Logitech G502 Proteus Core Gaming Mouse

Endnu en dag og endnu en test her på Tweak-redaktionen. Vi trodser sommervarmen for at bringe jer en friskbrygget test af Logitechs nyeste skud på stammen af gamermus. Vi skal nemlig tage et kig på G502 Proteus Core, som er en gamermus specielt udviklet til FPS spil. Læs derfor dagens test, så du kan finde ud af, om det er G502 Proteus Core, som du ikke vidste, du havde brug for.

Hvis du sidder derude og bruger mange timer på at spille spil som CS:GO, Call of Duty: Black Ops eller Battlefield 4, så skylder du dig selv at have dit udstyr i orden. Logitech mener nu at have svaret på FPS gamernes bønner. Mød G502 Proteus Core, der ud over at have et råt design, også har indbygget vægtsystem, justerbar sensor, macroknapper og meget mere.

 

Intro

 

Logitech G

 

 

Find aktuelle priser via Pricerunner.dk:

 

 

 

Få overblikket:

  • Indbygget vægtsystem
  • Justerbar sensor
  • Op til 12.000 DPI
  • Brugervenlig software
  • Kan købes for 550 DKK inkl. fragt (17/6 2014)

 

 

Specifikationer:

 

Inden vi kommer alt for godt i gang, skal vi lige have styr på features og specifikationer. Disse er hentet fra Logitechs hjemmeside, og I kan trykke på billederne herunder for at se dem i fuld størrelse.

 

Features fra web 1

 

Features fra web 2

 

Specs fra web

 

 

Så vidt de tekniske informationer. Nu er det tid til at få pakket G502 ud, så vi kan få syn for sagen. Vi starter som altid med at tage et kig på kassen. Har man haft andre produkter fra Logitechs G-serie, så vil man opleve et mindre deja-vu her. Kassen er nemlig holdt i de samme sorte og blå farver, og på fronten har vi et billede af G502 Proteus Core samt produktlogo.

 

Kasse front

 

På bagsiden er specifikationer og features uddybet nærmere.

 

Kasse bag

 

Kassen har en låge, der kan åbnes, hvor vi herunder kan se G502 Proteus Core. Dette er en løsning, vi rigtigt godt kan lide, da det gør det muligt for køberen at mærke musens form inden et eventuelt køb.

 

Laage

 

I kassen finder vi:

  • G502 Proteus Core
  • Kasse med 5 vægte på hver 3,6g
  • Diverse papirer

 

Indhold

 

Vaegtkasse

Vores partnere