Thermaltake Element T

I denne anmeldelse skal vi se på Thermaltake Element T kabinettet, som må siges at være et budget kabinet, der henvender sig til mainstream og gamer segmenterne. Kabinettet byder på mange gode egenskaber, som kan fås til en overkommelig pris.

I denne anmeldelse skal vi se på Thermaltake Element T kabinettet, som må siges at være et budget kabinet, der henvender sig til mainstream og gamer segmenterne. Producenten Thermaltake er kendt fra blandt andet deres store sortiment af kabinetter, strømforsygninger, kølere mm. Specielt er Thermaltake kendt for deres strømforsygninger, der eftersigende skulle være nogen af markedets allerbedste. Det er med stor interesse, at vi denne gang skal se nærmere på Thermaltakes nye kabinet indenfor Element serien, som er en skrabet udgave af broderen Thermaltake Element S kabinettet. Lad os håbe på, at Thermaltake ikke er gået alt for meget på kompromis med kvaliteten, selvom Element T kabinettets pris er utrolig fordelagtig og konkurrencedygtig.  

 

 

Forsiden af Thermaltake Element T indpakningen byder på et meget diskret og dunkelt billede af kabinettet. Der er skrevet ”Created for pros” på forsiden, da kabinettet henvender sig hovedsageligt til gamere og mainstream. På siden af indpakningen er kabinettets specifikationer påskrevet, sådan at brugeren hurtigt kan danne sig et overblik over kabinettets muligheder.

 

 

På bagsiden af indpakningen har Thermaltake illustreret kabinettets features via illustrationer og billeder. 

 

 

Thermaltake Element T kabinettet er et budgetkabinet, så her har Thermaltake valgt ikke at indpakke kabinettet i deres flotte og luksuriøse blå pose. I stedet har Thermaltake anvendt en gennemsigtig plasticpose og 2 stk. skumgummifødder på siderne, hvilket sikre kabinettet mod ridser, skrammer og stød.

 

Vores partnere