den blank sorte udgave af PM01 med rødt lys. Der findes også en mat rød udgave, samt en hvid med blåt lys. Fælles for dem alle er det store vindue på den venstre side, hvor den højre ikke har noget spændende at byde på.
Frontpanelet, eller skulle man sige toppanelet på PM01, er delt i to, hvor vi på den venstre side finder power knappen med indbygget power-LED, og ved siden af HDD-aktivitetslyset. Bemærk venligst at der ikke er nogen resetknap på dette kabinet.
På den modsatte side på toppen, finder vi resten af panelet, som består af fire USB-porte: To 2.0 samt to 3.0. Der ud over er der naturligvis lyd ind/ud jacks. Knappen mærket med LED giver mere eller mindre sig selv. Det indbyggede lys i kabinettet, samt blæserne i fronten, kan alle kontrolleres via denne knap – mere om dette senere.
I bagenden af PM01 finder vi, hvad jeg vil kalde et normalt layout med strømforsyningen i bunden, syv udvidelseskortslots og hullet til bundkortets I/O-panel oppe i venstre hjørne ved siden af en 140mm inkluderet blæser.
Bunden er mere eller mindre lukket af; kun området bagerst hvor strømforsyningen monteres er åbent og et støvfilter er monteret.