Silverstone Raven RV05

Så er tiden kommet til, at vi skal have set på det seneste skud på stammen fra Silverstones Raven serie, nemlig RV05. RV05 kan blære sig med at være et af de få kabinetter, hvor hardwaren er drejet 90 grader, hvilket i min verden er superfedt, da det kun kan aflaste hardwaren, når det ikke skal hænge på tværs af tyngdekraften. Hvad dette kabinet har at byde på, viser jeg meget mere om, når vi kommer i gang med kabinettet. Så følg endelig med.

Så kom Silverstone altså med deres RV05, som er seneste medlem i Raven familien, og det er altså virkelig et lækkert kabinet, som giver plads til et fyldigt system med hardwaren drejet 90 grader, der i min bog kun kan være en fordel, da det aflaster hardwaren. Her mener jeg især de enkelte sokler på for eksempel et grafikkort.

Raven RV05 er et kabinet, der absolut er bygget til luftkøling, og med plads til op mod 163 mm høje kølere, skal det helt sikkert også kunne blive et meget lydsvagt og køligt system.

 

 

 

Find dit næste hardware på EDBPriser.dk.

 

 

 

 

Et hurtigt overblik:

  • Miditower kabinet
  • Hardware drejet 90 grader
  • To store 180 mm blæsere forudinstalleret
  • Ikke egnet til vandkøling
  • Mellemstort sidevindue
  • Stort luftfilter i bunden
  • Magnetisk luftfilter til PSU medfølger

 

 

Nu er tiden kommet til at se lidt på ind- og udpakningen af Silverstone Raven RV05.

 

 

Stilmæssigt brager kassen igennem med mørke farver med ildlignende symboler og farver samt et dimmet billede af kabinettet og tekst vedrørende modelnavnet. Det ser egentlig ganske fornuftigt ud.

 

 

Jeg har valgt kun at vise kabinettet fra denne side, da der på den anden intet er at skue. Men herfra kan vi se, at kabinettet ligesom går lidt ud i en spids, mens det er meget kantet og nærmest futuristisk i sit udseende. Fra denne side kan man også se sideruden, som jeg omtalte i oversigten.

 

 

I frontens bund er det muligt at gribe fat og trække ud, hvorefter man kan trække det store luftfilter til de to 180 mm fans ud og rense det efter behov.

 

 

I toppen er der påsat et hullet stykke plastik, der skal virke som varmeafledning for den varme luft, der vil stige op gennem kabinettet.

 

 

Forrest finder vi frontpanelet, og her ved jeg fra andre reviews, at der skulle være en gummihætte, der dækker for portene, men den mangler simpelthen. Jeg har sågar set det omtalt andetsteds, at denne muligvis nemt kunne blive væk, når den ikke er fastmonteret. Det tror jeg vist lige, at vi fik bekræftet her.

 

Men vi finder altså:

  • Speaker Out Minijack stik
  • Mic In Minijack stik
  • To USB3.0 porte
  • Power- og Reset switch

 

På bagsiden finder vi intet andet end indsugningshullet til PSU\'ens blæser og indgangshul til eksterne ledninger i toppen.

 

 

På undersiden kan man se det store luftfilter og de fire store fødder, der er belagt med en stor gummiflade, der gør kabinettet aldeles skridsikkert.

 

Dermed fik vi altså set lidt på ind- og udpakningen af Raven RV05, og jeg vil derfor på næste side tage et blik indvendigt i maskinen.

Vores partnere