Thermaltake Element S

I denne anmeldelse skal vi se på Thermaltake Element S kabinettet, som er en del af Thermaltakes nye Element serie. Kabinettet henvender sig til gamere og profesionelle brugere, der ønsker sig et støjsvagt system, hvor der er god plads og lækre features. 

Indledning

I denne anmeldelse skal vi se på Thermaltake Element S kabinettet, som er en del af Thermaltakes nye Element serie, hvoraf vi også her på Tweak.dk har broderen Thermaltake Element T til test. Thermaltake Element S kabinettet er bygget til gamere og professionelle, der har et behov for et tilnærmelsesvis stille system.

 

Derfor har Thermaltake konstrueret og designet Element S kabinettet af støjreducerende komponenter, som medfører at støjniveauet holdes nede. Kabinettets yderside er bygget af et materiale, som er en mellemting mellem plastik og gummi. Dette medfører at vægten er rimelig lav, samt kabinettet er nemt at bære rundt på. Det skal blive en fornøjelsesrig affære at se nærmere på dette kabinet, hvilket Thermaltake markedsfører som et af de allerbedste midi-tower kabinetter til gamere. 

 

 

Indpakning

På forsiden af indpakningen ser vi Thermaltake Element S kabinettet, samt dens røde LED fan i toppen. Der står ”Created for pros” på forsiden, hvilket er Thermaltakes målgruppe for kabinettet, nemlig professionelle IT folk og gamere, der ønsker et støjsvagt system. 

Bagsiden af indpakningen byder på kabinettets features, som er illustreret via billeder og skitser. Det er meget nemt hurtigt at danne sig et overblik over kabinettets muligheder og egenskaber, hvilket er en god strategi fra Thermaltake, som ønsker at deres kabinetter skal være avancerede, men alligevel brugervenlig. På siden af indpakningen er kabinettets specifikationer oplistet.

Thermaltake Element S kabinettet hører til de lidt finere af slagsen, så derfor har Thermaltake anvendt deres lidt luksuriøse blå kunststofpose til indpakningen af kabinettet. Derudover er der skumgummifødder på begge sider af kabinettet, som sikre kabinettet mod stød og skrammer.         

Anbefalet af Tweak

Vores partnere